Lilletrommer Med Full Rounded Kanter


Drum Machine

Recommended Posts

Hej

 

Hvilke fabrikanter laver lilletrommer med full rounded kanter?

 

Jeg har forskellige gode lilletrommer, men min G.A.M kobber snare bliver ved med at tage sejren. Jeg ved ikke om det er pga. de full rounded kanter, men det skulle jo give en mere varm respons med mindre attack. Måske det er det jeg kan lide? Den kan noget specielt den tromme. Jeg har dog aldrig sammenlignet den med andre kobber snares. Kobber skulle jo også i sig selv give en varm og mørk lyd.

 

Mvh

Lars

 

 

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst jon petersen

Det er da et godt bud - det harmonerer, som du selv skriver, godt med hvad rundede kanter gør.

 

Er du i øvrigt sikker på at din GAM er i kobber?

 

Alle de andre, jeg har set - inklusiv en til salg i en velrenommeret butik som værende kobber - har nemlig været i bronze...

 

 

Venligst

 

Jon

Redigeret af jon petersen
Link til kommentar
Del på andre sites

Hej Jon

 

Helt sikker er jeg vel ikke. Jeg købte den fra ny, hvor den blev solgt som værende kobber. Det synes jeg nu også at det ligner. Den er rimelig mørk i farven. Hvordan vurderer du om det er ren kobber eller bronze? Er bronze altid "det samme"? Altså 90% kobber og 10% tin.

 

Mvh

Lars

Link til kommentar
Del på andre sites

Hej

 

Er der betydelig forskel i lyden på ren kobber og bronze? Forskellen er vel så de 10% tin i bronze.

 

Nimbas@ lyder som en fed snare du har lavet. Min oplevelse er den samme mht. bid og følsomhed. Det er lidt interessant, for det er som om den har bid samme tid med at lyden er rund og behagelig.

 

Lars

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg tror godt, der kan være noget om det med de kanter. Jeg har en GAM i messing, og min oplevelse er også, at den for en messingtromme er meget varm og kontrolleret i det. Der er på en måde noget mere "GOK" i anslaget, end messing normalt giver. Jeg kan kun forestille mig, at det er endnu mere udtalt i kobberudgaven, når kobber i sig selv giver en mørk, tør lyd.

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst jon petersen

Bronze kan indeholde meget variende grader af tin - Paiste 2002 osv. er B8 (8% tin), Zildjian A og andre er B20 (20%) og Dream laver B23....

 

Det er ikke til at se forskel for mig på billeder af kobber og bronze - belysningens varme skifter så meget, at det kan jeg ikke. Men Kobber er meget rødt....bronze mere gult, men ikke så gult som messing. Se på jeres bækkener?

Jeg kan selvfølgelig ikke afvise at GAM har lavet trommer i kobber - hvorfor skulle de ikke det.

 

Men alle dem jeg har set, har som sagt vist sig at være bronze (eller messing) - inklusive dem, som den nævnte ellers velrenommerede trommeforretning solgte ret billigt som kobber. De VAR i hvert fald bronze - det var til at se.

Her en typisk kobbersnare:

 

image-F0E7_51C04CF6.jpg

Farvegengivelsen her er ret naturtro - kan jeg bevidne. Trommen er nemlig min egen....

Den har ret rund kant foroven:

image-6B0E_51C04CF6.jpg

Men skarp forneden:

image-6CBD_51C04CF6.jpg

Kedlen er lavet af Echo Custom Drums, og de kan åbenbart lave det som du vil (det her er ikke noget jeg bestilte....den kom bare sådan....)

Jon

Redigeret af jon petersen
Link til kommentar
Del på andre sites

Kobber er meget mere tør i lyden end messing.. Noget mindre "riiiiing" i lyden .. Og bronze er tættere på messing end kobber.

 

Har også en GAM som er messing.. Og ja de runde kanter giver mere bund og mellemtone og lidt mindre top.. Ret cool på metaltrommer.. Ikk så vild med dem på træ.. Dog er ret afrundede 45 kanter fede (vintage ludwig, slingerland, nogle af mine egne konstruktioner mm).

Link til kommentar
Del på andre sites

Billede som lovet, af min birke tromme. Svært motiv at fange i øvrigt.

 

Kanten er skåret med en 1/2" (6,3 mm) radius fræser som jo er lidt for stor til at skære en radius 5 mm (10 mm Kedel). Så det efterlader en meget defineret og spids apex, lige på midten af kedlens tykkelse. Skindet har kontakt på hele kedlens ydre radius og jeg bilder mig ind at det overfører flere af skindets svingninger til kedlen...?

 

Rounded-edge.jpg

 

Nimbas

Link til kommentar
Del på andre sites

Hej Nimbas

 

Tak for det. Ja det er også hvad jeg har kunnet læse mig frem til, at det skulle give mere sustain og mindre attack. Altså mere keddelresonans, måske fordi at skindet bedre kan føde svingningerne ind i kedlen pga. den relative store kontaktflade. Jeg tror også at den runde kant er med til at dæmpe de højeste frekvenser, som udstråles fra selve skindet. Sådan oplever jeg det i hvert fald. Jeg har f.eks. en gammel Gretsch tam med kanter der runder kun på ydersiden (ligesom din snare), og den lyder i hvert fald noget mere rund i det end de andre tammer med de klassiske 30 grd. skarpe kanter.

 

Men det sikkert det jeg kan lide ved min GAM tromme. Jeg har andre metal lilletrommer med ret skarpe kanter, og jeg synes virkeligt at de kan pine mine ører. Måske det også bare er mig og mine sarte ører :-). GAM trommen er ikke vattet pga. de runde kanter. Den har faktisk et rigtigt fint smæk, men på "den rigtige" måde synes jeg. Følsomheden er også helt i top. På trætammer er jeg dog mest til ret skarpe kanter.

 

Mvh

Lars

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst jon petersen

Det er altid svært med ord for de her begreber - men jeg vil mene at mere kontakt mellem skind og kedel giver mindre sustain, men at kedlen "får lov" til at farve lyden mere. Hvordan den farver lyden afhænger så af materiale, tykkelse og størrelse.

 

Omvendt mener jeg at et superlille anlæg mellem kedel og skind giver maksimum sustain.

 

 

Venligst

 

Jon

Link til kommentar
Del på andre sites

Man kan vel sige at længden af skindenes svingningstid, forkortes hvis der er forstyrrende svingninger, der ikke harmonerer med den frekvens trommen er stemt i. Det hele er jo i sidste ende matematik...

Lige såvel som når man reparerer et bækken ved at fjerne det beskadigede område, laver man også en "svingnings barrikade" som gør at bækkenet mister lidt sustain. Til gengæld vil man opleve flere overtoner fordi bækkenet ikke er i så god balance som det var oprindeligt.

Så du har nok ret Jon. Jo mindre bidrag fra kedel, jo mere sustain...

 

Nimbas

Link til kommentar
Del på andre sites

Hej

 

Interessant diskussion. Én ting er jo tid, en anden er frekvens. Måske de runde kanter giver mindre sustain, men en frekvensrepons eller ændring som jeg har det bedre med. Jeg synes i hvert fald at den GAM har en mindre hård/skarp lyd i anslaget.

 

Lars

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst jon petersen

Ja, det kan jeg forestille mig. Og det er sådan et kedler påvirker lyden - OG ved at de sættes i svingninger af lyden inden i trommen. Og også derfor at tynde kedler farver lyden mest, alt andet lige.

 

 

Trommer er langt mere komplicerede, men der er måske alligevel paralleller til guitarer:

Hvis du spænder en streng ud mellem to blokke, der er svejst fast til en jernbaneskinne, vil den næsten intet sige og svinge meget længe. Maksimum sustain.

Spænder du den ud over to tynde anlæg, der står på en tynd trækasse, vil den give meget lyd og hurtigt klinge ud. Maksimum resonans.

Det skyldes at der i det første eksempel næsten ikke overføres energi fra strengen - og i det andet en masse.


Som sagt - denne analogi kan ikke overføres fuldt ud til trommer. Men måske delvist?


Jon

Redigeret af jon petersen
Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu