Nimbas


Gunnar Kristiansen

Recommended Posts

Så har jeg fået kontakt til Heidi.

 

Hun bad mig videregive følgende besked:

 

"Hej Jesper og medlemmerne af trommeslageren.

 

Trommer var hans liv, i er velkomne til bisættelsen!

 

I skal ikke samle ind til os, det synes jeg ikke er rart.

 

Måske jeg får brug for nogle gode råd i forhold til alle de trommer han har efterlad sig. Så er det ihvertfald rart at vide at der er hjælp at hente.

 

Vh Heidi"

 

Så indsamlingen til familien er ikke aktuel. Jeg har selv bidraget og har ikke lyst til at få pengene tilbage.

Jeg forslår at vi donerer de penge der bliver indsamlet til Kræftens Bekæmpelse...

 

God dag.

Doc.

 

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg melder mig som sagt gerne til at hjælpe alt det der skal til med at gennemgå og evt sælge dele af hans udstyr. Det må du gerne sige til Heidi hr. Doktor.

 

Tilbuddet står åbent og hun kan når som helst henvende sig. Jeg sender dig lige alle mine kontakt detaljer

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg tænker også, det vil give mening, at donationerne går til Kræftens Bekæmpelse - især eftersom Nimbas var kræftramt..

Frygtelig trist. Jeg havde - ligesom andre - heller ingen anelse om, at hans kræft havde taget over i så slem grad..
Hans fantastiske sarkasme, høje humør og utrolige hjælpsomhed vil blive savnet fremover til TS-dage.

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg har også kun godt at sige om Nimbas, selv om jeg kun mødte ham et par gange: behagelig og hjælpsom, og lige så nørdet og besat af instrumentet som jeg selv.

 

Måske vi skulle skillinge sammen til en officiel TS-buket til begravelsen…? Det er symbolsk, men vigtigt at vise hvor afholdt han var af folk herinde.

 

Hvil i fred Nimbas

Link til kommentar
Del på andre sites

Trist nyhed...virkelig trist.

 

Skulle liget ikke lige blive koldt inden der skal rodes op, og sælges fra af mandens gear...trist læsning.

Det er hans kones egne ord at hun måske får brug for hjælp der affødte de kommentarer. Vi prøver blot at gøre det som vi ved Kristian ville sætte pris på. Nemlig at hjælpe familien så nænsomt vi kan.

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg har også kun godt at sige om Nimbas, selv om jeg kun mødte ham et par gange: behagelig og hjælpsom, og lige så nørdet og besat af instrumentet som jeg selv.

 

Måske vi skulle skillinge sammen til en officiel TS-buket til begravelsen…? Det er symbolsk, men vigtigt at vise hvor afholdt han var af folk herinde.

 

Hvil i fred Nimbas

 

Jeg tænker også, at det kunne være en fin idé med en TS-buket.. Det ville nok være en god idé at høre familien ad også..

Link til kommentar
Del på andre sites

Tak til Morten (MADL) for hurtigt at sætte en frivillig indsamling op.

 

Jeg har også doneret et par hundrede kroner anonymt. Jeg støtter 100% op om Haaf´s forslag iøvrigt.

 

@Henrik Rathje, super godt du vil påtage dig opgaven med at sælge for familien, de kunne ikke placere den opgave et tryggere sted - og det SKAL jo gøres på et tidspunkt.

 

Rigtig god weekend til alle TS´ere

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst jon petersen

Jeg har ikke været herinde et par dage, men set meddelelsen på Facebook. Jeg var heldigvis forberedt, havde talt med Kristian om hans sygdom for nogle måneder siden. Men for fanden, hvor er det dog trist.

Selvfølgelig kom initiativet til indsamlingen herfra, det kunne jeg have sagt mig selv....

:-)

Jeg brændte et lys for det dejlige menneske, der døde forleden - og for hans familie, som jeg ikke kender.

 

 

 

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg har skrevet med Jesper og vi er blevet enige om lige at lade tingene gå sin gang og se tiden an mht. det allerede indsamlede beløb, som altså måske ender hos Kræftens bekæmpelse. Dette skal eventuelle kommende bidragere selvfølgelig vide. Derfor retter jeg også teksten derhenne + sender en mail igennem Caremaker der oplyser om dette for i al fairness at give folk muligheden for at få pengene igen når nu formålet måske er ændret, selvom sagen stadig er god.

 

Skal jeg lægge ud for en buket fra os alle og sørge for at den når frem på torsdag (måske tager jeg derover selv)? Så vil jeg trække beløbet fra når dette bliver frigivet efter indsamling. Eller er det mere stemning for at folk selv står for det?

 

I bedste mening (der er mange at koordinere for).

 

Morten

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg må indrømme at der gik et sug igennem kroppen på mig da jeg læste det på facebook i onsdags. Jeg vidste godt at Kristian var syg, men som andre har nævnt så havde jeg fået det indtryk at det gik bedre med ham. Så det var lidt af et chok at få.

 

Kristian var et helt igennem fantastisk menneske! Altid så yderst hjælpsom, både med tips og tricks men også hvis man havde et eller andet gøjl der skulle fikses. Det har altid været en fornøjelse at stå og snakke med ham og nørde trommer. Han vil i den grad blive savnet.

 

Mht. donationerne så tænkte jeg på om man kunne finde en organisation der hjælper børn af kræftramte forældre? Eller en organisation der hjælper børn der på den ene eller anden måde har mistet en eller begge forældre.

Link til kommentar
Del på andre sites

Hvor er det trist at høre.

 

Jeg kendte kun Nimbas fra forummet her, men har altid sat pris på hans input. Jeg har desværre selv mistet min far til kræften, og føler virkelig med hans familie og venner. Det er altid svært at miste dem man elsker, men det er ekstra svært når de går bort alt for tidligt.

 

Jeg må også rose de af jer der er trådt til og tilbyder hjælp til familien, uden at tænke to gange over det. Dette forum har endnu engang vist sig fra sin bedste side, og er i sandhed mere end blot et internet-forum. Min egen hjælp vil være begrænset, da jeg ikke kendte ham personligt, men jeg vil dog give min anbefaling til organisationen Børn, Unge og Sorg, til hans børn. De kunne være et emne for donation, men det vil jeg lade jer der kendte ham om at beslutte, så det bliver i hans ånd.

 

Endnu engang: Min dybeste medfølelse til de efterladte, og et håb om at Kristian har fået fred. Må han jamme videre i himlen.

Redigeret af Pickle
Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg har bestilt en buket og skrevet en lille hilsen:


Kære Kristian

En sidste hilsen fra dine trommevenner. Du vil være savnet. Tak for din energi og dit evindelige positive sind.



Redigeret af MADL
  • Upvote 3
Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu