søs

Medlem
  • Antal indlæg

    956
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Dage som vinder

    21

Alt der er opslået af søs

  1. https://www.vintagedrumguide.com/serial_numbers.html Ved dog ikke, om den er sandfærdig ...
  2. Serienumrene har 7 cifre - hvilket vist ikke var så brugt i 70'erne. Bd er: 1365476 - 13" er: 1365483 - 14": 1365624 - 18": 1357615. Så vidt jeg kan se på nettet, må de være fra 1977-78 - men så undrer det mig, de er 3-lags med forstærkningskanter. Jeg købte et helt nyt Ludwig-sæt i 1978 - de var 6 lags uden forstrærkningskanter. Ludwig er generelt svære at greje!
  3. Bent Robdrup Johansen har haft dette fede sæt til salg et godt stykke tid. Til sidst ku' jeg ikke nære meg - og bød på det. Så nu er jeg igen ejer af 3-ply Ludwig i de rigtige størrelser 24-13-14-18.
  4. Tjo - for mit vedkommende var det mere et spørgsmål om økonomi dengang. Fik tilbud om omtalte komplette 1973'er Ludwig 24/13/14/16/18 med originale Ludwig stativer + en Supraphonic 14x5 til den vanvittige pris af 3500 kr. i 1992 af en mand i Silkeborg - det kunne jeg ikke stå imod (hvilket jeg vist tidligere har fortalt ...??) Men jeg blev meget glad for sættet, der blev brugt alle steder - fra private fester i små forsamlingshuse - til store telt- og halballer (og derudover til hjemmelavet rock i øvelokalet). Fik aldrig klager over, jeg spillede for højt!
  5. Det fedeste sæt, jeg har ejet - er nok det der Mahogny Ludwig årg. ca. 1973, som jeg ejede i 90'erne. Der var enorm bund i de store kedler - og de sagde bare godt. Men mageligheden overvandt mig - og jeg skiftede til mere "normale" størrelser, så jeg nemmere kunne nå rundt på sættet.
  6. Hej Jørgen Mains! Det er godt nok længe siden! - Ja, kan godt huske, vi snakkede om Pearl fra 70'erne. Det, du har til salg på DBA, er fuldstændig magen til det, jeg havde - med de der mærkelige tam-holdere, der lidt levede deres eget liv. Jeg kunne aldrig få tammerne til at sidde helt rigtigt - og når man så endelig fik dem placeret bedst muligt, faldt det fra hinanden. Et lille billed fra et spillejob i 76-77, hvor de anes. Nu har jeg "kun" de der 80'er Ludwig 22-10-12-16 og Rathjes 20-10-12-14 - begge i sort. Kunne være sjovt at have de gamel Pearl igen - men jeg vil nok ikke få dem brugt. Det ku' være sjovt at mødes igen - men desværre er TS-dage vist historie ....
  7. Der er godt nok stille herinde - gad vide, hvor længe Gunnar bliver ved. Nå, men indtil da, synes jeg da, at vi skal have lidt gang i den igen. Har samlet en lille collage af de trommesæt, jeg har ejet gennem tiden. Kunne være sjovt, hvis andre følger op og viser deres .... 1. Blåt Pearl Fiberglass årg. 1975 (ejet 76-78) 2. Hvidt Ludwig årg. 1978 (ejet 78-80) 3. Natural Ludwig årg. ca. 1980 (ejet i 80'erne) 4. Mahogny Ludwig årg. ca. 1973 (ejet i 90'erne) 5. Sort Premier APK årg. ca. 1995 (ejet i 00'erne) 6. Hvidt Premier Club årg. ca. 1980 (ejet i 10'erne) 7. Sort Ludwig årg. ca. 1985 (ejer nu) 8. Rathje Drums årg. 2016 (ejer nu)
  8. Ja, jeg tænker også sagtens, man kan have overfræseren stikkende op nedefra. Jeg lavede mit setup, som jeg har set, Henrik Rathje gjorde til de TS-dage, jeg har deltaget i. Det virker rimeligt nemt, synes jeg. Nu ved jeg, hvordan det kan gøres - så på et tidspunkt vil jeg nok korte begge hænge-tammer ned til 8", som de normalt har i mere "moderne" sæt. Det er stadig lidt højt for mig med 9" tammer ovenpå en 22" stortromme.
  9. Så fik jeg min debut - hvad angår at afkorte tromme-kedler. Har en Ludwig tam med mål 12" x 11" - som passer til mit 80'er Ludwig trommesæt, hvor den anden tam er 10" x 9". Så jeg tænkte, at det måtte være muligt at ændre 12"-tammen til også at være 9" dyb. Heldigvis har vi et lille træ-værksted på mit arbejde med en god overfræser. Så jeg tog derind - og kreerede denne stander, som overfræseren kan sidde i. Lidt snilde - lidt gaffetape på kontakten - og det kører. Plus jeg har set, hvordan Henrik Rathje arbejder. Nu er begge tammer 9" dybe - og det blev desværre nødvendigt at "luse" de eksisterende huller til for at få samme afstand fra lugs til reifen - men heldigvis ses det ikke. Ganske vist er 12" tammen med 2 x 8 lugs - men det kan nok ikke ændres, uden det bliver synligt. Til gengæld lyder 12" tammen stadig svinefedt - selv med de gamle skind. Der er bestilt nye skind til levering i næste uge. 1. billed: Standeren, jeg måtte lave for at kunne spænde overfræseren fast. 2.billed: Gaffa-tape på kontakten - og overfræseren kører konstant. Nok ikke lovligt - men det virker ..! 3. billed: Første "gennemkørsel" med jernet, som jeg benyttede til at lave kanter. Det havde ikke helt vinkel nok, så jeg lavede et mobilt land (den løse bund) - som kunne hæves / gøres mere skrå efter behov. Så kanterne blev efterhånden, som de skulle.De 8 huller - på billedet øverst - blev "luset" af med små dybler, trælim og sort farve yderst, da de ikke skal bruges mere.Til slut brugte jeg et lille jern, der kunne runde den udvendige kant, så kanterne i begge ender af kedlen blev ens. 4. billed: Det - næsten - færdige resultat. Der mangler nye skind på 12" tammen - og en Gibraltar tam-holder på 10" tammen. (magen til den på 12"eren). De dele er bestilt!
  10. Kan da lige fortælle, Morten eftersøger ideer til disse podcast. Så hvis nogen har en god ide, er jeg temmelig sikker på, han er klar. Selv har jeg foreslået, han laver en podcast omkring trommespillet som et "håndværk" - forstået på den måde, at han finder nogle af "hverdagens" trommeslagere og interviewer dem omkring, hvordan det er at spille i de små forsamlingshuse, på cafeer, på små spillesteder og i idrætshaller. Det skal være de trommeslagere, man aldrig hører om, men som holder kultur- og underholdnings-industrien i gang i det små. Dem, der stiller op til moster Odas's 60 års fødselsdag - til cafe-jobs - på spillestederne - på mindre festivaler - og til de større halballer. Og altid med et smil på læben. Det kan også omhandle, hvordan de er kommet i gang med spilleriet - sikkert som helt unge - og har holdt spilleriet ved lige uden nødvendigvis at have fået undervisning deri. Hvordan de har formået at få et familieliv til at fungere, selvom de har været på landevejen i mange weekender. Ved ikke om Morten synes, det er en god ide - vi får se!
  11. Fedt at se, det er muligt at have gulvtammer tæt på, selv om BD er 24" ... det giver mig helt lyst til - igen - at investere i et 24" Ludwig sæt ... (men de er efterhånden hundedyre, desværre).
  12. Ved ikke, om bestemte mærker er bedre til metal end andre ... men det "normale" i den genre er vel mange tammer - og her kan store stortrommer blive et problem, hvis man er forholdsvis lille. Hvordan en lille mand som Simon Phillips kan spille med 24" BD'er og dybe tammer over BD'erne, er mig en gåde - men han sidder vist også ret højt på stolen (det dur jeg ikke til). Jeg synes dog sagtens, man kan få rigelig bund i en alm. 22" ... her et billigt sæt, som må kunne bruges ... https://www.dba.dk/trommesaet-pearl-slx-saette/id-1076252885/ Hvis man vil undgå at være "låst" i opsætning af tammer og bækkener, kan man jo vælge en "kravlegård" - (ligesom til et el-sæt, hvor dem til akustiske sæt dog er noget kraftigere). Ofte er der sådanne billigt til salg brugt på Facebook og DBA. Jeg har selv tidligere sværget til kravlegård, men da jeg efterhånden kun spiller 1 oppe og 1 nede, er det overbud med en sådan, synes jeg. Har dog været glad for at kunne placere bækkener nemt med en kravlegård - uden for mange bækkenstativer til at fylde gulvet ... Bækkener til metal, ved jeg intet om - dog har jeg hørt, nogle sværger til Paiste Rude, da de er holdbare. Har hørt godt om Zultan, som kan købes til fornuftige priser hos Thomann. Men om de er gode til metal, må andre bedømme ... https://www.thomann.de/dk/baekkensaet.html?filter=true&manufacturer[]=Zultan
  13. Tjo, faktisk ejede jeg helt nyt Ludwig og Paiste 2002 allerede i 70'erne - men motorcykler og kærester "ødelagde" det forhold dengang. Et nyt Ludwig sæt kostede dengang godt 10.000 kr - næsten umuligt på en lærlingløn. Så jeg har i min voksne alder (50+) efterhånden fundet brugte erstatninger for de tabte drømme fra dengang. I dag ville jeg squ' gerne have haft fingre i Niels' (k_50) "nye" fede Ludwig-sæt - som denne tråd egentlig handler om - men jeg har faktisk ikke plads til flere sæt.
  14. Jamen, jeg kommenterer da gerne en extra gang. Er helt med på, Ludwig og Paiste er en fed kombo - her Ludwig Classic Maple, Supraphonic 14x6½ og Paiste 2002.
  15. Var det sættet til 8000 kr, du fik fingre i ...? - Så godt tilbudet, men nåede ikke at reagere, desværre! Det var sa'me billigt!
  16. Efter en kort søgning fandt jeg denne tråd af Henrik Rathje, hvor han viser en god løsning på problemet:
  17. Henrik Rathje fortalte engang om Rohema ang. holdbarhed og pris. Så jeg har de seneste år mest brugt "Rohama Light Rock 7A", da de er lidt længere end alm. 7A - fås uden lakering, så de er nemmere at holde fast - og er extra lange i tippen (typisk som jazz-stikker), hvilket passer godt til mig. De holder fint til mit brug. Ellers bruger jeg "Vic Firth American Jazz AJ5" på små spillesteder, hvor volumen skal begrænses (omtrent samme længde som føromtalte Rohama) - har endda "Pell Wood No Noise 9A", hvis det skal være extra lavt. De 2 stikker er knap så holdbare som Rohema - de slides ret hurtigt i tippen. Spiller "lettere" rock - og ellers pop - og har tidligere brugt B-stick, men gik bort fra disse ... husker faktisk ikke hvorfor ...
  18. Podie med tennisbolde er fint nok til el-trommer, men jeg kan godt være nervøs for, om det er nok til rigtige trommer. Klagerne, jeg fik, var fra naboer 50 meter fra min garage. De sagde, de kunne høre de dybe lyde fra min stortromme inde i deres hus. Og jeg havde endda 50 mm leca-kugler + 50 mm isolering i gulvet. Men desværre ikke som sådan svømmende gulv - hvilket jeg tror havde gjort en stor forskel.
  19. Præcis det gjorde jeg for år siden. Min erfaring er, at det er vigtigt, gulvet er "svømmende" - altså at selve gulvet hviler på isoleringen, så stortrommenes "dunken" ikke går ned i jorden og over til naboerne. Her fik jeg en del klager, da jeg ikke havde gjort denne øvelse godt nok. Siderne blev lavet med dampspærre inderst - derefter tykt lag isolering - og vindpap og træbeklædning yderst. Samme med loftet - dampspærre nederst og tykt lag isolering ovenpå.. Husk en god lydisoleret dør, der kan stoppe larmen.
  20. Nå, så er jeg mere rolig. Mine seidinger er kun liiiige spændt til - altså de sidder kun lige spændt nok til, at de ikke har "efter-raslen", når jeg spiller på trommen. Sådan har jeg "behandlet" seidinger siden 1978, hvor jeg købte min første Supraphonic. Forhandleren fortalte dengang, jeg skulle spænde top- og bund-skind meget stramt for at få smæk nok i trommen - og seidingen skulle kun lige røre bund-skindet, dog uden at rasle efter slaget. Dette for at bundskindet skal kunne bevæge sig uden at blive hæmmet af seidingen. Har benyttet denne teknik lige siden - og næsten aldrig løsnet seidinger siden da.
  21. Nu blir jeg da rigtig nervøs .... Har aldrig løsnet seidingen på mine lilletrommer. Har heller aldrig bemærket, de er blevet skæve - og de lyder som de skal, synes jeg. Men - er det virkelig noget, jeg skal bekymre mig om ...? Mads' supra må have været ude for noget hærværk af en art. Om der er en eller anden, der ved et uheld er kommet til at sparke til kassen - eller stillet noget tungt på den, kan jo være en mulighed. Men ærgerligt er det da - bedre lilletromme findes ikke ...!
  22. Det lyder da fedt - en god blanding af moderne og "vintage" lyd! Og Lundgaard Studio er et fantastisk sted. Fedt udstyr i fede lokaler - i en dejlig lokalitet med skøn natur.
  23. Har ikke så meget at tilføje til det her ... og så kommer følgende lange svade alligevel ... Der er forskel på, om man spiller til en privat fest eller til halbal, koncert og lignende. Til en privat fest er det ikke musikerne, der er i centrum - men forhåbentlig værten (fødselaren, brudeparret, o.lign.). Her skal musikerne forstå at gøre sig "usynlige" - og kun lægge baggrunden for en god fest. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan udstråle entusiasme eller glæde ved musikken. Det er blot ikke musikerne, der er i centrum til et sådant arrangement. Til halbal ændrer situationen sig lidt. Her må musikerne gerne gøre opmærksom på sig selv - og levere underholdning og show fra scenen - udover musikken. Dog skal man stadig være klar over, publikum ikke er kommet for at se musikerne (måske bortset fra inkarnerede Kandis-fans, hvis de er på plakaten ). Publikum er kommet for at danse og drikke - og snakke med de andre gæster. Til en koncert må man gå ud fra, publikum er kommet for at se (og høre) nogle bestemte musikere. Her er det altså selve musikerne, der bliver "hyldet". Her SKAL der være noget for øjet også. Det er en ganske anden situation end de andre. Dog har jeg oplevet, at publikum står og snakker (højlydt) til koncerter. Det er måske nok mest på mindre spillesteder (som fx Fermaten i Herning), men det er da pi...-irriterende, når nu vi andre er kommet for at høre musikken.
  24. Det kan måske forklare noget om, hvad jeg er oppe imod. Hvis man ikke engang selv kan bestemme, hvilke udtryk man vil fremme indenfor original-musik, er vi da langt ude. Som jeg skrev tidligere, var der een, der i mit opslag på Fjæsen, mente at "... hvis man blot smiler, holder humøret højt og får publikum med sig, kan man sagtens spille piv-ringe ..." (mit citat - ikke ordret fra Fjæsen). Vedkommende er - øjensynlig - ansat ved Metronome Produktions, så her ligger måske en del af forklaringen på tidens skred. Hvis produktions selskaberne mener dette - altså, at det ikke betyder så meget, om man kan synge eller spille - blot man trykker en fest af. Ja, så står jeg af ... Vedkommende mente så osse, jeg så uengageret ud på billedet ovenfor - hvilket han nok godt kan have ret i. Jeg er ikke god til at se "besværet" ud på en scene - bevæger håndled mest og ikke nødvendigvis hele armen fx ... men jeg kan måske godt vise et lidt mere "engageret" billede - dog stadig uden smil ....
  25. Først, tak for svar - håber vi kan holde tråden her på et fornuftigt stade! Er helt med på, man skal vise engagement og tilstedeværelse - men de 2 ting skulle da også meget gerne afspejles i den lyd, der kommer ud i lokalet. For - som een skrev i det opslag, jeg lavede på FB - hvis man blot smiler, holder humøret højt og får publikum med sig, kan man sagtens spille piv-ringe. Det ville jeg ikke kunne holde ud i mange sekunder - så ville jeg blive nødt til at forlade scenen. I mit univers er det fedt, hvis en trommeslager ser ganske uanstrengt ud - men leverer et trommespil, der kan få mig til at tabe kæben. Husker, da jeg var til koncert med Ozzy Osbourne, hvor trommeslageren (Tommy Clufetos) nærmest konsekvent løftede venstre trommestik så højt op, han kunne. Han spillede fedt, men denne gimmick så yderst kunstig - og unødvendig - ud. Alt andet lige, må det da hæmme hans trommespil (ved godt nogle heavy-slagere bruger denne gimmick). Som "Ulfn" skriver, findes der musikere, der ifører sig mærkelige kostumer, når de spiller. Dem om det - jeg vil hellere levere noget kvalitets-musik! I mine øjne bliver det hurtigt en form for ”prostitution”, hvis man skal gøre noget, man grundlæggende ikke bryder sig om. Så vil jeg nok hellere opsige samarbejdet med sådanne musikere! Sidste halvdel af det, jeg skrev i det første indlæg her i tråden, hænger måske sammen med følgende – som Hasse Tang også er inde på. Jeg synes, der er sket et skred indenfor dansemusik og det publikum, der hører sådan noget musik. I 90’erne, hvor jeg også spillede mange jobs indenfor dansemusik, var der ikke nær så mange, der afbrød musikerne midt i et nummer. Med den lette adgang, der i dag findes til musik på nettet, er det som om, respekten for musik-håndværket er dalet markant.