Stiftens Juleblog


Stiften

Recommended Posts

  • Svar 96
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Top Posters In This Topic

Posted Images

Ihh! sikke hyggeligt her er igen i år.

 

Det bliver et kort visit, da der kun er to uger, til semesterprojektet skal afleveres, og vi har travlt i gruppen, men ikke desto mindre er det rart at blive mindet om, at der er andet i livet end fildeling og copyright (på den humanistiske måde). Jeg tror straks, jeg vil skrubbe ud bagved og se, hvordan den hæslige julebuk (fnis) reagerer på en tændt kamel uden filter på...

 

På iPoden: sådan en har jeg stadig ikke, men jeg skal lige til at køre Robot Hive / Exodus med Clutch ind på computeren, så jeg har noget mere godt at høre til skrivningen i morgen.

Link til kommentar
Del på andre sites

SÅ er det december for mit vedkommende - for første gang i år kunne jeg lægge ører til "Jul, det' cool" i bussen, og det er nok en af de (eneste) julesange jeg aldrig bliver træt af. Men nu kan det nok desværre heller ikke vare længe før luften skal forurenes og trommehinderne tortureres med tonerne fra Wham, desværre.

Link til kommentar
Del på andre sites

Presse- og ytringsfrihed. Vi vidste jo godt at ordene fandtes, men de færreste af os havde vel tænkt begreberne helt til bunds inden muhammedsagaen. Pludselig blev denne vestlige selvfølge presset helt ud i baghånden og der skulle tages nogle mandfolkebeslutninger fra politisk side. Nu sidder jeg faktisk med en lignende lort på skødet:

 

Jeg skulle ud og spille i går og måtte forlade julestuen lidt før 19. Ganske som vanligt fik de tilbageblivende gæster kævet nogle snebajere – og det udviklede det sig til en regulær fest. Jeg hører at husorkesteret var i topform og at der var en fed stemning. Der kom også Jack D. på bordet og der blev tilkaldt en mængde piger.

 

Og nu tilbage til topic. Her til morgen viser julestuens fladskærm så et digitalt slide show af gårsdagens fest. Én af gæsterne var frisk med mobilkameraet og fik taget nogle gode billeder – lagt dem på USB – og jokket det i skærmen. De 5 sidste billeder viser én af vores langhårede venner i lædervest, der råsnaver med en 120 kilos goth chick. Det viser sig nu at han ikke er stolt af denne intime handling og at han ikke ønsker, folk skal tro at han og trunten ”took it to the next level”. Derfor har han bedt mig om at fjerne USB’en.

 

Kan jeg det?? Jeg har jo netop givet skærmen fri! Fandme et lunkent ønske. Han HAR jo gnavet i Sorte Sara – og i fuld offentlighed. Altså er billederne per definition allemandseje. Og er misæren glemt, bare fordi jeg fjerner beviserne? Nå, op i hundens røv med det. Jeg tager en snak med fotografen. Faktisk synes jeg ikke, billederne gavner nogen (og måske heller ikke Sara), så jeg håber, han er med på at fjerne de lumre skud. Indtil videre kører victors fine link på skærmen.

 

Et kig ud af bagdøren afslører at k_50 er i glimrende nærkontakt med sine pyrotilbøjeligheder.

 

Mens jeg rydder op efter den famøse fest, går jeg og overvejer, om jeg skal prøve kræfter med den engelske Christmas pudding. Det er lidt af en opgave og i flere opskrifter nævnes 500 gram oksenyrefedt. Jeg tror sgu’, jeg springer over.

 

I bilen:

 

Keziah Jones – Blufunk is a fact. Det swinger helt vildt. Han er nigerianer og har efter eget udsagn fusioneret blues og funk – deraf navnet. Der er masser af gode numre på denne cd, som er hans første. Jeg har fundet Rhythm is love på YouTube

 

41M5ZZS5KBL._SL500_AA240_.jpg

Redigeret af Stiften
Link til kommentar
Del på andre sites

Inden jeg genstartede Bloggen, læste jeg lige hurtigt sidste års version igennem. Jeg kan se at jeg på samme tid i ’07 sad og bitchede over en manglende sangerinde til kælderbandet. Det problem er heldigvis løst for længe siden. Vi har haft den samme pige i lang tid og det går i det hele taget rigtig godt. Det indsatte billede er fra en aften i Musikhuset, hvor vi var eet ud af fem bands. Det vil sige at der var stillet et trommesæt til rådighed. Og lad mig med det samme slå fast at jeg trives bedst med mit eget gear. Jeg har vist ikke rutinen til bare at sætte mig ned og spille. Der var ikke sat meget tid af til lydprøve, så jeg fik lynhurtigt rykket lidt på snaren og fik trukket ride og gulvtam til mig – og så kørte vi. Pedalen var såmænd ok, men slagskindet var spændt temmelig hårdt op og gav et ret kontant rebound, som jeg lige skulle vænne mig til. Den disciplin skal jeg nok bare (også) lære.

 

3080650728_6ce3c7f2c3.jpg

Goth-gate er lykkeligt afsluttet (for min del). Billederne er taget af skærmen og her – dagen derpå – bliver der grinet lidt høhø-agtigt af hele affæren. Sara var åbenbart ikke helt utilfreds med forevigelsen, for hun har efter sigende fået nallerne i de famøse fotos og smidt dem på sin FB profil. Et omsiggribende problem, som jeg kunne harcelere over i længere tid og som vores kysseivrige ungersvend nu må håndtere efter bedste evne.

 

Ellers skal der såmænd bare gøres plads på det beskedne lager i dag. Fragtmanden kommer med 10 kasser belgisk juleøl. Jeg er gået all in på Scaldis Bush. En stærk satan på 12%. Den skal nok sætte fut i løjerne – og husorkesterets slager – hvis jeg ikke husker meget fejl.

 

2173342262_82a7394804.jpg

 

På iPod’en

 

Lyle Lovett – Live in Texas. En skøn blanding af jazz, blues og sikkert lidt country. Afsindigt lyttevenligt. En søgning på nettet vil afsløre at han er en flittig herre og der er masser af lyd og video at fornøje sig med. God fornøjelse.

 

419SZ3GMRNL._SL500_AA240_.jpg

Redigeret af Stiften
Link til kommentar
Del på andre sites

Julebukken er nu formelt væk. En askebunke vidner om at k_50 og hans kumpaner har fået nedkaldt en effektiv rygerfatwa over det ynkelige kreatur. Så er der bedre plads til Weberen. Jeg skal lave to meter medister og har faktisk tænkt mig at rulle hele svineriet sammen på risten som én lang pølse – uden at vide, hvordan jeg får den vendt.

 

Når medisteren er klar, serveres den i baren på knaldsort rugbrød og med en dijonsennep fra helvede. Der plejer at dukke en del gæster op i løbet af fredagen - og i dag skal de også mærke, det er jul. De potente belgiske juleøl har efterhånden fået den rigtige temperatur, så jeg forventer lidt af en fest. Behageligt med gensynet af nogle af de gamle stamgæster i øvrigt – og endnu et velkommen til de nye. Tak for jeres besyv i bloggen.

 

De to seneste flueben klæder min gaveshoppeliste. Nu er der kun de ”lette” tilbage. Med lidt held kan jeg være med i et par stykker, som min søster tager sig af. Diverse julearrangementer i børneregi er også enten overstået eller valgt fra (sætter et par mentale flueben). Dermed er det bare de sædvanlige voksenevents, som skal gennemføres. Jeg er i et underligt mildt lune i dag, hvilket måske kan tilskrives de mange ”tjeck’s”. Jeg orker ikke en gang brokke mig over de forestående konceptfrokoster. Ret beset var problemet heller ikke ret stort sidste år, så der er måske bare en generel bedring på vej på området.

 

På iPod’en:

 

G. Love & Special Sauce – G. Love & Special Sauce. Det lyder som en gang hvid mands Manchester rap. Men G. Love er fra Philly og har åbenbart hentet sin inspiration fra Dylan, John Hammond, Run DMC og Beastie Boys. Jeg synes, det lyder lækkert. Hvis det ellers var til at opdrive en vokal som hans i Århus, kunne det være en fed genre at gå ind i. Lyt evt. her.

 

15a3fe99db.jpg

Link til kommentar
Del på andre sites

Hmmm ved sgu ikke helt hvor stabil vores alle sammens jule-vært er :confused: Efter at have banlet på døren til jule-stuen er det ikke et kønt syn der møder mig !!! Aske-bunken fra den afbrændte jule-ged ligger stadig uden for døren. Kan ikke lige se se vores vært i stuen. Men tror der har været højt humør igår :argh: Tomme flasker ud over hele gulvet, af belgisk oprindelse viser det sig, bevidner om at vores vært måske ALLIGEVEL blev overrasket over hvor hårdt den belgiske jule-bryg egentlig sparker ! Efter en smule step-dans gennem lokalet, har jeg fået ryddet lidt til side i selskab med et afsnit af "yallarup færgeby", som er sat i loop på fladskærmen finder jeg omsider en mands-person i nærheden af baren. Maven er TOTALT udspilet, han lugter væmmeligt meget af grill....(dog er det Weber røg, som dog accepteres). I hans ene hånd er resterne af de 2 meter medister, ca.27.8 cm er tilbage. Bidemærker i pølsen og senneps-klatten på vores værts hage, afslører at der nok har været tale om et rekord-forsøg. Det må dog være op til vores vært at fortælle hvordan dette gik, når han er kommet til sig selv.

 

Jeg vælger nu at lægge vores vært i seng og håbe at han bliver klar til at fortælle hvad det er lige gik galt i går/aftes/nat, senere i dag !

 

vh

den midlertidige vært -MIchael Krogh

Link til kommentar
Del på andre sites

Æhh – hvad fanden skete der lige der? Det ene øjeblik er jeg til et brag af en spontanfest i Stuen og i det næste, vågner jeg i sengen med alt tøjet på. Det har jeg såmænd prøvet før. Hangovers er heller ikke et nyt fænomen. Det er det nærmest komplette amnesia, som giver mig panderynker. Det kan bare ikke være godt for bærret! Og min abdomen, mand. Jeg ligner jo en labrador, der har inhaleret entrémåtten fra Gerners Grill. Æde- og drikkekonkurrencer er vel for helvede også noget af det mest proletaragtige, der findes. Well, it takes one to know one.

 

Det sejler fuldstændigt. Her er ikke ryddet op. Den slags sorterer åbenbart helt og aldeles under moi. Husorkesteret har ikke rørt en finger, selv om de (så vidt jeg husker) deltog flittigt i løjerne. Slageren var naturligvis rockerstiv, men det er som sædvanligt umuligt at aflæse på stodderen, som bare storsmilende passer sin tjans bag det gamle Slingerland. Well, der skal ryddes op i aften, for i morgen kommer rengøringsdamen – en gammel, vindtør harpe – som aldrig forspilder chancen til at stadfæste at hun

”får sin beskedne gage for at gøre rent – og ikke rydde op efter unge (!), uansvarlige mennesker”. Hun er ulidelig og jeg nægter at have røven i klaskehøjde, når hun dukker op.

 

En swift lagerstatus fortæller mig at vareforbruget var på ca. 7 kasser i går. Det passer bare ikke helt med mængden af tomme flasker. Noget siger mig at der nu er opmagasineret 24 kongebajere i en sydfynsk kartoffelkule. Men det er ok. En ringe pris for bugsering – og måske kan Skipper så i år byde mig på en øl i dagene op til jul?

 

 

I bilen:

 

Blandede kunstnere – Cars Soundtrack. Mine bagsæde dj’s har taget filmen til sig og nogle af numrene er ganske fine. Der er vel egentlig kun 5 – 6 lytbare sange – men den er et godt alternativ til Sigurds Bjørnetime, som desværre også har fundet vej ud i bilen. Den gode Barrett har egentlig lavet en god børne-cd. Men bækkenerne er jo belastende!! Gætter på det er noget Zildjian A, for det lyder som en alkoholiker, der smider ugens værdiløse pant i en dertil indrettet container.

 

cars_238x257.jpg

 

Med vished om at jeg nu er i bad standing hos Stuens A-lovers, vil jeg hoppe i kassen - nøgen.

Link til kommentar
Del på andre sites

Mon ikke du skal holde dig fra bilen i dagens anledning? Og dermed også gårsdagens?

I forbindelse med den i sommers offentliggjordte undersøgelse omkring, at trommeslagere yder som atleter, kom også andre resultater frem. I skal jo tænke på, at vi kan løfte hånden uden, at øjet registrerer det. Således kan man dele to øl med en kammerat og have aflivet en kasse før han er halvvejs med at åbne sin. Kammeraten er tydeligvis ikke trommeslager, da fingerteknikken ikke engang behersker at åbne himmerigets port (aka. kapslen på øllen).

Ovenstående vil jo således sige, at vi kan drikke flere øl end vi kan se og dermed huske hvilket også stemmer overens med uoverensstemmelsen mellem antal øl og antal drukkede øl.

Så hold dig for bilen - især for bagsidepassagerens skyld. Der findes ikke noget værre end at være ædru og køre galt.

Link til kommentar
Del på andre sites

Det er jo ganske umuligt at åbne en avis eller at se tv uden at få et billede af Stein Bagger stukket i fjæset. Selv på internettet er hans ansigt overalt. En neteksponering der måske kun lige med et rottehalehår er overgået af de mest iscenesatte Facebook børn. Jeg følger sagen med spænding og kan åbenbart stadig overraskes over at verden drives af matadorpenge. Det paradoksale er at de eneste kontanter, der reelt kan hænges op på IT-Factory, bliver det beløb, som nok kommer ind, når én eller anden udgiver en potentiel kioskbasker om hele forløbet. Mon ikke det passer med næste års julehandel?

 

Julestuen er fin og nyvasket. Her er ligefrem blevet pyntet op. Den lokale gymnastikforening sælger hvert år noget hjemmelavet krimskrams. Jeg købte en ordentlig røvfuld i går og gav samtidig de små badutspringere yderligere 500 spir for at hænge baduljen op. Det er ikke videre kønt – but there is no kill like overkill.

 

Fladskærmen viser Destiny’s Child med

. Ikke ligefrem en sang der udløser juleminder eller får hukommelsen til at sende duftspor af farmors klejner ind forbi sanseorganerne. Det er bare en god video med 3 lækre nissepiger. Og ja, jeg har et soft spot for Beyonce, der som én af de meget få formår at se guddommelig ud med en nissehue på hovedet.

 

Jeg har lige modtaget den endelige indbydelse til den traditionsrige julefrokost med gutterne. Den indeholder bl.a. et besøg på Utzon Center i Ålborg. På den ene side glæder jeg mig til at få udvidet horisonten lidt (+ at slippe for godforsaken bowling) – og samtidig kan jeg godt se det pensionistagtige i det. Men hvad, vi har tyve års jubilæum, så det er måske bare begyndelsen…!

 

På iPod’en:

 

Incubus – Make yourself. Jeg har ikke hørt alle deres cd’er – men ud af de tre, jeg har hentet, er dette en klar to’er. S.C.I.E.N.C.E. er lidt for rå til at få den plads. Der var flere læsere, som slog ud på Morning View. Måske har de et par tips til gaveønsker fra Incubushylden?

 

make_yourself_b0000296jb.jpg

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg er ikke død – og jeg har heller ikke rømmet landet for at overgive mig til den amerikanske ordensmagt. Tiden er bare fløjet og jeg har haft ualmindeligt travlt med at TCOB. Og så magter jeg åbenbart ikke at føre blog i dagbogsform.

 

Det betyder nu ikke at julestuen har været lukket. Her er som altid masser af gæster, som scenevant servicerer sig selv i baren. Orkesteret har i mit fravær overtaget indkøbsfunktionen. Lad mig i den forbindelse rose slageren. Han er gået til shoppeopgaven med en sjælden set omhu. Især de våde varer har fundet vej op i indkøbsvognen fra Metro. Han er gået udenom udenlandske overjegsøl og har i stedet kastet sin kærlighed på Heineken og Blå Gajol i rå mængder. Ikke meget pis der.

 

Maden består pt. af opvarmede æbleskiver fra Daloon. Om stuens gæster kan klare den ensidige diæt, vil blive afsløret i løbet af weekenden. Men mon ikke det går? De fleste barfly’s her er jo regelmæssige festivaldeltagere og byder jævnligt deres fordøjelse det ynkeligste indenfor junk og shots.

 

Jeg skal holde juleaften med min13 årige nevø. Han er en spirende trommeslager, så jeg er helt overbevist om at gaverne mellem ham og jeg bliver en gensidig udveksling af stikker. Han ønsker sig også en Brøndby trøje – men den får han kraftedme ikke af mig.

 

På natbordet:

 

Anthony Kiedis – Scar tissue. Man behøver ikke at være dedikeret Red Hot fan for at læse denne bog. Jeg har i hvert fald ikke eet af deres numre, men finder denne bog interessant. Den er vel nærmest et opslagsværk for alle der ønsker viden om sex, drugs, sex, rock, drugs, drugs, sex, more drugs and rock and roll. HOLD DA KÆFT. Og i virkeligheden kan Anthony måske kun huske halvdelen!!

 

0751535664.02.LZZZZZZZ.jpg

Link til kommentar
Del på andre sites

På natbordet:

 

Anthony Kiedis – Scar tissue. Man behøver ikke at være dedikeret Red Hot fan for at læse denne bog. Jeg har i hvert fald ikke eet af deres numre, men finder denne bog interessant. Den er vel nærmest et opslagsværk for alle der ønsker viden om sex, drugs, sex, rock, drugs, drugs, sex, more drugs and rock and roll. HOLD DA KÆFT. Og i virkeligheden kan Anthony måske kun huske halvdelen!!

 

0751535664.02.LZZZZZZZ.jpg

 

Det må jeg sku give dig ret i...

Efter at have læst den bog er jeg blevet et omvandrende drug-leksikon...

Og har dertil lært lidt for meget om den kære Anthonys.. well, privatliv...

Link til kommentar
Del på andre sites

Ahh, julekort.

 

Bedst som jeg er ved at miste TS pusten og julestuen kører på cruise control, lander der et prægtigt postkort fra det store udland.

 

Jeg giver ordet til Onkel Rejsende Difquin:

 

Kaere TS godtfolk,

 

Nu er min kaereste Malene og jeg endelig installeret trygt og godt i Seouls decemberkolde favntag. Bag os ligger to ugers rejse i to meget forskellige lande. Her vil jeg kort redegoere for, hvad der for mig har kendetegnet hhv. Cambodia og Shanghai. I og med, at besoeget i Cambodia spaendte over et langt stoerre geografisk udsnit af landet, og i og med at Shanghai udgoer en meget lille del at kolossale Kina, vil hovedvaegten ligge paa Cambodia.

 

Cambodia er et meget fattigt land. Det er arret efter krig og undertrykkelse der har varet naesten 30 aar. Foerst fordi det var naboland til Vietnam, hvis meningsloese krig bloedte ind over Cambodias graenser, og derefter fra '75 til ca '79, hvor den sindssyge kommunistiske Cambodianske bevaegelse Khmer Rouges systematisk udnyttede, torturerede og udryddede landets indbyggere. Selv efter bevaegelsen blev vaeltet, fortsatte den sit virke i visse dele af landet, og foerst i '98 mener man, den slap grebet om de sidste egne. Resterne af de gruopvaekkende '70ere saa vi isaer paa hovedstadens Tuol Sleng museum, som kan sammenlignes med et besoeg i en KZ-lejr. Khmer Rouges havde (som Nazisterne) paa meget organiseret vis foreviggjort alle fangerne pr. foto, visse baade foer og efter tortur, og saaledes kunne man se ansigter paa en stor del af de henved 18.000 mennesker, lejren havde udryddet. Kun 12 fanger slap ud med livet i behold. Vi overvejede at besoege "The Killing Fields", henrettelsesmarker med tilhoerende massegrave, men Tuol Sleng var rigeligt. Effekten af Khmer Rouges regime ses i dag bl.a. paa gennemsnitsindkomsten pr. indbygger, som er ca. 1$. Det kan naeppe undre nogen, at man som dansk turist derfor med eet er ekstremt rig og ligeledes et naturligt maal for souvenirsaelgere, taxachauffoerer og snackbodsejere overalt. Man maerker fattigdommen paa to maader. Den ene viser sig, naar man passerer en traehytte med palmebladstag og ved, at den huser en familie paa fire, en hund og en flok hoens. Det lidt grund, der hoerer til boligen, er stroet med affald, og der er ikke skyggen af sanitet i naerheden. Det er den type fattigdom, der faar hverdagens problemer i Danmark til at synes forholdsvist ubetydelige. Fattigdommen har dog ogsaa en lys side, og den viser sig, naar man moeder menneskene. For elendigheden (som den synes i vores oejne) til trods, virker alle glade og lykkelige, og efter at have studeret dem, boet med dem, spist med dem og drukket med dem, kan det ikke affejes som facade. Vi maerkede det saerligt under og omkring det bryllup vi deltog i, og den kreds af mennesker som var involveret. Det var isaer gommens bedste ven, Phrom, som blev vores faste tuktuk-chauffoer (en tuktuk er en lille drosche bag paa en motorcykel), der med hans enorme smil, sang og trallen og elskelige facon medierede det, som stadig udgoer essensen af minderne fra Cambodia: Sorgloeshed, livsglaede og lykke. Det er svaert som dansker at forstaa, hvordan det Cambodianske folk kan vaere lykkeligt med den historie, de baerer rundt paa og den svimlende fattigdom, man moeder overalt. En del af forklaringen er maaske fornaegtelse og uvidenhed. Landets befolkning er meget ung. Gommen fortalte, at landets skoler stadig ikke fortaeller boernene i historieundervisningen om raedselsaarene i 70erne, og at han var voksen, foer han fandt ud af hvad der var sket - netop gennem et besoeg paa Tuol Sleng. Desuden er der generel konsensus i den aeldre generation om, at det er et overstaaet kapitel, man ikke boer diskutere. En anden forklaring er maaske, at cambodianerne er buddhister. De glemmer dagligdagens sorger, fordi det naeste liv sikkert bliver bedre. Denne sorgloeshed er absurd svaer at forstaa som turist fra brokkeriets land nummer 1, men efter nogen dage i landet og siddende i en tuktuk der roligt og stoet triller hen ad de roede, stoevede veje der gennemskaerer tempelkomplekset Angkor Wat i bagende formiddagssolskin, begynder foelelsen af krybe ind under huden. Lykkefoelelsen, friheden fra bekymringer, roen. Det er en foelelse, jeg synes alle burde vaere forundt, og det er den foelelse, jeg tager med hjem. Jeg glemmer den afsindige trafik, stoevet, snavset, maveinfektionerne, de afpillede hunde, staklerne uden foedder (laes: landmineofre) og de noegne sovende gadeboern.

 

Kontrasten mellem Shanghai og Cambodia er voldsom. Cambodia er smaat, Kina og i hoej grad Shanghai er stort. Byen huser 20 millioner mennesker og er helt absurd stor. En tur fra vores hotel til midtbyen tager 35 minutter i metroen. Cambodia var varmt (velsagtens smaa 30 grader om dagen), Shanghai var koldt. Visse dage kroeb ned omkring frysepunktet, men det er en fugtig kulde, som virkelig kryber ind under huden trods lange underbukser og huer, og husene er daarligt isolerede. Cambodia er ludfattigt, Shanghai er Kinas eksponent for det kaempe oekonomiske fragttog landet har udviklet sig til, paa trods at al vestlig oekonomisk teori. Den stoerste forskel er dog menneskene. Hvor alle de mennesker vi moedte i Cambodia fremstod som inspirerende og varme, var der noget distinkt koldt over Shanghais enorme folkemasser. Maaske var det det anonyme i at staa i metroen og fortabe sig i et veritabelt hav af kinesere. Maaske var det - jo, det toer jeg godt skrive - det kapitalistisk beregnende, der kendetegner beslutningstagerne til en rydning af gamle kvarterer saa endnu et par 60 etagers kontorer/banker/hoteller kan blive opfoert i en fart. Maaske var det fornemmelsen af egocentri - kanske et resultat af etbarnspolitiken - der kommer til udtryk i trafikken og paa fortovets vrede maseri. Uanset hvad, var det noget helt andet. Heldigvis var der dog smaa lyse spraekker i al kulden, som opstod mens vi i ugens loeb kaempede os rundt til de mest naevnevaerdige attraktioner (The Bund, Pudong, Old Town, French Concession etc.). F.eks. den smilende, overskaeggede uighurske dreng, som solgte os vores daglige "Flapjack"-broed-fix, og ikke mindst vores vennepars bedaarende datter Naja, som skreg hver gang hun saa en kat i fjernsynet (saadan mente hun man mjaver) og skreg endnu hoejere af ren og skaer begejstring, naar hun saa sin bedstefar.

 

Nu er vi saa i Seoul, og menuen har indtil videre staaet paa familiebesoeg, familiemiddage, familieture og... masser af familiekvalitetstid. Har ikke tal paa hvor mange timer, vi har siddet i en bil paa vej til en familieevent - afstandene er lidt skraemmende. Her er ogsaa roevkoldt, men husene er velisolerede, og pr. tradition er der varme i gulvene, saa vi fryser kun naar vi gaar ud.

 

Hav en god jul allesammen og spil trommer mens I kan! I ved aldrig hvornaar I skal paa en lang rejse, hvor en trommeoever er en uopnaaelig luksus.

 

Hold julestuen varm,

- difquin AKA Jonas

Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu