Dit Værste Job, Nogensinde


pederdaddy

Recommended Posts

Jeg skulle spille med mit 2'end band Walking Psychosis for første gang live, med 1 dag til at vide det og forberede det :P Heldigvis bar alting sat op osv. meget fint i Mono - Århus. Det var i led med noget koncert for amatørbands, hvor så nogle "højt-rangede" musik mennesker (arrangører for f.eks. Skanderborg festival osv) skulle give os feedback, meget fint.

 

...Udover vores musik bedst kan beskrives som Psychedellic, Rockabilly Western Punk med shoegaze smurt over, kort sagt, meeeget ikke mainstream.

 

Vi var det første band på scenen. Jeg lurede lidt på det udlånte sæt jeg skulle spille på, og så at der var både en filt og træ på storetromme pedalen. "Fedt" tænkte jeg, så brugte da træ tingen, da den slog voldsomt hårdt.

 

Endte selfølgelig med at jeg smadrede slagskindet sygt hurtigt :) men blev ved som en rigtig slager. Og der blev sat et nyt på efter vi havde spillet færdig.

 

Det tredje band nåede også at smadre det næste skind der blev sat på, havde glemt at sige det med slagtingen (for havde slet ikke tænkt over det :P)

 

Var dog hurtig til at låne min egen Kirchoff Acrylstoretromme fra øvelokalet til den stakkels slager på scenen. Og den holdt ;)

Link til kommentar
Del på andre sites

Here we go.. endnu et weird job..

 

Omkring kl. 04.00 tror jeg det var bankede det pludseligt på min dør... jeg sagde ikke en LYD.. troede det var nogle store drenge der ville brokke sig over min snorken.. hvad ved jeg!.. hmm de går vel igen når jeg ikke svarer.. håbede jeg.. forresten så kunne man ikke låse dørene :P

 

Der gik et par minutter.. pludselig åbnede nogen døren.. der var pivmørkt, og jeg lod som om jeg sov TUNGT!.. gadagung sagde hjertet.. så hørte jeg en kælen pigestemme:

"sover du?"...okay!???...

jeg sagde ikke noget.. så kunne jeg skimte at hun begyndte at ta tøjet af.. det hele!..og hun var NICE!!.. så løftede hun lige dynen, og kravlede ned under!!

..ruskede let i mig, og begyndte at "pille" ved sagerne... ohhh shit tænkte jeg.. hvad gør en klog nu!?.. hun fortsatte bare... så sagde hun: "det er okay.. jeg har fået lov!"...

OK.. nu kommer det: jeg sagde " øhmm ok.. men jeg vil hellere sove.. er træt!"... hun sagde lidt skuffet " ok.. sov sødt.." og et lille kys blev det til. Så smuttede hun ud igen.

 

JAJAAAA.. ved det godt!!.. men hør lige: 2 stk oversize bandi... i rummet overfor, og så en viden om, at hvis det nu IKKE var "ok".. så var jeg eddemame skidt ude.. så ja.. jeg var chicken!

 

OG hold kæft jeg skulle høre meget for det den næste morgen!!.og jeg sgu da bare.. og og...men come on!..

 

SÅ: havde i turdet??.. jeg mener stadig jeg gjorde det sikre.. men måske også kedelige.. hmm. jeg er også fra jylland jo.

Se DET er sgu da en god røver historie fra landevejen! :D ..

 

Hahaha, kæft en fed slager historie..

 

Hvis du var rigtig smart, så havde du knallet hende, og så lige efter gerningen sige du skulle pisse og BAM tag en taxa langt langt væk!

Link til kommentar
Del på andre sites

Tror mit mærkeligste job var en gang, hvor vi skulle spille på noget der hed café Paradis i Hornbæk.

 

Bandet hed Alt skal væltes... Og det var 80'er numre i grunge versioner. Ganske underholdende!!! Vi havde noget af en vanvittig forsanger med fuld knald på! Så han passede godt til bandnavnet!

 

Nå, men efter at have kørt rimelig længe i bil, ankommer vi lidt trætte og små utidige til café Paradis og stiller op til lydprøve. Vi opdager til vores skræk, at de har dB måler på, der når den har lyst rødt i ca. 10 sek. slukker for strømmen. Vi gør alt hvad vi kan for at holde lydniveauet nede, og beder inderligt om vi ikke kan få pillet måleren fra. Det kan der så ikke være tale om.

 

Vi går på. Første sæt er egentlig meget sjovt. Alle (også publikum) kigger på dB måleren, der lyser grønt i verset gult op til omkvædet og rødt i omkvædet. Vi finder så på, at lave en takts break ca. hver fjerde takt, hvilket gør at den lige præcis ikke når at slå strømmen fra.

 

Målerens mikrofon var mest følsom over for diskante ting. Det betød at trommer og bas ikke fik den til at slå fra, men det gjorde guitar og sang.

Ret underligt!

Andet sæt var det ligesom ikke rigtig sjovt mere. Til sidst spillede vi så lavt, at bartenderen i baren omkring fem meter fra scenekanten kunne stå lænet op af væggen og snakke med en på den anden side af baren. Der var vel godt en meter i mellem dem. Det er altså ikke normalt når der er live musik. Alligevel slog dB måleren strømmen fra. Sangeren sang flere af sangene uden mikrofon, alligevel slog den fra. Sidste nummer var kun guitar og sang. Can't help falling in love med Elvis... den slog stadig fra!!! Suk for et mareridt!

 

Bagefter fortæller en af bartenderne, at normalt har de den kun sat til under lydprøven for ligesom at sætte niveauet, og så slå den fra til koncerten, men ejeren syntes ikke vi lignede nogen der kunne styre det?!?!?!? RØVHUL!!!

 

Der vi så skulle pakke sammen. Står der en fuld stodder og skal til at pisse ind i vores bil. Da guitaristen beder ham lader være, vil han slås!

Vi var heldigvis hurtige til at komme til undsætning, så det blev kun til mundhuggeri om hvor mange han skulle slås med... Hans ven kom og slæbte ham væk, men han var så opsat på at slås, at han begyndte at slå på sin ven i stedet for!?!?! Ja ja.. sikke en idiot!

 

Turen hjem er lang, og nogle bliver pænt stive i bilen. På en resteplads bliver vi nød til at holde ind, og dyrke noget woodoo eller offer afbrænding om man vil... Hvilket går ud på at brænde en café paradis t-shirt vi har neglet, mens vi råber og skriger og pisser på den brændende t-shirt.

 

Storbæltsbroen var helt ny på det her tidspunkt, så vi gør også holdt midt på den for at pisse i storebælt. (døbe broen hed det sig vist på det tidspunkt af natten..)

 

Da vi kommer hjem til øvelokalet, skal vi have min store flight case på hjul hen over dørtrinet til øvelokalet. Der står to sanghøjtalere oven på, som så falder af, fordi guitaristen i sin ivrige brændert hiver alt hvad han kan i kassen. Den ene "gribber" jeg med tæerne.... Da jeg er færdig med at jamre beder jeg ham "pænt" om at sætte sig i sofaen og vente, mens vi andre slæber resten ind.

 

Sikke en aften/nat!!! Café Paradis - et sandt helvede.... :dev:

  • Upvote 1
Link til kommentar
Del på andre sites

Hmmm...

 

Vi havde spillet i Viborg, og i vores Rider dengang stod der vi skulle have en flaske Whiskey og 2 stk cola. Vi glædede os til hjemturen for vores lysmand Flemming havde valgt at tage rattet hjem, så vi ville da smage på Whiskyen. Det hører med til historien at Flemming ser ud som crew altid gør. Langt tyndt sort hår, sort tøj, 80 røde Cecil om dagen.

 

Nå, men vi kommer afsted i bussen, og opdager vi har glemt glas. Da vi alle har fået en enkelt eller to indenfor vesten er vi virkelig i hopla over Dennis' plan. Vi starter med at drikke rent fra flasken, men spæder op med cola. Det er bare lige den første halvdel der skal overståes - så smager resten jo fint.

 

Da vi nå ned til det som skal smage godt, sover vi desværre også godt, men vi når da lige at spæde flasken op med Cola.

 

På Nordre Fasanvej i København vækkes vi alle af en sirene. En politibil er i gang med at stoppe os, og i samme øjeblik som bilen stopper siger det "PUUUUUFFF" og flaksen eksploderer inde i bussen. En herre jyde-betjent åbner ruden, og der sidder Tyndhårdere Flemming med en Cecil i munden kl. 5.30 om morgenen, MEGAtræt, og hævder at han absolut ikke har drukket, mens hele kabinen er fuldstændig klistret ind i lugten af Whiskey. Vi brækker os af grin, mens vi ser Flemming puste 5 gange, gå på lige linje, og pege fingre mod øjnene :lol:

 

Flemming er også begyndt at synes det er sjovt....

 

 

En anden gang i L.A havde vores bassist scoret en rigtig lækker dame. Så han tager med hende hjem. Vi skrider i bussen, men han når lige at råbe "så drenge!, nu skrider jeg hjem til en klandhård penetration!". 3 min senere vil han gerne hentes. "Some Words are international" havde hun vidst sagt :dialaugh_trans:

  • Upvote 1
Link til kommentar
Del på andre sites

Tror mit mærkeligste job var en gang, hvor vi skulle spille på noget der hed café Paradis i Hornbæk.

 

Bandet hed Alt skal væltes... Og det var 80'er numre i grunge versioner. Ganske underholdende!!! Vi havde noget af en vanvittig forsanger med fuld knald på! Så han passede godt til bandnavnet!

 

Nå, men efter at have kørt rimelig længe i bil, ankommer vi lidt trætte og små utidige til café Paradis og stiller op til lydprøve. Vi opdager til vores skræk, at de har dB måler på, der når den har lyst rødt i ca. 10 sek. slukker for strømmen. Vi gør alt hvad vi kan for at holde lydniveauet nede, og beder inderligt om vi ikke kan få pillet måleren fra. Det kan der så ikke være tale om.

 

Vi går på. Første sæt er egentlig meget sjovt. Alle (også publikum) kigger på dB måleren, der lyser grønt i verset gult op til omkvædet og rødt i omkvædet. Vi finder så på, at lave en takts break ca. hver fjerde takt, hvilket gør at den lige præcis ikke når at slå strømmen fra.

 

Målerens mikrofon var mest følsom over for diskante ting. Det betød at trommer og bas ikke fik den til at slå fra, men det gjorde guitar og sang.

Ret underligt!

Andet sæt var det ligesom ikke rigtig sjovt mere. Til sidst spillede vi så lavt, at bartenderen i baren omkring fem meter fra scenekanten kunne stå lænet op af væggen og snakke med en på den anden side af baren. Der var vel godt en meter i mellem dem. Det er altså ikke normalt når der er live musik. Alligevel slog dB måleren strømmen fra. Sangeren sang flere af sangene uden mikrofon, alligevel slog den fra. Sidste nummer var kun guitar og sang. Can't help falling in love med Elvis... den slog stadig fra!!! Suk for et mareridt!

 

Bagefter fortæller en af bartenderne, at normalt har de den kun sat til under lydprøven for ligesom at sætte niveauet, og så slå den fra til koncerten, men ejeren syntes ikke vi lignede nogen der kunne styre det?!?!?!? RØVHUL!!!

 

Der vi så skulle pakke sammen. Står der en fuld stodder og skal til at pisse ind i vores bil. Da guitaristen beder ham lader være, vil han slås!

Vi var heldigvis hurtige til at komme til undsætning, så det blev kun til mundhuggeri om hvor mange han skulle slås med... Hans ven kom og slæbte ham væk, men han var så opsat på at slås, at han begyndte at slå på sin ven i stedet for!?!?! Ja ja.. sikke en idiot!

 

Turen hjem er lang, og nogle bliver pænt stive i bilen. På en resteplads bliver vi nød til at holde ind, og dyrke noget woodoo eller offer afbrænding om man vil... Hvilket går ud på at brænde en café paradis t-shirt vi har neglet, mens vi råber og skriger og pisser på den brændende t-shirt.

 

Storbæltsbroen var helt ny på det her tidspunkt, så vi gør også holdt midt på den for at pisse i storebælt. (døbe broen hed det sig vist på det tidspunkt af natten..)

 

Da vi kommer hjem til øvelokalet, skal vi have min store flight case på hjul hen over dørtrinet til øvelokalet. Der står to sanghøjtalere oven på, som så falder af, fordi guitaristen i sin ivrige brændert hiver alt hvad han kan i kassen. Den ene "gribber" jeg med tæerne.... Da jeg er færdig med at jamre beder jeg ham "pænt" om at sætte sig i sofaen og vente, mens vi andre slæber resten ind.

 

Sikke en aften/nat!!! Café Paradis - et sandt helvede.... :dev:

 

Sure tjente penge. Men den med afbrændingen af T-shirt er jo genial. Så er man ligesom kommet af med lidt frustrationer. :tu:

Link til kommentar
Del på andre sites

 

En anden gang i L.A havde vores bassist scoret en rigtig lækker dame. Så han tager med hende hjem. Vi skrider i bussen, men han når lige at råbe "så drenge!, nu skrider jeg hjem til en klandhård penetration!". 3 min senere vil han gerne hentes. "Some Words are international" havde hun vidst sagt :dialaugh_trans:

 

:argh:

 

Det er simpelthen for åndssvagt sjovt.

Link til kommentar
Del på andre sites

Hmm, skulle egentligt også spille en koncert på en 40-45 minutter.. Var skide nervøs, kom til at skibbe halvdelen af en af vores sange.

 

...Men det største problem var at JEG HAVDE INTET FUCKIN VAND, kunne bare se de andre læske i sig, og jeg havde direkte lys i fjæset... Var seriøst ved at omkomme i det sidste (og hårdeste nummer)

Link til kommentar
Del på andre sites

I 90'erne spillede jeg i et 5 mands danseband.

Vi havde nogle seje job på "Den Røde Pimpernel" der dengang lå på H.C. Andersens Boulevard i KBH.

Vi spillede 5 dage i træk. Tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 21 til 02 og Fredag samt lørdag fra kl. 21 til 04. (Ja du læste rigtigt.. 7 sæt fredag og lørdag!!!)

 

Scenen var ikke tiltænkt et 5 mands band. Den var så smal at jeg med et alm. sæt måtte sidde med siden til, da der var ikke plads den anden vej. Det betød også at jeg ikke havde nogle gulvtam (der var jo en væg) og derfor kun plads til en 10" tom, Et 17" ride/crash, hihat og ST. og enorm lidt plads til at bevæge sig på. Sangeren stod helt op ad mig (hans røv var lige i min hoved højde) så mit udsyn var: se til højre - væg, se lige ud - Bassisten og hvis han lænede sig frem kunne jeg se de andre, Se til venstre - sangerens RØV!

 

For at gøre det hele lidt sjover, så skulle vi kravle over et stakit/gelænder der var foran scenen. Lyder let, men at forcerer et stakit på 1,5 m. på et fyldt dansegulv eller med lidt promille i blodet, kan give nogle sære situationer.

 

I tænker nok: "Ok, men lidt meget brok for en enkelt uge."

 

Ja da. Vi spillede da også kun 3 jobs om året der inde. Men ET job skal forstås som 8 uger i træk. DVS at jeg brugte 24 uger om året på "Den Røde Pimpernel" i tre år. Så var jeg vist færdig med den slags job. FØJ :argh:

 

Det bedste er dog, at jeg har lært en masse om det at være på scenen og hvad man kan komme ud for. Mere om dette senere!

Link til kommentar
Del på andre sites

I 90'erne spillede jeg i et 5 mands danseband.

Vi havde nogle seje job på "Den Røde Pimpernel" der dengang lå på H.C. Andersens Boulevard i KBH.

Vi spillede 5 dage i træk. Tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 21 til 02 og Fredag samt lørdag fra kl. 21 til 04. (Ja du læste rigtigt.. 7 sæt fredag og lørdag!!!)

 

Scenen var ikke tiltænkt et 5 mands band. Den var så smal at jeg med et alm. sæt måtte sidde med siden til, da der var ikke plads den anden vej. Det betød også at jeg ikke havde nogle gulvtam (der var jo en væg) og derfor kun plads til en 10" tom, Et 17" ride/crash, hihat og ST. og enorm lidt plads til at bevæge sig på. Sangeren stod helt op ad mig (hans røv var lige i min hoved højde) så mit udsyn var: se til højre - væg, se lige ud - Bassisten og hvis han lænede sig frem kunne jeg se de andre, Se til venstre - sangerens RØV!

 

For at gøre det hele lidt sjover, så skulle vi kravle over et stakit/gelænder der var foran scenen. Lyder let, men at forcerer et stakit på 1,5 m. på et fyldt dansegulv eller med lidt promille i blodet, kan give nogle sære situationer.

 

I tænker nok: "Ok, men lidt meget brok for en enkelt uge."

 

Ja da. Vi spillede da også kun 3 jobs om året der inde. Men ET job skal forstås som 8 uger i træk. DVS at jeg brugte 24 uger om året på "Den Røde Pimpernel" i tre år. Så var jeg vist færdig med den slags job. FØJ :argh:

 

Det bedste er dog, at jeg har lært en masse om det at være på scenen og hvad man kan komme ud for. Mere om dette senere!

 

Hatten af for det!!!

You are a pro :tu: .

 

Fortæl mere.

Mvh.

Peter S.

  • Upvote 1
Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg havde et ekstremt mærkeligt job til en julefrokost her midt i december. Vi var 5 (det var et sammensat hold, så vi regnede med at skulle kommunikere meget på jobbet, men mere om det senere) der skulle spille cover til en firmajulefrokost på en restaurant på Nørrebro til en okay hyre - so far, so good!

 

Vi ankommer til restauranten og bliver vist ind i det bagerste lokale. Restaurantens lokaler er ret små og ligger i forlængelse af hinanden. Så gæster sidder i de 'små' rum, som er adskilt af åbne dobbeltdøre, så rummene nærmest danner en lang gang. Det bagerste rum er så lukket, så vi kan stille op i fred og ro. Problemet er så, at de havde tænkt, at når vi var klar skulle de bare åbne den sidste dør, og så skulle folk danse i de næst-bagerste rum. Sagt med andre ord; vi skulle spille i et rum og publikum skulle være i det andet. Eneste åbning var dobbeltdøren (læs; ca halvanden meters åbning!). Det var noget rod, da ingen ville kunne se/høre ordentligt, så vi aftale, at vi rykkede bas/guitar/sangere/sanganlæg ud i det næste rum, og så trak trommerne helt frem i åbningen. Det var bedst for publikum og de andre i bandet. Problemet var så bare, at alle forstærkere og PA stod i det forreste rum, og jeg sad i det bagerste, så jeg måtte spille ekstra højt, for at kompensere for lydforskellen, og jeg kunne INTET høre, af de andre!!!!! Og da vi ikke kendte hinanden så godt musikalsk skulle vi have kommunikeret, men jeg kunne, i døråbningen, kun se de to sangere! Dvs der var ingen kommunikation når ikke lige guitaristen/bassisten kiggede ind til mig - Det var ikk sjovt!

 

Ikke nok med det, så lå restauranten i forbindelse med et hotel, så på etagen LIGE over os, 'sov' betalende hotelgæster, så vi fik rimelig mange problemer med hhv restaurant og hotelpersonale. Med liveband kan man jo KUN spille for højt i sådan en situation, hvilket vi, trods velvillige forsøg på at spille svagt, også gjorde! Vi skulle have spillet til kl 01, men måtte pga hotellet spille stoppe kl 00:30.

 

Omstændighederne taget i betragtning spillede vi faktisk rigtigt godt og gæsterne dansede var vildt glade, men det var to virkelig lange sæt grundet den mærkelig opsætning og det belastende personale!

 

Jeg vil ikke kalde det, for det værste job nogensinde, men det var sgu lidt en streg i regningen, og helt klart det værste job, jeg har spillet længe!

Link til kommentar
Del på andre sites

- vil lige bidrage med en historie fra "gamle dage"

 

Vi var et par unge spillemænd, der havde startet en duo (Hammond og trommer) - og kørte hen og spillede, hvor impressarioen sagde vi skulle spille - det var mest "vestpå", set fra Aalborg.

 

Eet af mange anderledes jobs var på et hotel et sted ved vestkysten, hvor vi skulle spille til "weekendophold" - først diner og senere dans.

Vi ankom - og fik vist et hjørne i restauranten, lidt a'la en "alkove", hvor der højst kunne have stået en klapseng.

Vi fik bakset orgel, trommer og PA på plads, mens vi gik og grinede lidt af, hvem der mon havde hængt en Philips "båndoptagermikrofon" op i loftet - midt over vores "hjørne". (sådan en mic til max 148 kr.dengang).

 

Da vi var færdige med opstilling, spurgte vi en forbipasserende tjener, om vi måtte pille denne mic ned, da den hang i vejen ?

ÅÅÅÅh - godt i siger det, jeg skal lige huske at fortælle, at den hænger der fordi der skal være bryllup på første sal - og de vil gerne ha' at I spiller til deres sange ... - jeg ska nok sige til - jeg kommer med en sang, når de bliver omdelt deroppe.

 

OG, meget vigtigt: de der sidder og spiser her foran Jer skal selvfølgelig ikke mærke noget - I spiller bare sangene som om det var dinermusik (!)

 

Som sagt så gjort - det gik da fint - sangene kom som de skulle, og vi spillede lige så stille til dem.

 

I mange år talte vi af og til om, hvordan det egentlig var gået deroppe ved brylluppet - sang de med eller hvad - vi ved det ikke ...

 

Hlsn

Jess

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg havde et ekstremt mærkeligt job til en julefrokost her midt i december. Vi var 5 (det var et sammensat hold, så vi regnede med at skulle kommunikere meget på jobbet, men mere om det senere) der skulle spille cover til en firmajulefrokost på en restaurant på Nørrebro til en okay hyre - so far, so good!

 

Vi ankommer til restauranten og bliver vist ind i det bagerste lokale. Restaurantens lokaler er ret små og ligger i forlængelse af hinanden. Så gæster sidder i de 'små' rum, som er adskilt af åbne dobbeltdøre, så rummene nærmest danner en lang gang. Det bagerste rum er så lukket, så vi kan stille op i fred og ro. Problemet er så, at de havde tænkt, at når vi var klar skulle de bare åbne den sidste dør, og så skulle folk danse i de næst-bagerste rum. Sagt med andre ord; vi skulle spille i et rum og publikum skulle være i det andet. Eneste åbning var dobbeltdøren (læs; ca halvanden meters åbning!). Det var noget rod, da ingen ville kunne se/høre ordentligt, så vi aftale, at vi rykkede bas/guitar/sangere/sanganlæg ud i det næste rum, og så trak trommerne helt frem i åbningen. Det var bedst for publikum og de andre i bandet. Problemet var så bare, at alle forstærkere og PA stod i det forreste rum, og jeg sad i det bagerste, så jeg måtte spille ekstra højt, for at kompensere for lydforskellen, og jeg kunne INTET høre, af de andre!!!!! Og da vi ikke kendte hinanden så godt musikalsk skulle vi have kommunikeret, men jeg kunne, i døråbningen, kun se de to sangere! Dvs der var ingen kommunikation når ikke lige guitaristen/bassisten kiggede ind til mig - Det var ikk sjovt!

 

Ikke nok med det, så lå restauranten i forbindelse med et hotel, så på etagen LIGE over os, 'sov' betalende hotelgæster, så vi fik rimelig mange problemer med hhv restaurant og hotelpersonale. Med liveband kan man jo KUN spille for højt i sådan en situation, hvilket vi, trods velvillige forsøg på at spille svagt, også gjorde! Vi skulle have spillet til kl 01, men måtte pga hotellet spille stoppe kl 00:30.

 

Omstændighederne taget i betragtning spillede vi faktisk rigtigt godt og gæsterne dansede var vildt glade, men det var to virkelig lange sæt grundet den mærkelig opsætning og det belastende personale!

 

Jeg vil ikke kalde det, for det værste job nogensinde, men det var sgu lidt en streg i regningen, og helt klart det værste job, jeg har spillet længe!

 

Det med at spille i et andet rum end gæsterne sker desværre at for tit. Ofte sker det når man skal være en "overraskelse" for gæsterne. Lært af erfaring havde vi i mit gamle "balle band" altid monitor til alle. Vi kunne næsten spille uden lyd fra baggear, og derfor var det meget nemmere at styre i lydstyrken på PA'et, samt at hører hinanden gennem monitor. Men kræver jo at man har et fast setup.

Men det virker. En gang spillede vi på et diskotek i Blokhus. Jeg sad på en anden etage end resten af bandet. Det eneste jeg kunne se var nakken af bassisten. Men lyden var ok (jeg havde monitor og var miket op så de andre kunne høre mig) og så hjalp det at være godt sammenspillet.

Link til kommentar
Del på andre sites

- vil lige bidrage med en historie fra "gamle dage"

 

Vi var et par unge spillemænd, der havde startet en duo (Hammond og trommer) - og kørte hen og spillede, hvor impressarioen sagde vi skulle spille - det var mest "vestpå", set fra Aalborg.

 

Eet af mange anderledes jobs var på et hotel et sted ved vestkysten, hvor vi skulle spille til "weekendophold" - først diner og senere dans.

Vi ankom - og fik vist et hjørne i restauranten, lidt a'la en "alkove", hvor der højst kunne have stået en klapseng.

Vi fik bakset orgel, trommer og PA på plads, mens vi gik og grinede lidt af, hvem der mon havde hængt en Philips "båndoptagermikrofon" op i loftet - midt over vores "hjørne". (sådan en mic til max 148 kr.dengang).

 

Da vi var færdige med opstilling, spurgte vi en forbipasserende tjener, om vi måtte pille denne mic ned, da den hang i vejen ?

ÅÅÅÅh - godt i siger det, jeg skal lige huske at fortælle, at den hænger der fordi der skal være bryllup på første sal - og de vil gerne ha' at I spiller til deres sange ... - jeg ska nok sige til - jeg kommer med en sang, når de bliver omdelt deroppe.

 

OG, meget vigtigt: de der sidder og spiser her foran Jer skal selvfølgelig ikke mærke noget - I spiller bare sangene som om det var dinermusik (!)

 

Som sagt så gjort - det gik da fint - sangene kom som de skulle, og vi spillede lige så stille til dem.

 

I mange år talte vi af og til om, hvordan det egentlig var gået deroppe ved brylluppet - sang de med eller hvad - vi ved det ikke ...

 

Hlsn

Jess

 

Hvor mærkeligt. Det er helt skævt. I skulle ha dobbelt hyre ;-)

Link til kommentar
Del på andre sites

- vil lige bidrage med en historie fra "gamle dage"

 

Vi var et par unge spillemænd, der havde startet en duo (Hammond og trommer) - og kørte hen og spillede, hvor impressarioen sagde vi skulle spille - det var mest "vestpå", set fra Aalborg.

 

Eet af mange anderledes jobs var på et hotel et sted ved vestkysten, hvor vi skulle spille til "weekendophold" - først diner og senere dans.

Vi ankom - og fik vist et hjørne i restauranten, lidt a'la en "alkove", hvor der højst kunne have stået en klapseng.

Vi fik bakset orgel, trommer og PA på plads, mens vi gik og grinede lidt af, hvem der mon havde hængt en Philips "båndoptagermikrofon" op i loftet - midt over vores "hjørne". (sådan en mic til max 148 kr.dengang).

 

Da vi var færdige med opstilling, spurgte vi en forbipasserende tjener, om vi måtte pille denne mic ned, da den hang i vejen ?

ÅÅÅÅh - godt i siger det, jeg skal lige huske at fortælle, at den hænger der fordi der skal være bryllup på første sal - og de vil gerne ha' at I spiller til deres sange ... - jeg ska nok sige til - jeg kommer med en sang, når de bliver omdelt deroppe.

 

OG, meget vigtigt: de der sidder og spiser her foran Jer skal selvfølgelig ikke mærke noget - I spiller bare sangene som om det var dinermusik (!)

 

Som sagt så gjort - det gik da fint - sangene kom som de skulle, og vi spillede lige så stille til dem.

 

I mange år talte vi af og til om, hvordan det egentlig var gået deroppe ved brylluppet - sang de med eller hvad - vi ved det ikke ...

 

Hlsn

Jess

 

Total fed anekdote!

 

Det er sgu da syret, at skulle spille til en helt anden fest, end den mand er hyret til - og så oven i købet uden at nogen ved det...

 

Ja I burde have haft dobbelt hyre.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 3 uger senere...

1. Slet ikke god nok endnu... Spørg DRUMduke - han er min lærer

 

2. Hvis jeg skal være helt ærlig - synes jeg det ser fuldstændig forkert ud når en kvinde sidder bag et trommesæt!! :argh:

 

Jeg kender en håndfuld kvindelige trommeslagere, og jeg må sige det ser meget federe ud, da barmen er vildt ukontrollerbar i sådan en situaton :P ej, spøg til side, se bare på prince, ved ikke hvad hun hedder, men hun spiller sgu ligeså fedt som enhver en mand! (dog ikke Steve Jordan :D)

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg kender en håndfuld kvindelige trommeslagere, og jeg må sige det ser meget federe ud, da barmen er vildt ukontrollerbar i sådan en situaton :P ej, spøg til side, se bare på prince, ved ikke hvad hun hedder, men hun spiller sgu ligeså fedt som enhver en mand! (dog ikke Steve Jordan :D)

 

Var det Sheila E du mente. Dejlig tøs..

Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu