Clinic: John Blackwell

John Blackwell Clinic

Trommeslageren John Blackwell er i Danmark for at fejre Prince ved en hyldestkoncert i Amager Bio. I den forbindelse er der arrangeret en clinic, som godt kunne gå hen at blive interessant…

John Blackwells’ supergroove, musikalitet og tekniske kunnen, sammen med hans helt vanvittige openhanded teknik, har bragt ham på verdensturnéer med artister som D´Angelo, Justin Timberlake, Patti Labelle med flere.

Det er dog 15 år som trommeslager for Prince at Blackwell har slået sit navn fast. Blackwell var med til at danne New Power Generation (NPG) og er også med på det seneste album “HitnRun” med Prince.

Blackwell har spillet trommer siden han var 3 år, inspireret af sin far, som også var trommeslager.

Han har spillet i marchingbands og fra han var 13 år gammel, har han spillet på diverse jazzclubs. Som 17 årig spillede han sit første store show med bandleader Billy Eckstine.

Han har desuden udgivet et debutalbum i eget navn i December 2009. “The John Blackwell Project” samt 2 undervisnings cd’ere: “John Blackwell-Technique, Grooving and Showmanship” og “The master series”.

Det er med andre ord både en dygtig trommeslager og en seriøs underviser der kommer til byen.

TID OG STED
Café Kellerdirk
Frederiksberg Allé 102
1820 Frederiksberg C

Døre: 16.00
Clinic 17.00

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Kommentarer

Debat om Clinic: John Blackwell

Vi har 8 kommentarer om denne artikel indtil videre.

  1. Gunnar Kristiansen Gunnar Kristiansen

    Hvem nåede ind til denne? Var det godt? :-)

  2. Gabriel Gabriel

    Hm... 80 % Prince-anekdoter og 19 % ufokuseret spil. Fed fyr og jetlag sagde han, men jeg tror at han var pivskæv.

  3. henrikrathje henrikrathje

    ja det lyder da trist.. er der andre med samme oplevelse?

  4. Gabriel Gabriel

    Ja, Blackwell selv. Han undskylde flere gange og ikke sådan, krukket men oprigtigt. Men altså også lærerigt udi at gøglerlivet som prof.musiker sgu ikke altid er fest og lagkage.

  5. henrikrathje henrikrathje

    Musiklivet er 90% hårdt arbejde.. Og 10% fornøjelse. Men n de 19% er så fede at de er der hele værd!

  6. Gabriel Gabriel

    Du har så ret. Musik er 9 % magi 😉

  7. henrikrathje henrikrathje

    Lol

     

    Ser røg vidt lige et 9 på istedet det for 0 ;-)