Gandrum

Størrelse på trommesættet

Recommended Posts

Har spillet på stort setup i mange år - duo bds, duo snares, duo hats, 5+ toms, 10+ bækkener. Mine tanker omkring det er, at jeg har behov for mange toner for at kunne spille det jeg hører. Jeg hører ofte beats, fills som vil kræve mere en 2 toms osv.. Derfor har jeg et stort setup. Ligesom en pianist oftest har 8 oktaver og ikke blot 2.

 

Det handler om toner, og hvordan vi hører vores instrument. Det kan synes fjollet at sætte et bækken op, som man kun slår på 1 gang i løbet af 1 koncert. Men hvis det er hvad der er nødvendigt for at få den rette energi og stemning i musikken - jamen så må man jo slæbe grejet med.

 

/keps

Share this post


Link to post
Share on other sites
så kig 2 indlæg over dit seneste

 

 

Okay... jeg kan forstå, at du ikke kan styre dig, såfremt der er "for meget" at spille på. Det er netop det der undre mig... altså at man ikke har så meget selvdisiplin, at der blot tænkes musikalsk/groove orienteret og ikke andet. :argh:

 

Jeg skriver "man", da der er flere der har givet udtryk for det samme som dig... og det giver jo stof til eftertanke :lol: ...for har vi trommeslagere virkelig så lidt selvdisiplin?

 

Du skriver: "Hvis jeg laver et fill på mine seks tammer kan du lave det samme, rytmisk, på mine 2"

 

Det er muligt, at du kan plante en flok trioler og paradiddler på dine 2 toms, men det vil aldrig blive så nuanceret, som hvis der var flere toms involveret. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er bedre, men det vil unægtelig altid lyde anderledes.

 

Jeg tror, at det er et spørgsmål om hvordan man hører trommer... og det er svært at diskutere.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Har spillet på stort setup i mange år - duo bds, duo snares, duo hats, 5+ toms, 10+ bækkener. Mine tanker omkring det er, at jeg har behov for mange toner for at kunne spille det jeg hører. Jeg hører ofte beats, fills som vil kræve mere en 2 toms osv.. Derfor har jeg et stort setup. Ligesom en pianist oftest har 8 oktaver og ikke blot 2.

 

Det handler om toner, og hvordan vi hører vores instrument. Det kan synes fjollet at sætte et bækken op, som man kun slår på 1 gang i løbet af 1 koncert. Men hvis det er hvad der er nødvendigt for at få den rette energi og stemning i musikken - jamen så må man jo slæbe grejet med.

 

/keps

 

Se det kan jeg forholde mig til... Kunne ikke siges bedre.... :argh:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Efter min mening er der mange grunde til at spille med et 3 piecesæt.

 

Først og fremmest interesserer små ændringer i tammernes tonehøjde mig ikke. Det gør rytme og dynamik derimod, og det er ting, som, jeg mener, man sagtens kan udtrykke på kun 2 tammer.

 

Derudover så indbefatter de store setups også tit små tammer, som f.eks. 8 eller 10 tommer, og de er simpelthen stemt for lyst til den slags musik, jeg spiller (læs: de lyder som timbales). Det vil sige, at jeg ikke får dem brugt, og så er er jo ingen grund til at de er der vel?

 

Slutteligt er der klassiske årsager, som plads, vægt og pris. Samt at det er sværere at se trommeslageren hvis man sidder gemt inde i en gigantisk kravlegård, og hvis publikum ikke kan se trommeslageren bliver trommeslageren jo ikke feteret efter showet.

 

Der findes gode trommeslagere, både med stort og lille setup, så jeg vil ikke prædike for noget. Det virker bare bedst for mig med småt pt.

Edited by Flemming

Share this post


Link to post
Share on other sites

Slæbte i flere år på et sæt med 5 toms 22x16BD og to snares, samt 400kg stativer og cymbals...men fandt ud af jeg stort ikke brugte andet end BD og snare og en tom eller to.....idag hedder sættet 20x16, 12x8 og 14x14. og een lilletromme...er blevet for gammel til at slæbe :lol: og for gammel til at bekymre mig om det ser "godt nok ud".... :-)

 

Men igen, jeg er fra en tid hvor en slager i et bigband sad med et klassisk set up a la Buddy Rich. Og skulle slageren spille Shu Bi Dua kopier og Dansktop halløj dagen efter var det sgu da samme set-up....

 

Men det er igen individuel smag og behag...og vær nu glade.... :argh:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg er altid mest imponeret af de slagere, som anvender et lille set-up.

 

Janus Nevel fra bl.a. Vincent van Go Go klarer sig fantastisk med nærmest ingenting.

 

Share this post


Link to post
Share on other sites
Efter min mening er der mange grunde til at spille med et 3 piecesæt.

 

Først og fremmest interesserer små ændringer i tammernes tonehøjde mig ikke. Det gør rytme og dynamik derimod, og det er ting, som, jeg mener, man sagtens kan udtrykke på kun 2 tammer.

 

Derudover så indbefatter de store setups også tit små tammer, som f.eks. 8 eller 10 tommer, og de er simpelthen stemt for lyst til den slags musik, jeg spiller (læs: de lyder som timbales). Det vil sige, at jeg ikke får dem brugt, og så er er jo ingen grund til at de er der vel?

 

Slutteligt er der klassiske årsager, som plads, vægt og pris. Samt at det er sværere at se trommeslageren hvis man sidder gemt inde i en gigantisk kravlegård, og hvis publikum ikke kan se trommeslageren bliver trommeslageren jo ikke feteret efter showet.

 

Der findes gode trommeslagere, både med stort og lille setup, så jeg vil ikke prædike for noget. Det virker bare bedst for mig med småt pt.

 

 

Ja, man kan sagtens udtrykke sig på kun 2 tammer, men HVORFOR nøjes? (Tænker generelt og ikke på din situation, med dine "timbales-tammer"...) :argh:

 

Det med at trommeslageren skal kunne se er der råd for. Man ser oftere og oftere trommeslageren være placeret i enten højre eller venstre side af scenen - altså med siden ud til publikum. F.eks. De gamle Sneakers drenge og i bandet TOTO. Og desuden også Steve Smith med Vital Information - som forøvrigt spiller på Fatter Eskild i aften.

 

Sååå... det er lidt old school thinking.... synes jeg.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Ja, man kan sagtens udtrykke sig på kun 2 tammer, men HVORFOR nøjes? (Tænker generelt og ikke på din situation, med dine "timbales-tammer"...) :argh:

 

Hvorfor IKKE nøjes? Hvis man ikke har brug for mere end 2 tammer, er der jo ingen grund til at have flere i sit setup :lol:

Edited by Eddysson

Share this post


Link to post
Share on other sites
Okay... jeg kan forstå, at du ikke kan styre dig, såfremt der er "for meget" at spille på. Det er netop det der undre mig... altså at man ikke har så meget selvdisiplin, at der blot tænkes musikalsk/groove orienteret og ikke andet. :argh:

 

Jeg skriver "man", da der er flere der har givet udtryk for det samme som dig... og det giver jo stof til eftertanke :lol: ...for har vi trommeslagere virkelig så lidt selvdisiplin?

 

Du skriver: "Hvis jeg laver et fill på mine seks tammer kan du lave det samme, rytmisk, på mine 2"

 

Det er muligt, at du kan plante en flok trioler og paradiddler på dine 2 toms, men det vil aldrig blive så nuanceret, som hvis der var flere toms involveret. Jeg siger ikke, at det nødvendigvis er bedre, men det vil unægtelig altid lyde anderledes.

 

Jeg tror, at det er et spørgsmål om hvordan man hører trommer... og det er svært at diskutere.

 

Det er måske også en overdrivelse at jeg 'slet ikke kan styre mig'. Jeg har det bare sådan at jeg ikke gider medbringe et tom for at slå på den 1 gang i løbet af en aften. Og så er vi jo tilbage ved slæbe-argumentet og argumentet med om folk lægger mærke til om man spiller 'en pitch eller en anden.

 

Mht til nuancer så er min holdning: Er der virkelig brug for dem. Vi kan vel godt blive enige om at de er minimale ift fx guitarens toner. Det vil jeg lade være mit aksiom. For ja, det vil lyde anderledes, men i så fald il forskellen være så lille at det, for mig, ikke er det værd. Besværet ved at slæbe, den ekstra opsætningstid og det ukomfortable setup opvejer de nuancer jeg alligevel kun selv lægger specielt mærke til. For mig handler det mere om rytme end om toner, og vil jeg have adskilt de forskellige slag har jeg rigeligt med måder at gøre det på med et 4-piece sæt (man tæller lilletrommen med) med bækner.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvis nuance var ligegyldigt, så ville alt melodi jo blot bevæge mellem 2 toner. Måske endda 1.

Jeg kan faktisk ik umiddelbart komme på noget musik, som er arrangeret sådan.

Det er et spændende emne, fordi det slår virkelig ned på et fundamentalt spørgsmål.

 

Udfolder trommeslagere sig melodisk OG rytmisk, eller blot én af delene?

 

Jeg vil påstå, at langt de fleste hører hjemme i begge lejre. Menneskets puls er den grundpuls alle har - det rytmiske element, og vores stemme står for det melodiske. Det ligger altså naturligt til alle mennesker.

Men verden må slf. være stor nok til, at der faktisk findes trommeslagere, som ikke hører pitch og kun fokuserer på rytme. Dvs. de kunne spille på hvad som helst.

Hmmm interessant...

 

Men jeg er sikker på, at Keith Jarret ville være ked af at skulle spille jaaadzz på et lille Casio keyboard - på samme måde som Terry Bozzio ville få svært ved at spille sine klassisk inspirerede ostinat soli med blot et 4-piece sæt.

 

My two cents,

Søren

Share this post


Link to post
Share on other sites
Hvis nuance var ligegyldigt, så ville alt melodi jo blot bevæge mellem 2 toner. Måske endda 1.

Jeg kan faktisk ik umiddelbart komme på noget musik, som er arrangeret sådan.

Det er et spændende emne, fordi det slår virkelig ned på et fundamentalt spørgsmål.

 

Udfolder trommeslagere sig melodisk OG rytmisk, eller blot én af delene?

 

Jeg vil påstå, at langt de fleste hører hjemme i begge lejre. Menneskets puls er den grundpuls alle har - det rytmiske element, og vores stemme står for det melodiske. Det ligger altså naturligt til alle mennesker.

Men verden må slf. være stor nok til, at der faktisk findes trommeslagere, som ikke hører pitch og kun fokuserer på rytme. Dvs. de kunne spille på hvad som helst.

Hmmm interessant...

 

Men jeg er sikker på, at Keith Jarret ville være ked af at skulle spille jaaadzz på et lille Casio keyboard - på samme måde som Terry Bozzio ville få svært ved at spille sine klassisk inspirerede ostinat soli med blot et 4-piece sæt.

 

My two cents,

Søren

 

Ja... lad os for nuancerne tilbage til trommefolket igen. For mig er en trommeslager først rigtig spændende, hvis han/hun har andet at byde på end blot et rytmisk fundament.

 

Det er virkeligheden det der adskiller os fra diverse trommemaskiner... så :ph34r:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg fatter heller ikke det der koncept med et par tammer og en bd...

 

Lad os lige se på det her engang: "less is more"... nu er jeg jo blot matematisk student, men lur mig om der ikke er noget galt her... Selvom der i princippet ikke findes nogen begrænsning for hvad man kan lave bare på en lilletromme, vil jeg da mene at der er flere muligheder hvis man har lidt mere.

Jeg kan godt lide at have en masse grej stående, så jeg kan tilføje nogle forskellige lyde til musikken. Desuden associerer et stort sæt sikkert også så meget andet... (sagde knægten med fast kone i 3 år)

 

The Tormentor

Share this post


Link to post
Share on other sites

Og så er det i øvrigt, helt sikkert også et spørgsmål om mode. Det er ikke fordi vi allesammen, "tilfældigvis" har fået samme idé - helt uafhængigt - om at spille på små setups med store størrelser, at så mange gør det. Det er mode og det går over.

 

Når det er sagt, så er jeg enig i de mange kvaliteter i et lille setup. Dog kan et større setup være mindst lige så fedt, men det hele afhænger af trommeslagerens stil, og den musik som man spiller.

Share this post


Link to post
Share on other sites
For at give et rigtig godt eksempel, så vil jeg nævne Carter Beauford, han er da en mester til at koncentrere sig om hihat-bd-snare!

 

Og dér kunne jeg ikke være mere enig.

slut prut :tu:

Share this post


Link to post
Share on other sites
Og dér kunne jeg ikke være mere enig.

slut prut :tu:

 

Ja... men lige præcis Carter Beauford har jo et større setup, for netop for at krydder musikken ydeligere :D CB er bare så musikalsk, at han kan styre sig og kun spille hvad der passer til musikken.

 

At et lille setup er et spørgsmål om mode, tror jeg også at det er... selvom det efterhånden har eksisteret nogle år.

 

...men igen... lad os få nuancerne tilbage til trommefolket :D

Edited by Gandrum

Share this post


Link to post
Share on other sites

Man har talent hvis man kan (lære/vende sig til at) få mere ud af et stort setup fordi man arbejder med det og ikke fordi man ikke kan lade være.

 

 

En ting er at begrænse sit setup fordi man bruger det som et værktøj til sit arbejde såsom spillejobs, men er det ikke gak at begrænse sin musikalske horisont ved at spille på et lille setup udelukkende fordi at det er nemmere at overskue at spille på eller slæbe rundt på?

 

Og uanset hvad i siger med at "jeg har kun 2 tammer for det synes JEG er bedst" så vil jeg altså våge at påstå at moden også spiller lidt ind. I 80'erne kunne man ikke få trommer nok, i 90'erne var det 2 tammer over bd som var hittet, nu er det 1 tam oppe og 2 nede.

Dette er naturligtvis en grov generalisering, men hvis i ser 50 livemusikvideoer fra hvert årti vil det statistisk set nok passe meget godt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg vil faktisk mene at Claus T's lille video (og naturligvis et hav af lignende uploads) er - om ikke et svar - så i det mindste en musikalsk kommentar til tråden.

 

Her er en mand med et naturligt groove og styr på trommerne.

 

90-95% af spillet foregår på snare/bd/hihat og jeg mener bestemt ikke, nummeret ville være bedre med mere grej - snarere omvendt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har kun to tammer fordi jeg kan bedst li at spille på det enkelte set-up det fungere bare for mig og så synes jeg også det ser bedre ud :-o

Share this post


Link to post
Share on other sites
90-95% af spillet foregår på snare/bd/hihat og jeg mener bestemt ikke, nummeret ville være bedre med mere grej - snarere omvendt.

 

På det punkt er vi laaaaaaaaaangt fra enig. Jeg groover også på snare/bd/hihat, men vil på ingen måde undvære de andre kreative muligheder et større setup giver. I såfald vil jeg føle mig temmelig amputeret.

 

Igen ... det kommer an på, hvordan man hører trommer... That's it!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Puha! Lang tråd med meget fasttømrede meninger! Nu gør jeg den endnu længere med min mindst lige så fasttømrede mening! :tu:

 

 

Jeg spiller selv med 22, 12, 15, snare, hihat og 2-3 bækkener.

Mit sæt er "lille" af følgende årsager:

 

1.

Komfort.

Jeg hader at skulle række langt ud efter et bækken eller en tromme, eller dreje mig langt til siderne for at slå på en tromme. Det føles ubehageligt, og derfor kan jeg ikke lide det.

Jeg mener selv, at hvis mit setup generer mig fysisk, spiller jeg ikke optimalt på det.

 

2.

Mine ører.

I den musik jeg hører, bliver trommerne ofte spillet på et setup der i nogen grad minder om mit eget. Derfor er jeg vant til at lytte til den "lyd" eller "stil" et sådant setup resulterer i.

 

3.

Personlighed.

Jeg har altid haft smag for det simple. Stillet overfor et valg mellem noget komplekst og noget simpelt vil jeg ofte vælge det simple. Jeg er stor tilhænger af "less is more" og bryder mig ikke om ting der er unødigt komplicerede, overdrevne eller detaljerige. Jeg fristes selv til at tænke, at unødvendigt indviklede ting dækker over et eller andet - det virker bare ikke ærligt.

Fx vil jeg ni ud af ti gange vil vælge en europæisk bil frem for en amerikansk - og ligesådan med et lille setup frem for et stort.

 

4.

Svært at beskrive.

Den her grund er svær at beskrive, men ikke mindre vægtig i min egen holdning til emnet.

På en eller anden måde skal man lære sine ting at kende. Fra jeg køber et bækken til det bliver "en del af flokken" går der ofte lang, lang tid. Et bækken som jeg ved første lyt ikke umiddelbart er vild med, kan flere år senere være en af mine få faste følgesvende. Som eksempel herpå kan nævnes, at det tog mig næsten et år at blive tilfreds med mine Starclassic trommer - og ja, jeg løj nok lidt i starten om hvor fantastiske de var. Ikke desto mindre er jeg nu ovenud lykkelig for dem. Nu kender jeg dem nemlig så godt, at jeg ved præcis hvordan de vil reagere, lyde og føles inden jeg slår dem an. Således også med bækkener og resten af setup'et.

Det jeg vil frem til er, at hvis jeg havde et kæmpe setup ville det, udover at genere mig på tre ovenstående punkter, tage mig en evighed at lære at kende.

Jeg har flere gange forsøgt at tilføje krydderi til mit sæt - men jeg ender som regel med at bruge de nye ting meget lidt, og til sidst fjerne dem igen. Det føles bare forkert.

 

 

Det var vist det hele! :doo:

 

 

 

PS.

Bas-effekter bør forbydes! :tu:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Interessant tråd.

 

Jeg vil prøve at forklare min holdning til emnet.

 

Mit setup skifter helt efter hvilket humør jeg er i og hvilket band jeg er ude med. Jeg har som udgangspunkt et setup der passer til hver band, som så ud- og indvikler sig løbende. Jeg skitserer dem lige for god ordens skyld:

 

Til bandet Trail hvor vi spiller country/working music bruger jeg: 22x14 bd, 13x4 Leedy snare fra 50'erne, en 50'er hihat, et tørt ride, en tamburin og en shaker. Ingen tammer, jeg elsker den tørre fokus det giver. Jeg bliver nødt til at stramme ballerne for at få variation. Begrænsningen gør, at jeg tvinger mig selv til at søge nye veje. Og lyden af sættet er markant anderledes end meget andet jeg spiller. Fra tid til anden tager jeg en lille gulvtam med. Pludselig er oplevelsen en anden.

 

Til bandet Porch Songs har jeg et samlet et sæt med en 40'er 28x14 Ludwig bd, Leedytrommer fra Trail og en 50'er 13x12 tam uden navn. Meget gamle, skramlende og buldrende tønder, sammen med et sæt ultra tørre sabian bækkener. Fordi stortrommen er så markant anderledes end andre, og lyden af hele sættet generelt er utroligt levende, bliver de ting jeg spiller pludselig også ændret drastisk. Vi spiller iøvrigt originalmusik.

 

Til bandet Make-up som spiller dansk 80'er kopi(meget originalt! :uhm: ) Har jeg for nyligt fået indkøbt så jeg kan spille med 8x8 10x8 12x8 16x16 22x16 og 4 bækkener, chimes og eltrommer, hvilket ubestridt er det største setup jeg har haft i flere år! Men jeg opdager at efter ikke at have brugt mere end 1 eller 2 tammer og max 3 bækkener af gangen i nogle år, har jeg fået det meget bedre med en en gang imellem at spille med 4 tammer og mange andre ting. På en måde har det skærpet mit fokus.

 

Til bandet G.I. bruger jeg for tiden 22x14, 13x9 og 15x12 og overvejer at finde en 18'' til også. Det er originalt rockmusik og ofte spiller jeg også kun med bd, sn, gulvtam, hihat og et ride. G.I. har været igemmen alle setup da vi har spillet i snart 9 år.

 

Jeg har opdaget, a hvad jeg foretrækker at sille på, skifter i perioder efter mit humør. Jeg har 4 sæts og de giver mig en masse muligheder. Efter en periode uden et crash er det som en helt ny verden at tage det med igen, og hele mit perspektiv bliver drejet.

Jeg bruger meget min melodiske sans når jeg spiller og arbejde altid udfra sangen som en helhed. Det er følelsen af gensidig komunikation med mine medmusikanter og fortabelsen af mig selv i musikken jeg søger, og jeg prøver at holde mit fokus derpå. Det er en balancegang mellem at lade tingene ske og forsøge at kontrollere dem samtidigt.

Et setup skal kunne udtrykke de ting mennesket bag setup'et gerne vil udtrykke. Gandrum udtrykker dig gennem mange forskellige lyde og nuancer, SKP udtrykker sig med få. Man kan ikke diskutere hvad der er bedst, da det er en personlig sag. Selvfølgelig er der mode ind over de små sæt. Der er mode i alt i vores liv og det vil der altid være.

 

Når det er sagt synes jeg, som det måske fremgår af ovenstående, at man skal fornye sig og prøve ting af. Man skal forsøge at skubbe sig selv i nye retninger og tænke anderledes. Og frem for alt ikke låse sig fast på en bestemt måde at gøre tingene på.

 

Anders

Share this post


Link to post
Share on other sites
1.

Komfort.

Jeg hader at skulle række langt ud efter et bækken eller en tromme, eller dreje mig langt til siderne for at slå på en tromme. Det føles ubehageligt, og derfor kan jeg ikke lide det.

Jeg mener selv, at hvis mit setup generer mig fysisk, spiller jeg ikke optimalt på det.

 

2.

Mine ører.

I den musik jeg hører, bliver trommerne ofte spillet på et setup der i nogen grad minder om mit eget. Derfor er jeg vant til at lytte til den "lyd" eller "stil" et sådant setup resulterer i.

 

3.

Personlighed.

Jeg har altid haft smag for det simple. Stillet overfor et valg mellem noget komplekst og noget simpelt vil jeg ofte vælge det simple. Jeg er stor tilhænger af "less is more" og bryder mig ikke om ting der er unødigt komplicerede, overdrevne eller detaljerige. Jeg fristes selv til at tænke, at unødvendigt indviklede ting dækker over et eller andet - det virker bare ikke ærligt.

Fx vil jeg ni ud af ti gange vil vælge en europæisk bil frem for en amerikansk - og ligesådan med et lille setup frem for et stort.

 

4.

Svært at beskrive.

Den her grund er svær at beskrive, men ikke mindre vægtig i min egen holdning til emnet.

På en eller anden måde skal man lære sine ting at kende. Fra jeg køber et bækken til det bliver "en del af flokken" går der ofte lang, lang tid. Et bækken som jeg ved første lyt ikke umiddelbart er vild med, kan flere år senere være en af mine få faste følgesvende. Som eksempel herpå kan nævnes, at det tog mig næsten et år at blive tilfreds med mine Starclassic trommer - og ja, jeg løj nok lidt i starten om hvor fantastiske de var. Ikke desto mindre er jeg nu ovenud lykkelig for dem. Nu kender jeg dem nemlig så godt, at jeg ved præcis hvordan de vil reagere, lyde og føles inden jeg slår dem an. Således også med bækkener og resten af setup'et.

Det jeg vil frem til er, at hvis jeg havde et kæmpe setup ville det, udover at genere mig på tre ovenstående punkter, tage mig en evighed at lære at kende.

Jeg har flere gange forsøgt at tilføje krydderi til mit sæt - men jeg ender som regel med at bruge de nye ting meget lidt, og til sidst fjerne dem igen. Det føles bare forkert.

 

 

1) Det kan du komme ud over ved at ændre opstillingen på dit setup (ikke radikalt, men alligevel nok) og så ved at forbedre din teknik. Ja, jeg mener også, at det er et spørgsmål om teknisk formåen :tu:

 

2) Netop - det kræver, at man ændre sin måde, at lytte til trommer på. F.eks. hører jeg fills mellem toms, som fysisk ikke er muligt, pga. den afstand der er mellem en side- og gulvtam. Omvendt vil man til en hver tid, kunne spille det samme på et stort som et lille setup - hvis man ellers er en dygtig nok trommeslager :tu:

 

3) At unødigt komplicerede, overdrevne og indviklede ting dækker over et eller andet, må stå for egen regning. Jeg har set mange trommeslagere spille spille fedt på et stort setup, uden at jeg har følt, at der skulle dækkes over noget. Igen.. keep it simple vil altid kunne lade sig gøre på både et stort som et lille setup, MEN der er begrænset muligheder i sidst nævnte.

 

4) Igen - på egen regning. Personligt har jeg ingen problemer med, at finde nye lyde til mit setup, da jeg ved hvad jeg går efter og kender lydene i forhold til hinanden. Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme en smutter ind imellem... :tu:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er jo i virkeligheden en lidt tåbelig diskussion. Og et lidt tåbeligt spørgsmål fra starten, hvis målet er at nå frem til den evige sandhed som alle er enige i.

 

For sagen er jo den at det er helt forskelligt fra person til person. Det svarer jo til at diskutere om leverpostej smager bedre end spegepølse!

 

Det er naturligvis meget interessant at høre folks personlige meninger og tanker om hvorfor de bruger hvilket set up. Men når nogen svarer at et lille set up virker bedst for dem er der altså ingen pointe i at modsvare med at det ikke er det bedste fordi det begrænser mulighederne.

 

Begge synspunkter er rigtige, begge synspunkter er forkerte og der er intet rigtigt svar!

 

Der er som hvis en billedkunstner vælger at lave et maleri med kun to farver. Han har brugt et lille set up men det gør vel ikke resultatet til dårligere kunst? Og der er vel ingen der vil sige at maleriet ville være blevet bedre hvis han ikke havde begrænset sig?

 

Man vælger sit redskab for at kunne opnå det bedste resultat. Og uanset hvilket redskab eller set up man har valgt er det resultatet der tæller.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg kan bedst lide at spille, men 1 tam over BD'en og så 2 gulvtammer. Det virker fint for mig, og så der er også mange andre end lige mig der bruger sådan et sæt up.

-Kent

Share this post


Link to post
Share on other sites
Der er som hvis en billedkunstner vælger at lave et maleri med kun to farver. Han har brugt et lille set up men det gør vel ikke resultatet til dårligere kunst? Og der er vel ingen der vil sige at maleriet ville være blevet bedre hvis han ikke havde begrænset sig?

Nej forkert!!! Flere farver er flottere :):dev:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now