Bertram

Synes efterhånden også det er begrænset hvor revolutionerende man kan lave en pedal..

Tja altså.. tænker mere på de sidste blik der veksles mellem de to personer, og hvad dette betyder, taget resten af filmen og særligt lærerens filosofi i betragtning.

Ville være okay tilfreds med underbud, det viser interesser, om ikke andet dog blandt useriøse købere. Ville aldrig drømme om at byde flere tusinde kroner under prisen der er sat, det er efter min mening ikke indbegrebet af at "handle".. Mvh

Har set filmen, og den er sgu fin. Særligt slutningen skal i lægge mærke til, det er noget af det bedste ved filmen. Mvh

Jeg synes det er underligt med Gibraltar. Gibraltar er nærmest hvad man vil kalde en direkte konkurrent til DW's hardware, og for mig at se virker det ikke just oplagt hvad de vil gøre med dette firma, fremover. Den eneste mulighed jeg kan se, er at beholde firmaet som alternativ til DW, og derved have en bredere køberskare af deres samlede produkter. Hvad Gretsch angår, tænker jeg umiddelbart det samme. Synes dog det kunne være spændende om sådanne ting som hardware er noget der vil flyde over fra DW. Ikke fordi jeg håber det, men på en eller anden måde virker det oplagt at de tilføjer deres eget præg til nogen af produkterne. Jeg ved dog ikke om man fra DW's side ligefrem vil stoppe produktionen af nogle af de dyere Gretsch-trommer? Jeg har i hvert fald indtrykket af at DW selv mener, at de med deres "custom" trommer, kan imødekomme alles behov, måske også behovet for "that great Gretsch sound"? Jeg ved det virkelig ikke.. Jeg kunne i hvert fald godt forestille mig et samarbejde på et eller andet plan - hvor omfattende det så bliver kan jeg ikke sige.

Det giver fin mening. Er selv ret glad for den rebound jeg får på min 18" stortromme, kontra fx 22. Kan forestille mig at forskellen er nogenlunde lige så stor som fra 22 til 26. Men der er vel mange måder at tilpasse feeling? Lad os sige man har en 22" stortromme stemt forholdvis dybt, og med hul i frontskindet. Her vil man have forholdsvis begrænset rebound. Tager man en 26" stortromme stemt højt, og uden hul i frontskindet, vil man sandsynligvis have noget ala den samme fornemmelse, eller måske ligefrem mere rebound? Mvh

Kan godt være det er lidt off-topic. Jo større en stortromme, jo mindre rebound? altså hvis man eliminerer faktorer som skindvalg og stemning. Mvh

Kom i tanke om, at Bonhams grooves ofte var præget af trioler fx i ghostnotes - men også i stortrommen. Desuden brugte han også meget RLF, som triol. Evt. vend den om engang imellem. Det er selvfølgelig fedest hvis det går ret hurtigt. Hvis man rigtigt skal lire den.. så spind stikken med venstre hånd og spil trioler med RFF henover tammer og lilletromme... sjældent jeg spiller solo, men kunne forestille mig det være en ægte croudpleaser...

Når jeg tænker 60-70'er, og trommesolo så tænker jeg umiddelbart meget show-off og lir... Så er det ikke noget med at selvfølgelig have nogle grooves og en opbygning, men masser af tom rul - de rocktypiske af slagsen. Fx den simple klassiker: RLRF (lilletromme, tam, gulvtam, storetromme). Fandt lige en video hvor han spiller noget i samme dur. Synes den slags er rimelig typisk for den tids slagere. Mvh

Jon, ved du om det Orange jeg købte af dig har samme kanter? Jeg har slet ikke skiftet skind på dem endnu, og har derfor ikke tjekket det. Det ville være spændende at lave et eksperiment hvor man isolerede kanterne som en lydfaktor... Mvh

Synes tit at tykkere stikker flækker mere end de smuldre? Mht. at spille med skuldre / tip på bækken: Hvis man mest spiller med skulderen, så oplever man vel i sjældent omfang at tippen bliver ødelagt - mens omvendt oplever man sjældent at skulderen flækker/smuldre. Det er fandme en balancegang som er svær.

Vil sgu gerne have mig nogle billige stikker, men er sgu så glad for udvalget hos Vic Firth - fx stikker med små tips, stipper med tynde skuldre mm. hvad gør man i sådan situation? Synes tit at de "billige" mærker ofte kun sælger 7a, 5a, og 5b - men altså spiller man ofte med 7a, så er Rohema da åbenbart et fint valg. En eller anden nævnte noget med vejret og stikholdbarhed? Jeg ved det virkelig ikke, men havde min stickbag med til en øver med et nyt band, og flækkede ret hurtigt en 7a. - samlede en ny 7a op som allerede var godt brugt. Den knækkede næsten med det samme også. På daværende tidspunkt gik jeg over til 2 5a-stikker og de holdt stand i lidt tid før den ene også måtte takke af. Jeg har aldrig nogensinde i mit liv flækket så mange stikker på så kort tid. Jeg synes heller ikke at nogen af dem var synderligt slidt da jeg samlede dem op.

Det er vigtigt at afklare sig med om det er noget man gider. Det er i virkeligheden de færreste mennesker som har viljen og tiden til at blive gode til flere ting, eksempelvis: God familiefar? God ægtemand? God trommeslager? God i skolen? God medarbejder? God ven?. Kort sagt: Man må sgu vælge hvad man smider sin tid efter. Jeg har sgu fanget mig selv i at sige: "Der er sgu ikke nok timer i døgnet til alt det jeg vil." Personligt er jeg overbevist om at man kan excellere i 3 af ovenstående, og/eller være middelmådig i det meste. Teknik er jo ikke bedre end den hjerne der fører skidtet til virkelighed - det betyder også at man ikke bare kan slå hjernen fra når man øver teknik. Hvis man kan sidde og spille rul uden af skænke det en tanke, så er det formålsløst. Specielt hvis man ikke ved hvordan man vil implementere det, eller om man overhovedet vil implementere det i sit spil. Hvorfor øve noget, man ikke vil bruge - se igen ovenstående mht. tid. Det er lige så vigtigt at træne sin musikalitet som at træne teknik - her handler det sgu om at lytte til sangene, eller evt. komponere lidt selv, small time. Er sikker på at det er lige så behjælpeligt som at dyrke dobbeltslag til bpm-hastigheder som overstiger den gængse boss-metronom.. Ingen tvivl om at teknik åbner en masse døre, men hvis man samtidig lukker af for hjernens aktivitet, så nytter det ikke noget. Det er nævnt før - men det handler i lige så stor grad om at spille for sangens bedste - hvis det så kræver teknik man ikke har, jamen så har man pludselig et problem. Ingen tvivl om at show-off rul er fede at fyre af, men jeg bliver mindst lige så våd i trussen af et velplaceret crashbækken-slag. Når noget kører på rutinen, så er det ikke fedt mere, i min bog.. Der er dog grænser her, men ja. Stort set. Just my 2 cents.

Synes man kan tale om 3 "slags" rocklyde der er forskellige nok til at man kan skælne mellem dem på objektiv vis. 1. Beatles trommer. Der slås ikke særlig hårdt, trommerne har begrænset tone, og er stemt i mellemlejet. 2. Bonham-trommer. Der slås hårdt. trommerne har meget tone og er stemt højere. 3. QOTSA(mm..)-trommer. Der slås hårdt. Trommerne har begrænset tone, og stemt dybt.

Jojos DVD er virkelig god. Den kommer ind på alt hvad der er vigtigt. Fullstrokes, halfstrokes, herunder accenter, moeller, dobbeltslag. Især delen med fullstrokes og halfstrokes er rigtig god. Hvis man mestrer det, og grebet der tillader teknikken, så er man allerede rigtigt langt.

Først og fremmest, hvordan holder du stikkerne? Traditionelt, matched? i tilfælde af sidstnævnte, er der jo mange muligheder. Hvis du bruger matched grip, er det vigtigt at du holder begge stikker ens. Læg fx mærke til hvor langt fremme på stikken du holder, hvor stort mellemrummet mellem tommel og pegefinger er. Om fulcrum er mellem tommel og pege, eller tommel og langemanden. Prøv at film dig selv spille singles, gerne i et højt tempo - jeg ser ofte at når folk slår med venstre hånd, bevæger stikken sig ikke helt lige ned mod skindet, men mere i en bue, hvilket er rimelig elendigt rent teknisk. Teknik jeg synes du skal fokusere på, er teknik hvor du skal spille både svage og accentuerede slag - altså noget i still med paradiddler, eller noget så simpelt som trioler ( HvvHvvHvv - VhhVhhVhh) jeg tror næsten at alt på denne måde vil fungere gavnligt. Før du går i gang med teknik, så kig på det første jeg skrev, og hvis det ikke sidder i skabet - så får det ordnet først, og det gøres bedst ved helt almindelige singles hvor du fokuserer på dette. Det er noget skidt du ikke har et sæt, for jeg anbefaler egentlig helst at du sidder ved øvepladen, fokuserer på teknikken, og så egentlig lægger det lidt i baghovedet på sættet. Grunden til dette er: Du kan ikke spille fedt, hvis du tænker på teknik hele tiden. Teknikken "smitter af" undervejs - den måde du spiller på pladen på, vil efterhånden overføres til den måde du spiller på sættet på. Det vil være en mere glidende overgang, og du vil opleve at dit niveau ikke "falder", for derefter at stige, men stiger hele tiden.

Ville gerne have det nye Yamaha Hybrid Maple sæt i 20,10,12,14 - helst i Jade Sparkle.

Deltog ikke, men ingen tvivl om at Gavin Harrisons trommelyd er virkelig god. Har ikke set en video af ham, hvor hans trommer lyder håbløst endnu, og tror aldrig det sker. Det lyder egentlig mærkeligt at hele svineriet skulle foregå med stående publikum - det ville være noget jeg var blevet ufatteligt ubegejstret over, hvis jeg dukkede op.

Meget sjovt at høre - jeg er selv midt i en teaterkoncert inspireret af DR's Gasolin. Vores er også blevet lidt rocket, og det kunne godt være jeg kunne smide en lille lydsnas op en af dagene! Må være tilhænger af Froggy - synes snaren er lidt for tør og fimset til den her slags fræs. Ellers synes jeg det er virkelig fedt! Mvh

Jeg tror næsten at et (mat)sort skind ville gå bedst til det lilla. Det er ingen hemmelighed at sort og lilla altid har været sejere end hvid og lilla. Er dog enig med Fyberbetragtningen. Det giver et skørt spil med sparkle, fyber, sorte reifer og jeg ved ikke hvad. Super flot sæt, og kan faktisk godt lide de claws, selvom de er skøre.

Sjovt at man nu synes at der mangler en tom - men så vidt jeg har forstået var det netop hele idéen dengang; Altså sættene blev solgt på den måde. Ret mig endelig hvis det er forkert - men når sættene er solgt på denne måde, kan det ikke være svært at finde et match i en gulvtom? Mvh

Man skulle ikke tro det, men du får faktisk lidt mere attack med coated end med clear, erfarer jeg. Synes dog at et clear skind egner sig godt på stortromme hvis han vil have en moderne lyd. Det er vigtigt at I i bandet ikke slås om frekvenserne. Jeg kan selv godt finde på at bruge en nylon-stik på bækkenerne, hvis jeg vil have de skal trænge ekstra igennem. Det samme princip kan vel gælde trommer, altså ikke at du bruger en nylon-stik, det gør vidst ikke megen forskel, men mht. stemning af tammer. Vil I rigtig gerne have en meget dyb bas i jeres numre - så er det simpelt. Du stemmer stortrommen op, dæmper den lidt mere, og du har en lidt højere frekvens med mere attack der sandsynligvis trænger mere igennem live. Mht. niveauer bør man altid justere efter de akustiske instrumenters forhold, og de akustiske instrumenter bør justeres efter vokalens forhold. På den måde går det aldrig galt. Hvis alle ikke kan høre, hvad alle spiller, så er der ganske enkelt noget galt. Mvh

Jeg synes der er lidt for meget pitchbend - men det er jo helt individuelt. Mvh

Jeg synes det er skørt at lave en liste, hvor man skælner mellem trommeslageres niveau, men så har forskellige trommeslagere med pga. forskellige egenskaber. Vægter man teknik højere end groove, og hvem groover mest. Altså.. så må det sgu, hvis endelig, blive i tilfældig rækkefølge. Det her er listen af de trommeslagere, som jeg synes er de fedeste, og har bidraget med noget til genren/generelt. Gary Novak/Dave Weckl - nogle af mine større idoler indenfor fusionjazz mm. spiller virkelig tæske-sygt. Eric Harland/Brian Blade/Jamire WIlliams - spiller igen fuldstændig åndssvagt, dog inden for en anden genre: jazz. Gavin Harrison - spiller også virkelig fedt, indenfor genren progressiv rock. Mark Guiliana/Jojo Mayer- spiller virkelig underligt, men fedt indenfor elektronisk musik mm. Jojo's håndteknik samt dvd'er er super, og mener virkelig han har opfundet den dybe tallerken med sine grooves. Steve Jordan/Questlove - sygt fedt groove, virkelig fed lyd i pop og blues sammenhænge. Det var dem jeg lige kunne komme i tanke om på stående fod. 3 var simpelthen ikke nok... Som I kan se bidrager de alle med noget forskelligt, og synes derfor en top 3/top 10 ville være mærkelig. Mine valg indikerer vel egentligt min alder, men sådan er det nu altså! De trommeslagere, musik mm. jeg lytter til er for det mest nulevende kunstnere - materiale med disse er også lettere tilgængeligt - hvilket nok er grunden.

For mig lyder 12" og 16" godt - 13"eren er for mig at høre lidt for højt stemt på den ene side, tror det er bundskindet, men er ikke sikker. Det er faktisk ret svært med 12" og 13" tammer på samme sæt. 12" skal altid stemmes lidt højere end hvad der er mest normalt, mens 13" skal stemmes lidt dybere end normalt. Ellers opnår man simpelthen ikke stor nok forskel mellem de to tammer (synes jeg). Det du oplever som overtoner, er ikke sikkert kommer med på optagelsen. Sådan som det lyder på optagelsen ville jeg ikke gøre meget ved det. Hvis endelig - så tag to meget små stykker gaffa og sæt på dem, for lige at tage det allerværste. Prøv evt. at sæt gaffaen på bundskind.