Zildjian Day Kommer Til Kbh


Gunnar Kristiansen

Recommended Posts

Måske husker du Zildjian Days tilbage fra 80'er, hvor konceptet startede. Nu er Zildjian så på vejen igen, denne gang med "International Tour 2014" som heldigvis rammer København.

Zildjian Days byder i år på Mike Mangini, trommeslager for Dream Theater og Gavin Harrison, trommeslager for Porcupine Tree & King Crimson. Begge kunstnere er uden tvivl nogle af de mest efterspurgte spillende foredragsholdere i øjeblikket.

Zildjan Days i København vil også præsentere Jan Lysdahl, der kan betegnes som lidt af en legende på den danske musikscene. Han har medvirket på de mest sælgende udgivelser i dansk musikhistorie og har spillet for et hav af kunstnere. Ud af en meget lang liste kan nævnes bands som: One Two, Sanne Salomonsen, Kim Larsen, Lars H.U.G., Sko & Torp og Mc Einar.

Ihan Haydar er en smuk ny musikalsk komet, der på rekordtid er stormet frem. Hun startede sin karriere som trommeslager for vinderen af European Song Contest, Soluna Samay, og er i dag trommeslager i bandet L.I.G.A, der ligesom Ihan bare er braget frem på scener og hitlister og som nu er et af de bedst sælgende danske acts.

Thomas Holmen slår sine folder i Infernal og er en efterspurgt mand til Clinics og Master Classes. Med Infernal har han spillet et utal af koncerter i både ind- og udland. Han var også manden bag den kendte dj og musiker Kato, hvor han på en hel festivalturné udgjorde rytmesektionen. Thomas er fuld af energi bag trommesættet og er en fornøjelse at opleve live.

Sidst, men ikke mindst, byder programmet også på Morten Toft Hansen fra det danske melodiske metalband Raunchy. Morten er en vaskeægte metalmaskine, der ved, hvordan den onde lyd beherskes.

TID OG STED
Pumpehuset, København
Tirsdag den 18. november kl. 19:00

ENTRÉ
Billetter købes hos Billetnet via dette link.

OPDATERET VEDRØRENDE TRANSPORT FRA ÅRHUS/ODENSE
Århus bussen afgår fra Århus Station klokken 14.00 på koncertdagen. Seneste møde tid til bussen er klokken 13.45. Prisen inklusiv koncertbillet er DKK475,-

 

Odense bussen afgår fra Odense Banegård klokken 15.15 på koncertdagen. Seneste møde tid til bussen er klokken 15.00. Prisen inklusiv koncertbillet er DKK 450,-

 

Det er vær at bemærke, at det naturligvis er inklusiv returrejse efter koncerten.

 

Koncertbilletten alene koster DKK 200,-

 

HVORDAN GØR JEG?
Når man bestiller sin billet på Billetnet.dk bliver man automatisk spurgt om man vil købe bus enten til Odense eller Århus.


Læs mere her…

event_251014_zildjiandays.jpg

Link til kommentar
Del på andre sites

Fint med en Zildjian dag!

"Der skrives tilbage fra 80 erne".

Jeg var til en Zildjian først i 60 erne i KB- Hallen (lille sal) hvor Joe Morello stod for fremvisningen.
Det var spændende at opleve Joe Morello på tæt hold og naturligvis "snuse" til de mange lækre Zildjian!

Erik

 

morello 1962 poster.jpg

  • Upvote 1
Link til kommentar
Del på andre sites

Det er nogle fede navne, de er kommet op med i år! Det er ikke mange gange, en trommeslager som Mike Mangini har været i DK i det hele taget, så han må siges at være en god afløser, selvom jeg også gerne have taget Aaron Spears med. At Gavin Harrison også er der, er jo helt vildt.

Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu