Biografi – John Bonham

John Bonham Trommeslageren.dk

John “Bonzo” Bonham kunne som dreng ikke holde fingrene fra hans mors potter og pander. Da John blev 10 år gammel fik han sit første trommesæt – et brugt sæt som hans far havde fundet til ham. Trommerne var som et lille barn for ham, og han sagde tit: “…mistreating your drum kit is just one step below child abuse!”

Han begyndte at spille med sit første band efter high school da han spillede med Terry Web and the Spiders. På dette tidspunkt havde han endnu ikke fundet den hårdere stil som han senere blev så kendt for.

Senere spillede han med en del lokale bands, bl.a. The Nicky James Movement, A Way of Life, og Steve and the Mavericks. Da han var fyldt 18 år mødte han hvad der senere skulle blive hans kone – Pat. Pat ville først ikke giftes med John da hun ikke rigtig troede på at han kunne generere en anstændig indtægt. Det lykkedes dog at overbevise hende om andet.

Kort efter mødet med Pat mødte John sangeren Robert Plant, og de begyndte at arbejde sammen i gruppen The Band of Joy. Bandet gik hurtigt i opløsning, og John fandt andre steder at spille. En aften var der en guitarist der kom hen til ham (Jimmy Page). Jimmy havde allerede rekrutteret Robert Plant til hans nye band – der i øvrigt hed The New Yardbirds – og Robert havde fortalt ham om John. John var med på at tilslutte sig orkestret, og så var The New Yardbirds en realitet. Efter en udtalelse fra The Who’s Keith Moon der engang sagde “You’ll go over like a Lead Zeppelin”skiftede de navn til Led Zeppelin.

Den 24. September 1980 tog “Bonzo” ud for at drikke. Han havde altid været kendt for at være temmelig drikfældig, men denne nat blev det alligevel for meget for ham. Han drak 40 vodka-shots på fire timer, og tog en taxa hjem til det sted hvor Jimmy Page boede. En af bandets roadier lagde John i seng. John var bevidstløs, og da han i løbet af natten kastede op, blev han kvalt i sit eget bræk. Bassisten John Paul Jones fandt ham næste morgen, den 25. September, i hans seng – død.


John Bonham blev født i 1948 i Redditch, England – han døde den 25. September 1980.

Grej
John Bonham spillede på Ludwig trommer og Paiste bækkener.

Drummerworld
http://www.drummerworld.com

Websites
http://www.led-zeppelin.com/20yearsgone.html

Diskografi-udpluk
Led Zeppelin II (Led Zeppelin)
In Through the Out Door (Led Zeppelin)

Ingen kommentarer endnu - vær den første til at kommentere dette emne!