conguero

Så er jeg tilbage som lærer i rytmer og musik. I denne sæson kan du blive undervist af mig på to skoler: Hvis du helst vil gå på et hold, kan du se en samlet oversigt over mine aktiviteter hos FOF Kbh ved at klikke på dette link: http://www.fof.dk/kbh/Searchresults#?cludoquery=suwalski&cludopage=1&cludorefurl=http%3A%2F%2Fwww.fof.dk%2Fkbh%2FKursusoversigt%2Fmusik-og-sang%2Fmusik%2FTrommer%2520og%2520percussion&cludorefpt=Trommeundervisning%20i%20K%C3%B8benhavn%20%7C%20L%C3%A6r%20at%20spille%20trommer.%20Tilmeld%20dig%20her%20-%20FOF%20K%C3%B8benhavn Hos FOF har jeg instrumental undervisning i trommesæt og percussion. Men du kan også gå til percussion sammenspil, ligesom jeg også har et salsaorkester i samarbejde med pianisten Karsten Sørensen. (I salsabandet mangler vi pt. blæsere – især trompeter) Hos Musikundervisning.dk kan du tage individuelle timer når det passer dig: https://musikundervisning.dk/musikunderviser/Peter/3N3IhyiWQ9 Du er også velkommen til at kontakte mig helt privat. Bedste hilsener Peter S.

Hvis lønnen er Ok, organiserer jeg gerne noget

Martin Maretti Andersen fra bl.a. New Jungle Orchestra er også superfed - Monsterchops, som han både bruger frit og organiseret

Mit orkester Suwalskis Latin Quarter spillede i løbet af 2017 koncerter i bl.a. København, Skørping og Skive. Til Næstved Jazzklubs jubilæumskoncert var vi så heldige, at vi blev bedt om at udvide besætningen til 7 musikere og nogle showdansere. Det resulterede i ikke mindre end to videoer om orkestrets virke. Del en video med fokus på Jazzklubbens samarbejde med den lokale danseskole. Der næst en som fortæller om bandets unikke danseworkshop, der fokuserer på at få den levende musik tilbage i danseundervisningen. Videoerne blev en del af mit bidrag til Jazz Danmarks konkurrence ”Jazzaktion”, og jeg blev meget glad, da jeg blev bedt om at lave et oplæg til finalen i Aarhus. Jeg lavede to oplæg på hver 10 minutter, hhv. før og efter at deltagerne på Jazz Danmarks Årsmøde gik i grupper for at arbejde med mine og de andre deltageres idéer. Hvis du vil læse min power point præsentation fra Jazz Danmarks årsmøde, så kan den downloades her. Du kan se mere om mit orkester, ved at følge linkene i orkestrets nyheds mail, som du kan Læse her. Obs. Læses bedst i Internetexplorer. Ahi Na' Ma' Peter S.

Flot

Beklager, men Mikkel har fuldstændig ret. Øvelsen blev heller ikke noteret korrekt i andet forsøg. Her kommer den korrekte notation: RLRR LRLL RLRR LRLL RLLR LRRL RLLR LRRL RRLR LLRL RRLR LLRL LRLR RLRL LRLR RLRL Når man noterer rytmer og melodier, er det meget vigtigt, at sørge for at det er helt tydeligt hvor fraser og accenter ligger i forhold til fjerdedelspulsen. Bedste hilsener Peter S.

Den er flot, og jeg vil ikke udelukke, at jeg vil kunne bruge den et sted på sættet. Så tak for hjælpen. :-)Men umiddelbart ser det ud til, at mellemstykket er for kort til at kunne placere klokken det rigtige sted. Og så har vi igen det der med at der er for mange knæk og skruer, som får sættet til at ligne George Gearløs' værksted. Det der er behov for er et solidt rør på ca. 50 cm, med et beslag til montering på et bækkenstativ i den ene ende, og en fleksibel pind med ø9 mm i den anden ende. (Måske er pinden 10 mm, jeg kan ikke måle det helt præcist med min skolelineal ) Og så lige undskyld til Gunnar, for at hacke hans tråd Bedste hilsener Peter S.

Det er en tomholder, så diameteren passer ikke til percussion 😯

Det har jeg prøvet - Done this, done that. Det bliver alligevel grimt med en "Dogbone clamp" og en lang pind der er bøjet i en skæv vinkel. Ser lige nu - og for første gang - at Slagtøjcentret faktisk har dette produkt. Hvis man forbedrede designet - knækket på koklokke pinden er f.eks. overflødigt, og måske brugte et kugle beslag, så kunne det være man havde noget, som var en markant forbedring. Ellers har jeg gode erfaringer med boomarme fra større bækkensativer, hvor koklokken ofte passer med stykket under gevindet til vingemøtrikken. Men der så kun plads til en enkelt klokke ad gangen. Så noget der er fleksibelt og enkelt designet, og samtidig har plads til flere typer koklokker ad gangen, ville være en god ting. Mvh. Peter S.

Bedre og enklere beslag til montering af koklokker og andet perc. på stativer og racks. Jeg ender altid med en masse lange stænger, der stritter grimt. Ps. De fleste slår kun ved åbningen på klokken. Men de har faktisk tre forskellige områder man kan spille på dem, og hvert sted har sin egen karakteristiske lyd. Derfor er det fedt at kunne montere klokkerne med forskellige vinkler, og forskellige steder på sættet. F.eks. under ride bækkenet eller over hi-hatten.

Nøglen til Garibaldis trommespil, er det han kalder "The two sound level concept." Da jeg blev undervist af ham, gjorde han meget ud af at forklare, at accentuerede lilletrommeslag spilles som rimshots, og alle ghostnotes spilles max 3 cm fra skindet. Dvs. at man først og fremmest skal vænne sig til at spille tæt på trommen, og lære forskellen på Full strokes, Down strokes og Up strokes. På samme måde med hi-hatten. Accentuerede slag spilles på kanten med skulderen af stikken, og u-accentuerede slag spilles oven på hi-hatten med spidsen af stikken for størst mulig kontrast. Ellers er Gabriels metode en fin måde at starte på, og som han skriver skal den grundlæggende dynamik være på plads, inden man kaster sig ud i de komplekse ting. Jeg kan anbefale Garibaldis bøger. Der er alle fede, men de to jeg har haft mest ud af, er "Future Sounds" med grundlæggende teknik øvelser og permutation studies Den anden er "The Funky Beat", som er knap så systematisk, men til gengæld fyldt med masser af fede beats fra Tower Of Power. Keep groovin'. Peter S.

https://www.youtube.com/watch?v=ogKDBbi2thA

Hvis man er studiemusiker, og er konsistens i klang og feeling et must, så er der et helt specifikt fill, som fungerer bedre med den opstilling. Eftersom man oftest spiller backbeatet med venstre hånd, så giver det mening, også at lade fills der starter på 2 eller 4 begynde med venstre. So here goes: 4 så & så 1 V-H V H -V Spil Snare, Ll-Tom, Mid-Tom - Gulv-tom, BD/Crash Se den ligger lige til højrebenet eller måske skulle jeg hellere skrive venstre crash. Bedste hilsener Peter S.

Jeg har ikke set den første tråd. Hvad vil du vide?

Hej Niels. Tak for at nævne mig her i tråden. En lille korrektion vedr. det jeg viste dig: Rebound kan oversættes som "Tilbageslag". Det er det stikken gør i forhold til skindet. Med mindre at man presser stikken ned i skindet, så rebounder den altid, når man slår. Det er rigtigt, at jeg plejer at vise mine elever tre måder hvorpå hånden kan absorbere rebounden/tilbageslaget. Når man slår med stikken, sker det med en kombination af leddene i albuen, håndleddet og fingrene. Ideelt set svinger stikken i et hængsel mellem tommel og pegefinger. Det kan man træne, ved at gøre håndleddet stift og lade de øvrige fingre følge stikkens bevægelse, når den bevæger sig i hængslet. Hvis man ønsker at træne håndleddet, kan man eksperimentere med at holde stramt om stikken, så hængslet flyttes op i håndleddet. Det er en smule farligt, da det så er håndleddet der absorberer energien i rebounden. Så det er mest tænkt som en bevidstgørende øvelse, der gør at man selv kan bestemme hvilke dele af armen man vil bruge, når der slås. Den tredje måde jeg viser, går såmænd blot ud på, at lade kroppen spille selv, og blot iagttage om det føles godt, uden at du begynder at ændre bevidst på tingene. Nu er dette jo en tråd om fodteknik. Så undskyld for off-topic . Men selvfølgelig findes der tilsvarende øvelser for fødderne. Du kan f.eks. tage udgangs punkt i Stone killer øvelsen. Spil f.eks. ||: BBBB LLLL :|| x 20 Der efter ||: BBBB BBBB LLLL LLLL :|| x 20 osv. Spil jævnt og roligt, med hælen nede. Køllen skal selvfølgelig rebounde hvergang. Det handler ikke om speed eller volumen. Men om at træne afslappede muskelbevægelser. Du kan evt. lade højre hånd spille med på alle underdelingerne for at stabilisere tempoet. Senere kan du evt. spille øvelsen med høj fodstilling eller heel/toe bevægelsen. Steve Smith har en øvelse, hvor han veksler i mellem de tre teknikker Du er selvfølgelig velkommen til at besøge mig igen, og få uddybet tingene i endnu en time. Ahi na' ma' Peter S.

@Kekle: Nu har jeg set din video. Det første der slår mig, er at du spiller i meget kort tid ad gangen. Hvis du vil flytte noget, så skal du holde fokus i meget længere tid. Lav samme tilgang, som hvis du skulle løbe et marathon. Dvs. at du skal vælge et tempo, som du kan holde i 5 - 10 minutter. Spil så mellem 20 og 50 repetitioner af hver variation af øvelsen, eller brug et stopur. Dernæst virker det som om, du slår forholdsvist hårdt. Jeg tror at hvis du spiller lavere, og har mere fokus på at spænde af så vil du ikke "krampe op" så hurtigt. En god metode er også at udføre øvelserne således: ||: Pp | P | Mf | F | Ff | F | Mf | P :|| Så er der attitude tingen: Du presser dig selv hårdt, og slår dig selv med stikken af utilfredshed. Drop det! Det giver større tilfredshed, at vælge et mål som du kan gennemføre, og ganske langsomt udvide din komfort zone. Når alt det er sagt, så fatter jeg ikke det ensidige fokus på speed og hurtighed og hastighed. Musik har så mange andre elementer og udtryk, som det er vigtigt at forholde sig til: Dynamik, feeling, klang, accenter, ghostnotes, synkoper, koordination, osv, osv. Jeg ved faktisk ikke hvor hurtig jeg kan spille en hvirvel. Men jeg kan spille en femtol eller septol, hvis tempoet er for hurtigt til 6toler eller 32dele. Så arbejd med alternativerne til speed. Det vil gøre din øvning mere inspirerende og samtidig give dig en bedre grundform til hastighedsøvningen. Til slut et lille citat fra et - dengang - meget ungt naturtalent (Han brød igennem som 17 årig) Ahi na'ma' Peter S.

Hey Drenge. Skiftet til det 20. århundrede skete nytårsaften år 1899. Jeg tror ikke at Gretsch ville have været så populært et mærke, hvis deres kvalitet var for nedadgående allerede i 1900 tallet (som er det 20. århundrede). Hvad der så er sket ved overgangen til det 21. århundrede, som vi er i nu, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Jeg har stort set ikke handlet trommer, siden jeg sidst i det 20 århundrede - nærmere betegnet i 1984 - købte mit Gretsch US Custom trommesæt, med walnut finish og i størrelserne 20, 14, 12, 10 og 14. Catch up with time, or time catches up with you ;-) Rock on!! Peter S.

Peter Erskine har faktisk designet en stiktaske der kan stå selv. Netop fordi han syntes at det gik ud over lyden, når stikposen hang på gulv tommen. Mvh Peter S.

Jeg havde en elev der var psykisk syg. Han var træt af at jeg brugte meget tid på at korrigere hans greb. Da han begyndte at bruge handsker, blev det meget svært for mig at se hvad han lavede. På den måde undgik han kritik . Men på den anden side så stagnerende udviklingen i hans spil. Personligt har jeg aldrig forstået det med handsker, og kan kun tilslutte mig KalEls synspunkt Rock on. Peter S.

Jeg underviser i trommer og percussion mm. Så man er velkommen til at opfatte nedenstående, som en skjult reklame sample fra min undervisning Forklaringen er blevet lidt lang, og er måske så grundig, at den forvirrer mere end den gavner. Men det er jo ofte sådan, at jo mere man ved, jo mere erkender man, hvad man ikke ved. Men tag en tur i rutsjebanen og prøv at hænge på. Læg mærke til, at man angiver en taktart med en brøk. Fra skolen ved vi at brøker består af to ting, en tæller og en nævner. Når man vil notere musik, går man altså i gang med en to trins proces. 1. Man starter med at tælle grundpulsen i rytmen, og at mærke grundpulsens underdelinger. Det er antallet af slag, man kan tælle jævnt inden rytmen gentages, som man skriver i tælleren i vores "Musikbrøk" / taktangivelse. 2. Dernæst skal man beslutte, hvorledes man vil nævne (Eller navngive) sin grundpuls. Vil du notere grundpulsen med halvnoder, fjerdedele, ottendedele eller sekstendedele? Her er der tale om et valg med flere muligheder. Hvad man vælger afhænger selvfølgelig af musikken, men også i høj grad af vane og tradition. Cubansk salsa noteredes traditionelt i 4/4 med 16dels underdeling, således at hele clavesrytmen noteredes inden for en takt. I USA hvor musikerne er vant til at spille hurtig jazz i 4/4, foretrækker de at notere den samme musik med ottendedele over to takter: Den måde at notere på kaldes Cut time, Alla Breve eller 2/2. En samba melodi noteres typisk i 2/4, selv om rytmen går over 4 grundslag, men det skyldes at akkorderne skifter næsten i hver takt. Rock og funk går oftest i 4/4, med 8dele eller 16dele som underdeling afhængigt af musikken. Der er altså mange valgmuligheder. Mht. 4/8 så er det, som Mikkel S. skriver, en meget usædvanlig taktart. Ikke mindst fordi den matematisk har samme værdi som 2/4, som er meget almindelig. Men jeg kunne godt forestille mig et stykke klassisk musik eller noget prog-rock, hvor man går fra noget langsomt 4/4 over i et stykke dobbelt tempo med hurtige akkord skift. Her ville det måske give mening, at tælle og notere det hurtige stykke i 4/8. PS. Jeg har ikke nævnt noget om skæve taktarter og tredelte/triolbaserede rytmer, da det ikke indgik i det oprindelige spørgsmål. Ahi na' ma' Peter S.

Osgood har bestemt gjort sit hjemmearbejde. Jeg har oplevet ham som publikum til koncerter, hvor han sang med på obskure arrangementer og tekster, som jeg ville have forsvoret, at han som jazzer havde mulighed for at kende. Jeg har også oplevet ham til en jam med bassisten John Pattitucci, spille super elegant bebop. I det øjeblik, Kresten opdagede at jeg spillede med på congas, skiftede han over i en 100% autentisk velswingende afro cubansk 6/8. Så jeg har intet at udsætte på mandens musikalitet. Det er bare ærgerligt for os andre æstetikere, at han er så fascineret af at spille grim og skør musik .

Ole Theill, trommeslageren fra Mikkel Nordsø band har øvet sig flittigt på tablas. Hans kæreste Nicole er receptionist i DMF, så hvis du ikke kan finde ham via internet eller FB, kan du ringe der ind. Der er også Frank Juul http://www.tablasolo.dk/pages/kontakt.html Mvh. Peter S.

Lige mine ord . Det er jo også det der kendetegner den gode lyd på Jesper P's video klip - At alle instrumenterne lyder forskelligt. De ligger så at sige på hver sin hylde, både klangmæssigt, melodisk og rytmisk. Så allerede inden lydmanden kom på banen var der tænkt over instrumentering og rollefordeling. Her mener jeg virkelig, at mange folk i metal branchen har meget at lære. Der er alt for meget musik, der bare bliver spillet efter devisen højere, hurtigere og heftigere. Hvis det er der man begynder, så kan selv Flemming Rasmussen ikke stille noget op.

Distortion med distortet distortion, dobbelt stortromme under en bækkenskov og fuld kraft på sangen. Undskyld, men Pickles indlæg ligner da næsten mit satiriske indspark . Distortion betyder jo forvrængning, og i praksis laves det ved, at man skaber/tilføjer høje frekvenser ved at processere grundlyden. Når alle instrumenterne er forvrængede, og får tilføjet skarpe diskant lyde, så det er da noget nær en umulig opgave for en lydmand, at få skabt gennemsigtighed i lydbilledet. Måske ville det hjælpe lidt, hvis alle musikerne ikke skruede op til 11 inden lydprøven.