Besøg på en bækkenfabrik

Bækkenfabrik - Gunnar Kristiansen - Trommeslageren.dk

Tekst og fotos af Claus Jørgensen, 2009

Et besøg hos Istanbul Agop – handhammering at it’s best!

Onsdag den 20. maj drog jeg sammen med nogle gode venner til Istanbul på vores årlige forårstur til en europæisk storby.

Forinden havde jeg spurgt her på siden om der var nogle, der kendte til en bækkenfabrik, som var åben for et besøg, og det var der desværre ikke – tværtimod havde medlem “theged” fået nej tidligere på året.

Heldigvis havde Henrik Lund fra Musikhuset Aage Jensen læst med i tråden og havde lovet at prøve at arrangere et besøg hos én af sine kontakter. Jeg var egentlig ikke særlig forhåbningsfuld, specielt ikke da jeg vidste at nogle af fabrikkerne lå langt fra mit hotel i Sultanahmed kvarteret.

Nåh, jeg rejste til Istanbul, og da jeg åbnede min telefon efter flyveturen, var der en besked fra Henrik om at ringe på et lokalt telefonnumer og tale med Sezar Inceoglu, og det blev hurtigt aftalt, at jeg kunne se Istanbul Agop fabrikken fredag den 22. maj.

Jeg blev hentet på mit hotel i Istanbul af Sezar, som er ansvarlig for deres International Marketing and Sales, hvorefter vi kørte i bil i en time (!) til fabrikken, der ligger vest for Istanbul.

Undervejs fortalte Sezar mig om deres firma og deres position på markedet, bl.a. om hvordan de kæmper med, at Istanbul Mehmet fabrikken lægger sig tæt op ad alt, hvad Agop laver, og derfor vil man fremover fokusere meget på at brande Agop navnet, hvilket blandt andet tydeligt vil fremgå af deres nye prægede stempel på bækkenerne.

Vel ankommet til fabrikken blev jeg modtaget af den ene af ejerne, Arman Tomurcuk, der var fantastisk gæstfri, venlig og imødekommende. Vi sludrede først en halv times tid om firmaets historie, hvordan hans far Agop Tomurcuk og partneren Mehmet Tamdeger havde skabt fabrikken, og om hvordan Arman og hans bror Sarkis nu kører den videre, og hvordan de ser deres fremtid.

Et billede taget fra Agops hjemmeside: Her ses Arman Tomurcuk som nr. 2 fra højre, Sarkis Tomurcuk står i midten ved siden af Cindy Blackmann, mens Sezar er nr. 2 fra venstre.

Nu var det tid at se produktionen. Der var ingen støbninger den pågældende dag, som betød, at jeg frit kunne fotografere. Sammensætningen af de anvendte legeringer er hemmelige – jeg spurgte specifikt, om det var er vandrehistorie; men det er det bestemt ikke. Desværre havde jeg kun mit turistkamera med, men nogle shots blev det da til.

Det var fascinerende at se fabrikken. De producerer 15 – 20.000 bækkener om året, hvilket vi sige et gennemsnit på 90 stk. om dagen – fejfri forstås, hvilket gør dem til den største tyrkiske producent, og langt, langt de fleste bækkener er 100% håndhamrede (kun deres entry-level serie er maskinhamret).

Castings som de tager sig ud før bearbejdelsen.

Fabrikations processerne er de sædvanlige: Man starter med at støbe de såkaldte castings, støbeforme castings som fremstilles i de forskellige legeringer og vægte.

Herefter opvarmes den enkelte casting i en ovn, og den glødende varme casting køres herefter mellem 2 valser. Processen gentages minimum 8 gange og formålet er at fremstille en cirkulær plade med den rette diameter (vægten er allerede givet fra støbningen).

De mange støbeforme.

Castings opvarmes i ovnen og valses min. 9 gange til den rette diameter Klokken presses nu op i en hydraulisk presse med forskellige presseværktøjer afhængigt af klokkens størrelse, se nedenfor.

På dette stadium er castingen meget skør, og Arman viste mig, hvorledes han kunne få en plade til at splintre, som var den af glas, selvom der er tale om en metallegering. Derfor sker der en såkaldt tempering proces, som jeg ikke så, skiven skæres rund og midterhullet bores, og nu kan det magiske håndværk begynde!

Valsning af casting indtil materialet bliver fladt nok til videre forarbejdelse.

Den enkelte bækkensmed kaldes en master, og det er en ganske passende titel for dette håndværk. Ved hjælp af en konveks dorn stående på gulvet og så diverse forskellige hamre, skaber bækken-master’en det enkelte bækken, dvs. hamrer profilen op på det enkelte bækken og sikrer, at det får den korrekte lyd.

Klokken presses op.

Arman fortalte, at der til et 20” ride bækken skal bruges minimum 5.500 hammerslag og til et 22” er tallet min. 6.500 – de mere komplekse bækkener får adskillige flere slag.

På billederne lidt længere nede ses 3 af deres bækken-masters i arbejde, hvor herren længst til højre kan genkendes fra denne Youtube video

Nu mangler der kun 2 ting, nemlig drejning og påføring af stempler.

Al drejning foregår i hånden Trykmaskinen til det karakteristiske stempel
Det tager ca. 10 år at uddanne en bækken-master, mens det kun tager ca. 4 år at uddanne en bækkendrejer (det samme som en folkeskolelærer herhjemme – uden sammenligning øvrigt…)

De bruger alle variationer af drejning, alt foregår selvfølgelig i hånden, oversiden drejes enten komplet, delvist eller slet ikke og bagsiden drejes enten komplet eller slet ikke, og så kan disse forskellige løsninger kombineres i de enkelte serier.

Bækken-master’s hamrer og hamrer indtil den rette profil og lyd er opnået.

Det er for mig helt vildt, at der kan fremstilles så vidt forskelige bækkener med så få parametre. Og hele hemmeligheden ligger ganske enkelt i håndværket – den enkelte bækken-masters håndelag sikrer, at hvert eneste bækken får den lyd, som det skal have.

Efter alle delprocesserne er der kvalitetskontrollen, og der står bunker af bækkener alle vegne. Der et meget højt kvalitetsniveau på Agop fabrikken – de mindste unøjagtigheder søges rettet op, og ellers ryger bækkenet direkte tilbage til skrothandleren – de er meget varsomme med deres renomé.

Afdrejning.

Nu var det så tid til at besøge slikforretningen for store drenge – deres færdigvarelager, hvor der står virkelig mange bækkener klar til afskibning. Forinden havde jeg set nogle trækasser ombord på en lille lastbil med bækkener til Polen og glædede mig over ikke at skulle løfte på kasserne…

Trykmaskinen.

Jeg fik nu mulighed for at prøve alle de bækkener, jeg havde lyst til. Jeg faldt ret hurtigt for de føromtalte nye Cindy Blackmann Signature serie – mørke, komplekse bækkener, der har et stort dynamikområde, og som kan råbe rigtig højt.

Jeg valgte et ride- og et crashbækken, som snart skulle lande hos Musikhuset Aage Jensen. Der er nemlig orden på tingene hos Agop hele vejen – man kan kun købe gennem deres forhandlere, punktum. Som salgs- og marketingmand har jeg meget stor respekt for denne fremgangsmåde (selvom jeg stadig venter på mine nye bækkener…).

Yours truly med sit nye ridebækken.

Dette indlæg kan nemt læses som en kraftig promovering af Istanbul Agop bækkener, og der er da heller ikke gjort noget forsøg på det modsatte.

Jeg er meget begejstret for deres bækkener fra et lyd og kvalitetssynspunkt. Og ikke mindst blev jeg vildt imponeret over håndværket, og så er de fremstillet af nogle fantastisk dejlige mennesker.

Afslutningsvis vil jeg også anbefale en ferietur til Istanbul – det er lang til siden, at jeg har oplevet så positiv en stemning og gæstfrihed noget sted i verden – det var en meget stor og positiv oplevelse.

Tak til gutterne hos Istanbul Agop fordi I tog jer tiden til at give mig en oplevelse for livet og tak til Henrik Lund hos Aage for at skabe kontakten.

Claus Jørgensen, 30.06.09

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Ingen kommentarer endnu - vær den første til at kommentere dette emne!