søs

TS Bidragsyder
  • Content Count

    937
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    17

søs last won the day on April 22

søs had the most liked content!

Community Reputation

40 Neutral

7 Followers

About søs

  • Rank
    Utrol-mester
  • Birthday August 22

Kontaktmetoder

  • Website URL
    http://skjelmose.mono.net/
  • ICQ
    0

Profilinformation

  • Køn
    Mand
  • Bopæl
    Vildbjerg (weest'å)
  • Interesser
    Løb, trommer, pc, familie - og MUSIK .. fra JAZZ til HEAVY ..

For- og efternavn

  • Fornavn
    Søren Ø.
  • Efternavn
    Skjelmose

Recent Profile Visitors

13,139 profile views
  1. Henrik Rathje fortalte engang om Rohema ang. holdbarhed og pris. Så jeg har de seneste år mest brugt "Rohama Light Rock 7A", da de er lidt længere end alm. 7A - fås uden lakering, så de er nemmere at holde fast - og er extra lange i tippen (typisk som jazz-stikker), hvilket passer godt til mig. De holder fint til mit brug. Ellers bruger jeg "Vic Firth American Jazz AJ5" på små spillesteder, hvor volumen skal begrænses (omtrent samme længde som føromtalte Rohama) - har endda "Pell Wood No Noise 9A", hvis det skal være extra lavt. De 2 stikker er knap så holdbare som Rohema - de slides ret hurtigt i tippen. Spiller "lettere" rock - og ellers pop - og har tidligere brugt B-stick, men gik bort fra disse ... husker faktisk ikke hvorfor ...
  2. søs

    Lyd isolering

    Podie med tennisbolde er fint nok til el-trommer, men jeg kan godt være nervøs for, om det er nok til rigtige trommer. Klagerne, jeg fik, var fra naboer 50 meter fra min garage. De sagde, de kunne høre de dybe lyde fra min stortromme inde i deres hus. Og jeg havde endda 50 mm leca-kugler + 50 mm isolering i gulvet. Men desværre ikke som sådan svømmende gulv - hvilket jeg tror havde gjort en stor forskel.
  3. søs

    Lyd isolering

    Præcis det gjorde jeg for år siden. Min erfaring er, at det er vigtigt, gulvet er "svømmende" - altså at selve gulvet hviler på isoleringen, så stortrommenes "dunken" ikke går ned i jorden og over til naboerne. Her fik jeg en del klager, da jeg ikke havde gjort denne øvelse godt nok. Siderne blev lavet med dampspærre inderst - derefter tykt lag isolering - og vindpap og træbeklædning yderst. Samme med loftet - dampspærre nederst og tykt lag isolering ovenpå.. Husk en god lydisoleret dør, der kan stoppe larmen.
  4. Nå, så er jeg mere rolig. Mine seidinger er kun liiiige spændt til - altså de sidder kun lige spændt nok til, at de ikke har "efter-raslen", når jeg spiller på trommen. Sådan har jeg "behandlet" seidinger siden 1978, hvor jeg købte min første Supraphonic. Forhandleren fortalte dengang, jeg skulle spænde top- og bund-skind meget stramt for at få smæk nok i trommen - og seidingen skulle kun lige røre bund-skindet, dog uden at rasle efter slaget. Dette for at bundskindet skal kunne bevæge sig uden at blive hæmmet af seidingen. Har benyttet denne teknik lige siden - og næsten aldrig løsnet seidinger siden da.
  5. Nu blir jeg da rigtig nervøs .... Har aldrig løsnet seidingen på mine lilletrommer. Har heller aldrig bemærket, de er blevet skæve - og de lyder som de skal, synes jeg. Men - er det virkelig noget, jeg skal bekymre mig om ...? Mads' supra må have været ude for noget hærværk af en art. Om der er en eller anden, der ved et uheld er kommet til at sparke til kassen - eller stillet noget tungt på den, kan jo være en mulighed. Men ærgerligt er det da - bedre lilletromme findes ikke ...!
  6. Det lyder da fedt - en god blanding af moderne og "vintage" lyd! Og Lundgaard Studio er et fantastisk sted. Fedt udstyr i fede lokaler - i en dejlig lokalitet med skøn natur.
  7. Har ikke så meget at tilføje til det her ... og så kommer følgende lange svade alligevel ... Der er forskel på, om man spiller til en privat fest eller til halbal, koncert og lignende. Til en privat fest er det ikke musikerne, der er i centrum - men forhåbentlig værten (fødselaren, brudeparret, o.lign.). Her skal musikerne forstå at gøre sig "usynlige" - og kun lægge baggrunden for en god fest. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan udstråle entusiasme eller glæde ved musikken. Det er blot ikke musikerne, der er i centrum til et sådant arrangement. Til halbal ændrer situationen sig lidt. Her må musikerne gerne gøre opmærksom på sig selv - og levere underholdning og show fra scenen - udover musikken. Dog skal man stadig være klar over, publikum ikke er kommet for at se musikerne (måske bortset fra inkarnerede Kandis-fans, hvis de er på plakaten ). Publikum er kommet for at danse og drikke - og snakke med de andre gæster. Til en koncert må man gå ud fra, publikum er kommet for at se (og høre) nogle bestemte musikere. Her er det altså selve musikerne, der bliver "hyldet". Her SKAL der være noget for øjet også. Det er en ganske anden situation end de andre. Dog har jeg oplevet, at publikum står og snakker (højlydt) til koncerter. Det er måske nok mest på mindre spillesteder (som fx Fermaten i Herning), men det er da pi...-irriterende, når nu vi andre er kommet for at høre musikken.
  8. Det kan måske forklare noget om, hvad jeg er oppe imod. Hvis man ikke engang selv kan bestemme, hvilke udtryk man vil fremme indenfor original-musik, er vi da langt ude. Som jeg skrev tidligere, var der een, der i mit opslag på Fjæsen, mente at "... hvis man blot smiler, holder humøret højt og får publikum med sig, kan man sagtens spille piv-ringe ..." (mit citat - ikke ordret fra Fjæsen). Vedkommende er - øjensynlig - ansat ved Metronome Produktions, så her ligger måske en del af forklaringen på tidens skred. Hvis produktions selskaberne mener dette - altså, at det ikke betyder så meget, om man kan synge eller spille - blot man trykker en fest af. Ja, så står jeg af ... Vedkommende mente så osse, jeg så uengageret ud på billedet ovenfor - hvilket han nok godt kan have ret i. Jeg er ikke god til at se "besværet" ud på en scene - bevæger håndled mest og ikke nødvendigvis hele armen fx ... men jeg kan måske godt vise et lidt mere "engageret" billede - dog stadig uden smil ....
  9. Først, tak for svar - håber vi kan holde tråden her på et fornuftigt stade! Er helt med på, man skal vise engagement og tilstedeværelse - men de 2 ting skulle da også meget gerne afspejles i den lyd, der kommer ud i lokalet. For - som een skrev i det opslag, jeg lavede på FB - hvis man blot smiler, holder humøret højt og får publikum med sig, kan man sagtens spille piv-ringe. Det ville jeg ikke kunne holde ud i mange sekunder - så ville jeg blive nødt til at forlade scenen. I mit univers er det fedt, hvis en trommeslager ser ganske uanstrengt ud - men leverer et trommespil, der kan få mig til at tabe kæben. Husker, da jeg var til koncert med Ozzy Osbourne, hvor trommeslageren (Tommy Clufetos) nærmest konsekvent løftede venstre trommestik så højt op, han kunne. Han spillede fedt, men denne gimmick så yderst kunstig - og unødvendig - ud. Alt andet lige, må det da hæmme hans trommespil (ved godt nogle heavy-slagere bruger denne gimmick). Som "Ulfn" skriver, findes der musikere, der ifører sig mærkelige kostumer, når de spiller. Dem om det - jeg vil hellere levere noget kvalitets-musik! I mine øjne bliver det hurtigt en form for ”prostitution”, hvis man skal gøre noget, man grundlæggende ikke bryder sig om. Så vil jeg nok hellere opsige samarbejdet med sådanne musikere! Sidste halvdel af det, jeg skrev i det første indlæg her i tråden, hænger måske sammen med følgende – som Hasse Tang også er inde på. Jeg synes, der er sket et skred indenfor dansemusik og det publikum, der hører sådan noget musik. I 90’erne, hvor jeg også spillede mange jobs indenfor dansemusik, var der ikke nær så mange, der afbrød musikerne midt i et nummer. Med den lette adgang, der i dag findes til musik på nettet, er det som om, respekten for musik-håndværket er dalet markant.
  10. I disse agurke-tider, må man jo gribe til de mindre, måske lettere ubetydelige emner! Men, altså ... i de 2 dansebands, jeg "afløser" i på mere eller mindre fast basis, forventer "kapel-mesteren", at man smiler (konstant). Hertil svarer jeg, at skal jeg sidde og smile, går det ud over sammenhængen i musikken. Og jeg synes faktisk, jeg har pænt travlt med at spille efter klik + synge kor (enkelte numre endda lead) + fylde tilpas med trommer på, så musikken hænger ordentlig sammen. Og selvom det "kun" er dansemusik, må det gerne lyde godt - hvis ikke det gjorde, ville jeg slet ikke tilbyde mig som trommeslager. Jeg hader selv at være til en fest, hvor musikken stinker ...! Samtidig kommer gæsterne/publikum af og til op og ønsker numre (vi måske alligevel ikke kan spille) - nogen gange endda midt i et nummer. Her vælger jeg ofte at ignorere dem - eller henvise til kapel-mesteren. Jeg sidder nemlig oftest med in-ears på - og kan så alligevel ikke for godt høre, hvad folk siger (af og til samtidig med, jeg skal koncentrere mig om ovenstående). Som en lille fodnote, kan jeg indskyde, at jeg af og til oplever, at vi bliver afbrudt midt i et nummer, mens vi spiller "dinner-musik". Det er sikkert ikke noget, gæsterne/publikum tænker over, men det er da irriterende at opleve, når man nu bruger tid på at øve disse numre, for at få dem til at sidde i skabet. At undgå dette ville blot kræve af gæsterne/toastmasteren, at de venter med at "slå på glasset" til pauserne imellem numrene (og dem er der for det meste mange af i løbet af en sådan middag). Generelt virker det som om, folk ikke altid ved / ikke altid har respekt for, at musik er et håndværk, der kræver en hel del af udøveren. Det er som om, visse folk tror, vi bare er en jukebox, man kan tænde og slukke efter behov ...! Til slut kan jeg berolige berørte heraf, at jeg da aldrig kunne finde på at lade mig mærke af ovenstående irritations-momenter. Allerhøjst kan jeg måske virke lidt ”overlegen”, da jeg ikke smiler så meget – og ikke nødvendigvis svarer gæsterne/publikum, når de ønsker numre. Gæsterne/publikum er jo mine kunder – og i forretningsverdenen er kunden jo kongen (”kunde ist könig”) … Ved ikke, hvordan I andre har det med emnet - oplever I noget lignende? - eller har I et simpelt trick til, hvordan man kan ”fastlime” et smil til sådanne arrangementer? P.S. Heldigvis spiller jeg også i 2 rock-bands, hvor der ikke er krav om smil an'mas' ... her er jeg nemlig medbestemmende omkring fremtoning, hvad vi spiller, lyden m.m. ... her er stedet, hvor jeg "am lettin' steam out" ... hvor de 2 dansebands nok mest er et spørgsmål om lidt extra kroner i min slunkne kasse - skønt jeg generelt elsker at spille (uanset genre) ...! P.P.S. Nedenstående billede viser, hvordan jeg ser ud, når jeg smiler mest …!
  11. Ser godt ud. Lidt specifikationer ville være på sin plads - stortrommen ser lidt klejn ud foran den mandsperson på billedet. Men den har dog 2 x 10 lugs, så helt lille er den nok ikke ...? Tror du, et sådant nyt Yamaha-letvægtsstativ kan bære både en 10" tam OG et 16" bækken? - eller 20" Ride OG 18" crash.
  12. Har 2 slags - ved dog ikke, om du tænker på nogle, der er ældre end dem, Gunnar? Er godt tilfreds med de her - har vist 5-6 stk. i alt, som bruges jævnligt (især på spillejob). P.S. Ellers er der jo osse Lars' fede t-shirt (2. billede).
  13. Som jeg ser det, er det en fase af livet, man skal igennem. Da mine spille-kammerater begyndte at købe hus og bil - få fast arbejde og børn - gik musik-livet i stå for mit vedkommende. Selv forblev jeg "ungkarl" til op i 30'erne (on/off), så jeg havde egentlig tiden, men de fleste af mine jævnaldrende havde ikke. "Heldigvis" får hjemme-hyggen ende for de fleste - så i dag er der tid til musikken igen. Det betyder, jeg pt. spiller i 3 bands - og nyder det (selvom det kan være svært at få til at passe ind i kalenderen, da alle gerne vil ud at spille - og jeg kun kan være eet sted ad gangen). Til gengæld betyder den elektroniske tidsalder, at det er en dårlig ide at sige til hinanden: "Vi aftaler lige via mobilen, hvornår vi øver næste gang". Det fungerer ikke, da vi så har svært ved at finde en dag, vi alle kan. Derfor insisterer jeg på, at vi finder en ny dato, inden vi går hver for sig efter en øveaften.
  14. ... vil da gerne lege lidt med her ... Paiste 2002 - blandet sorte og røde .. nye og gamle. Fra venstre mod højre på billedet: - 14" 2002 hihat = "rød" Medium top + "sort" Sound Edge bund - 16" 2002 "sort" crash - 12" 2002 "rød" splash - 20" 2002 "sort" ride - 18" 2002 "rød" crash - 14" 2002 hihat = "rød" crash som top + "rød" Medium bund (hihatten er fastlåst). Har ellers i mange år sværget udelukkende til 14" og 16" crash - men disse bækkener er nu altså bedst fra 16" og op.