2) Regelsæt For Brug Af Forum


Recommended Posts

REGELSÆT FOR BRUG AF FORUM

 

1. Generel opførsel.

Som hovedregel forventer vi at du benytter et ordenligt sprog i dine indlæg. Endvidere forventer vi at du udviser almindelig respekt og høflighed overfor dine medbrugere - med andre ord; en rar og ordentlig tone som fordrer ligeså venligsindet adfærd fra dine med-brugere.

 

Lad være med at overdrive ved f.eks. at sætte 25 udråbstegn efter hinanden. Endvidere gør vi opmærksom på, at skal du sælge noget, så foregår det i køb & salg, og ikke i de øvrige fora. Lad derfor være med at benytte enhver lejlighed til at få solgt hvad du har liggende - sæt det til salg på brugtmarkedet, eller send en PM til den det måtte vedkomme.

 

2a. Før du skriver et indlæg.

Før du skriver et indlæg, vælg da den kategori der passer bedst til dit emne.

 

2b. Emne

Du bør skrive en overskrift i emnefeltet, der er dækkende for indholdet i dit indlæg. Du kan evt. specificere denne yderligere via under-emnefeltet.

 

2c. I. Indholdet af det du poster.

Indholdet af indlæg såvel som billedmateriale må hverken være anstødeligt, sårende, nedgørende, racistisk, diskriminerende, usandt eller på nogen måde lovovertrædende. Lad også være med at skrive rygter/sladder eller andre ting du har hørt fra anden side, og hold dig til det emne der bliver behandlet.

 

Det er heller ikke tilladt at bruge forummet til at gøre reklame i kommerciel henseende. Hverken i de almindelige fora, eller i kategorien marked. (kontakt salg @ trommeslageren.dk, hvis du ønsker at reklamere på siden).

 

Det hedder et debatforum - og debat skal der også være plads til. Men da vi alle er forskellige, skal der også være plads til divergerende holdninger. Hvis du derfor føler dig trådt over tæerne, og måske får skrevet et indlæg som er meget vredt eller bruger diverse nedsættende udtryk, så tænk dig lige om en ekstra gang. Send ikke et indlæg, som du ikke selv ville bryde dig om at modtage. Skal du absolut have luft, skal det ske direkte - dvs. personligt, via telefon, e-mail, PM besked eller anden form for direkte kontakt.

 

Man må derimod gerne være: selvironisk, humorisktisk, venlig, imødekommende, hjælpsom og overbærende :D

 

2c. II. Vedr. butikker

Det er ikke tilladt at poste kritiske indlæg, rettet imod danske musikforretninger, med mindre at man først har taget personlig* kontakt til butikkens ejer og gjort denne bekendt med, at man føler sig dårligt behandlet og derfor ønsker at finde en løsning på problemet.

* personligt fremmøde, eller telefonisk kontakt.

 

2d. Før du trykker send.

Når dit indlæg er skrevet, bedes du læse det igennem før du poster det. Dette både af hensyn til dumme stavefejl, men også af hensyn til indlæggets generelle sammenhæng og tone. Benyt der hertil indrettede [ Korrektur ] knap.

 

Endvidere er det også en mulighed at søge i de mange allerede eksisterende indlæg - måske har dit spørgsmål allerede været oppe at vende før?

 

3. Ophavsret.

Send ikke materiale til forummet, der er omfattet af ophavsret, med mindre du selv har hele ophavsretten.

 

4. Konsekvens.

Bliver disse regler ikke overholdt, forbeholder Trommeslageren.dk sig enhver ret til at slettet og fjerne de indlæg det måtte være nødvendigt.

 

Der er endvidere risiko for, at man vil blive aktiveret i forummets advarselssystem med "dummepoint". Dette kan i yderste konsekvens, og efter gentagende regelbrud, medføre manglende rettigheder til at poste indlæg, læse indlæg eller i værste fald overhovedet at logge ind. Derfor: Tal ordentligt! På den måde kan administratoren også bruge sin tid fornuftigt, i stedet for at holde folk i ørene.

 

5. Sidste ord.

Når det så er sagt, så vil jeg gerne tilføje følgende: Vi har Danmarks bedste sted for trommeslagere. Lad os hver især gøre vores til at stedet bliver et endnu bedre sted at være - med andre ord: Det internetforum i Danmark med den bedste omgangstone og det sagligste indhold :lol:

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst
Dette emne er nu lukket for yderligere svar