Anmeldelse af Alex Riel Clinic

Alex Riel - Foto Gunnar Kristiansen - Trommeslageren.dk

Af Per Simonsen for www.trommeslageren.dk

Lørdag d. 14/5-05 var jeg til clinic med dansk trommespils store nestor, Alex Riel, på 17:48 i Odense. Et kærkomment gensyn da jeg ikke har set Alex optræde i byen i et par år, og da det nu er noget, der ligner 9 år siden, han lavede clinic i Odense sidst.

Clinic’en dengang var et stort hit med en fyldt sal, også på 17:48. Den gang var det Slagtøjsspecialisten, der afholdt arrangementet, og der knytter sig en lidt pinlig historie til for mit vedkommende…
Vi var nået til en spørgerunde blandt publikum, og jeg tænkte, at jeg ville spørge om ørepropper, da Alex spørger, om der er flere spørgsmål? Jeg tog mod til mig og spurgte så, med tanke på ørepropper: ”Bruger du noget beskyttelse”

Og 9 år frem i tiden til det aktuelle arrangement! Michael Sanvig, daglig forstander på 17:48 og forfatter til trommebogen ”Du’ Gaff”, havde arrangeret, og på en lidt anden måde denne gang. Der var nemlig sørget for to yderst kompetente medspillere til Alex: Morten Nordal på guitar og Niels Ryde på bas. Det satte trommenørderiet i et langt mere musikalsk perspektiv.

Alex Riel er i dag over 60 år gammel, men bærer absolut ikke præg af det. Med en rank holdning og et smittende humør indledte han clinic’en med en lille sammenligning: Hunden er menneskets bedste ven – trommeslageren er musikerens bedste ven… Hvilket selvfølgelig skulle forstås som en provokerende men humoristisk indledning til at snakke trommer, musik og musikforståelse.

Jeg vil i denne artikel hovedsagelig beskæftige mig med selve clinic’en, da Alex’ biografi mm. er glimrende gengivet på dels hans egen hjemmeside og dels på Drummerworld. Tjek links’ne sidst i artiklen.

Historien bag trommesættet
Clinic’en startede med en historisk gennemgang af først trommesættets udvikling, og derefter trommespillets udvikling i jazzmusikken, alt sammen krydret med små anekdoter og eksempler på sættet.
Eksempler er pressrolls, som Alex kalder for ”smørtromme”, et udtryk han har fået fra Papa Bues første trommeslager. Og hihatten som blev kaldt for Linie 8, da det var det, man havde at sammenligne med i starten: I sporvognene blev klokken nemlig opereret med foden efter samme princip! Hihatten på 2 og 4 har faktisk overtaget den rolle som lilletrommen oprindeligt havde i marchorkestre. Og sådan fik vi gennemgået det meste af trommespillet og trommesættets udvikling, som det har udviklet sig, ofte centreret omkring helt bestemte trommeslageres på det tidspunkt nyskabende brug af instrumentet. Alex nævnte selv Big Sid Cattlet som hans eget store forbillede – Big Sid fandt på markeringen af 2-slaget i første takt ved en ny solist. Simpelt, men meget effektivt og på det tidspunkt en helt ny ting.

Siden skete der det, at popmusikken kom til. I Danmark var det Gitte Hænning, der introducerede de nye rytmer. Det at spille lige, frem for trioliseret, var en helt ny ting, og virkede lidt akavet i starten. Men ud af det kom der stilarten twist, og en ny generation musik var født i vores lille land.
Alex fremhævede den generelle forskel på pop og jazz, at hvor man i jazzen kan nå mange forskellige farver og stemninger igennem indenfor et enkelt nummer, der bliver man i samme farve hele nummeret igennem indenfor popmusikken.

Så spillede Alex to numre, ”On Green Dolphin Street” og ”Body and Soul” sammen med Morten og Niels. Lækker, lækker musik, og bagefter fortalte Alex om overvejelser i forbindelse med numrene. For eksempel slår han typisk seidingen fra i whiskersnumre, fordi den raslen den kan lave, kan virke meget distraherende i de stille passager. Han fremhævede det, at han spillede antydet dobbelttime, men at pulsen var den samme hele vejen igennem. En simpel ting, men ikke let at mestre i starten.
Alex fremstod hele vejen igennem utroligt ydmygt i forhold til hans egen teknik, som han ikke syntes var noget specielt i forhold til det, som mange unge trommeslagere kan i dag. Til gengæld fremhævede han det at kunne bruge det i musikalsk sammenhæng, som var en ting, han mener, flere mangler i dag. De har et kæmpe trommesæt, og kan ting som Alex mente han aldrig ville få lært, men til gengæld har de aldrig spillet sammen med andre, fordi de ikke kan bruge tingene på en musikalsk måde.

Som eksempel på musikalitet indenfor jazzmusikken nævnte Alex saxofonisten Dexter Gordon, som blandt andet lærte ham den førnævnte brug af dobbelttime, men også det at lytte til andre instrumenter. I jazzen er der f. eks. en meget tydelig rytmisk forbindelse mellem trommeslagerens venstre hånd og pianisten. Det, man også kalder at compe.

Teknik og fysik
Så blev der spurgt ind til Alex brug af hihat og stortrommepedal. Alex spiller heel up på hihatten, da han får et mere tydeligt anslag ud af det. Omvendt spiller han heel down på stortrommen, da han bedre kan styre dynamikken på denne måde.
Alex fremhævede straks selv, at dette egentlig var et skævt forhold, som havde skabt rygproblemer for ham gennem mange år. Det, at man ikke er i balance på trommestolen, gør, at ryggen konstant er udsat for et skævt pres, og medfører på længere sigt skader. Alex forebygger i dag dette ved at bruge en specielt ergonomisk stol, der så at sige er et spejlbillede af menneskets hofte. Dette vil sige, at man i praksis ikke kan sidde forkert på stolen og altid har en ordentlig siddeposition. Alligevel er det at spille trommer og slæbe udstyr frem og tilbage hele tiden stadig meget fysisk, og Alex går i dag til behandling 10 gange om året for at blive ”rettet ud”.

Trommelyd
Alex foretrækker en åben trommelyd uden dæmpning af nogen art. Han spiller på et gammelt gretschsæt med 18” stortromme, 10”, 12” og 14” tammer og 14” lilletromme. Bækkenerne er Paiste, inklusive et gammelt 602 flatride med nitter, som lyder helt fantastisk. En lyd, som personligt for mig bare siger ”Alex”, når jeg hører det. Alex bruger Aquarian skind, som han fremhæver for deres utrolige holdbarhed og gode klang. Hardwaren er en god blanding af forskellige mærker, men jeg lagde mærke til Rogers hihat, Pearl pedal og Yamaha bækkenstativer. Alt sammen med enkeltben, så det er nemmere at transportere. Samt den førnævnte ergonomiske trommestol.

Når Alex spiller i Danmark, har han som regel sine egne trommer med, men når han spiller i udlandet har han kun egne bækkener med. Han har prøvet adskillige slags trommer, og kan spille på stort set hvad som helst, men vi fik dog også historien om en turne i Kina, hvor de havde gravet et så gammelt, nærmest antikt, trommesæt op, at Alex helt usædvanligvis måtte frabede sig soloer..

Generationer
Efter en snak om whiskersteknik (prøv at opøve hvirvler med stikker på puder! ..), adskillige anekdoter og ”Stella by starlight” spillet af trioen, fik vi en snak om trommegenerationerne i Danmark..

Alex bliver betragtet som Godfather af dansk jazz-trommespil, og det er ved flere af de nye generationer meget tydeligt at høre inspirationen fra Alex spil. Alex fremhæver selv Marylin Mazur og Morten Lund som to af de, der har hentet meget ved ham. Alex har ikke undervist specielt meget, men fremhæver udover de to førnævnte blandt andet Jonas Johansen, Stefan Pasborg, Jan Sivertsen, Michael Axen, Klaus Menzer og Carsten Dahl. Sidst nævnte er i dag en helt fabelagtig pianist, men var i sin tid en så god trommeslager, at der føg gnister, da han fortalte Alex om sine planer om at skifte instrument. Det er til gengæld helt forståeligt i dag, da Carsten Dahl er en af de allerbedste danske jazzpianister (hvis ikke den bedste) og blandt andet spiller sammen med Ed Thigpen.

Til generationsdiskussionen hører også en snak omkring disciplin. Alex oplever en større klikedeling på de danske musikkonservatorier, og en meget dårlig mødedisciplin. Disciplinen fremhæver han som utrolig vigtig, for hvordan skulle man ellers kunne passe sit arbejde? Hvad enten det er som damefrisør eller musiker, er man nødt til at møde til tiden, hvis man vil beholde sit arbejde!

Flere anekdoter
Hele clinic’en var så rig på information og anekdoter, at jeg umuligt kan hverken huske eller gengive det hele, men her er et par af de mere sjove!

Dengang hvor lydteknikerne troede, at en mikrofon var i stykker. Det var Alex’ bækken med nitter, men sådan et havde teknikerne aldrig hørt før, og så kan sådan et jo godt lyde som hvid støj…

Søren Berlev (Gasolin) oplevede at komme ind til en lilletromme fyldt med hvid peber, hvad der jo ligner et nyt skind, hvilket også var hvad teknikerne fortalte ham, hvorfor han ikke bekymrede sig mere om det, indtil han slog det første slag…

Teknikere kan være nogle banditter, så hvis du ikke kan lukke din hihat ordentligt, så tjek for eventuelle viskelædere! …

Alt i alt kan jeg kun anbefale jer at opleve Alex Riel live, hvad enten det er til en af de sjældne clinics eller en decideret koncert. Clinic-formen har den fordel, at man kan lære utrolig meget af hans lange liv og erfaring bag trommerne, samtidig med at man er utroligt godt underholdt, hvor koncertformen sætter ham i en decideret musikalsk sammenhæng – og det er jo egentlig det, det hele drejer sig om!

Links
Under hele clinic’en krydrede Alex Riel med historier fra hans personlige møde med rigtig mange af de helt store jazznavne. Listen er alt for lang til at gengive her, men giv jer tid til at se de to links herunder ordentligt igennem. Alex er et stykke dansk jazzhistorie i sig selv, og han sætter stadig standarden for, hvordan jazzmusik kan lyde i dag.

www.alexriel.dk
Alex på Drummerworld
(Læg mærke til, at Alex’ side er delt i to! Hans historie uddybes på side 2)

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar