Check It Out


Hr.skind

Recommended Posts

Jeg sidder bare og venter på at der skal ske noget, det er jo bare amatørtakten som enhver skoledreng starter med,---ikke.

 

Hilsen Finn.æ

 

Jo jo, men nu skal man vel ikke kun lytte til, hvad der spilles, men også, hvordan det spilles. Jeg ser det som et ret svært groove, da backbeatet ligger langt tilbage i forhold til hihat og stortromme.

 

Vh Rasmus

Link til kommentar
Del på andre sites

Em helt igennem fantastisk slager som har spillet med John Forgerty i mange år, og simpelthen kan svinge røven ud af bukserne...

 

Spiller vidst for øvrigt på et Sanne-album hvor alle numre er lavet i ët take...

 

Synes selv han ligger lorten på bordet her:

 

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg sidder bare og venter på at der skal ske noget, det er jo bare amatørtakten som enhver skoledreng starter med,---ikke.

 

Hilsen Finn.

 

Åh nej Finn. Her er det jo dig som er amatøren så :confused:

 

Håber der mangler en smileys eller et stænk af ironi i dit indlæg

  • Upvote 1
Link til kommentar
Del på andre sites

Der er jo en grund til, at den grundfigur står øverst på side 1 i enhver trommebog: Den duer simpelthen. :dev:

 

Det allerfedeste er, at manden er i stand til stort set alt på et trommesæt, og så bare lader være, fordi det her helt enkelt er det, der skal til i sangen.

 

Det er højeste klasse.

Link til kommentar
Del på andre sites

Synes det er et mega fedt nummer. Og det bliver jo bare spillet som det skal - efter min mening. Hvis andre profesionelle trommeslagere blev bedt om at spille sangen her, så ville de sikkert spille langt hen ad vejen på samme måde...

 

Derudover synes jeg også det er irreterende hvis video og lyd ikke passer sammen, men synes da at trommernes track passede nogenlunde med lyden her?

 

Mvh Bertram

Link til kommentar
Del på andre sites

Det er ikke Kenny Aronoff jeg kalder for amatør,for han er bestemt en fantastisk trommeslager, som er rigtig eminent bag et trommesæt. Det er takten som iriterer mig, og det er den jeg kalder for amatørtakt , det er der hvor alle nybegyndere starter, og hvis den står på en eller anden forside er det vel også tegn på at den ikke er særlig svær at starte med.

Alt i dag sjasker afsted i den takt, og på de foranstående klip kører jo også alt i den takt, at Kenny Aronoff så formår at få et godt drev over numrene er bare skønt.

Det er jo en nem takt at få til at lyde godt i sammenspil, den går ikke særlig hurtigt anslagsmæssigt, om man følges helt ad er heller ikke så vigtigt for der er ikke noget der skal svinge, og så er der et begrænset udvalg af rifs eller fils uden man falder udenfor grovet,så det er nemt at få en nem dag på kontoret hvor alting alligevel er gået godt.

Alle jer som næsten kun spiller i amatørtakten,( og det er satem. mange) prøv at læg mærke til hvor lidt variation der er i jeres spil i løbet af en hel konsert?.

Det er ikke ment som en kritik af trommeslagere i det heletaget, men en kritik af dem som skriver eller laver melodierne. Det kunne da være ønskeligt at der blev skrevet noget mere intelegent musik sådan generelt, som kunne afløse den enerverende tapets musik som fylder æteren hele degen.

 

Hilsen Finn.

Link til kommentar
Del på andre sites

Det er takten som iriterer mig, og det er den jeg kalder for amatørtakt , det er der hvor alle nybegyndere starter, og hvis den står på en eller anden forside er det vel også tegn på at den ikke er særlig svær at starte med.

Alt i dag sjasker afsted i den takt, og på de foranstående klip kører jo også alt i den takt, at Kenny Aronoff så formår at få et godt drev over numrene er bare skønt.

 

At takten irriterer dig, kan jeg jo nok ikke ændre på. Grunden til at det er en "begyndertakt" er selvfølgelig at den er overkommelig at lære rent motorisk. Men vel også fordi den er ret universalt anvendelig. Bare fordi alle kan spille den (i en eller anden grad), er der jo ikke grund til at undgå den, hvis den passer i musikken. Og det gør den altså ret ofte.

 

.......om man følges helt ad er heller ikke så vigtigt for der er ikke noget der skal svinge, og så er der et begrænset udvalg af rifs eller fils uden man falder udenfor grovet,så det er nemt at få en nem dag på kontoret hvor alting alligevel er gået godt.

 

Netop den takt kræver - om nogen - at skidtet svinger som ind i h......, ellers er der ikke rigtigt noget tilbage. Det er jo heller ikke forbudt at variere den hen ad vejen - det kan gøres på rigtigt mange fine måder. Og at antallet af fills til den takt skulle være mindre end til alle mulige andre takter, har jeg svært ved at se. For mig er den ikke nogen nem dag på kontoret. Den er en udfordring at tilpasse, så den understøtter nummeret bedst muligt. Netop ved variationer undervejs, hvor det er på sin plads.

 

 

 

Alle jer som næsten kun spiller i amatørtakten,( og det er satem. mange) prøv at læg mærke til hvor lidt variation der er i jeres spil i løbet af en hel konsert?.

Det er ikke ment som en kritik af trommeslagere i det heletaget, men en kritik af dem som skriver eller laver melodierne.

Hilsen Finn.

 

Jeg kan - og bruger - også et par andre figurer, når der er behov for det. Men spiller altså ofte amatørtakten. Fordi den musik, jeg spiller, tit kalder på den. Den er min rolle som det solide fundament, hvorpå blandt andet en meget rytmisk keyboarder og ditto rytmeguitrist kan lægge deres guldkorn, uden at tingene vælter eller mister fokus. Fokus ligger på de fantastisk gode sangtekster, som vores bassist skriver. Tekster der fortæller en historie, ofte med en finurlig pointe. Den slags skal ikke sovses ind i bevidst sindrige taktarter efter min mening.

 

Jeg overværede en jam-session med nogle unge, meget dygtige norske talenter til Molde Jazz Festival i sommers. Ikke noget med amatørtakter der, det kan jeg godt garantere dig for. Den ene teknisk dygtige, konservatorieuddannede trommeslager efter den anden. 4-lemmet multirytmik hele vejen igennem. Det var bare som om, de alle på skift sad i hver sin private klokke og brillerede uden at skænke helheden en tanke - de synes vist selv, de havde et "con-genialt" samspil med bassisten, hvad de muligvis også havde. Det var der bare ikke ret mange andre, der opdagede. Det kom ganske enkelt ikke ud over scenekanten, før en lidt ældre fyr satte sig op med et smil og en attitude, der osede langt væk af "kom så drenge", og sparkede sådan en lige ud ad landevejen "på-tirsdag-ting" (det er vel jazzernes amatør-takt) i røven af dem. Så rykkede det. Instrumentalisterne og solisterne blev simpelt hen bedre. Og de begyndte at se ud som om, de kunne lide at stå der på scenen.

 

Mvh

Erik

Redigeret af erik frey
  • Upvote 1
Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu