Advarsel Mod Trommestikker.dk


Leo

Recommended Posts

Kære alle. Jeg har længe overvejet om jeg burde poste dette. Men efter at have udtømt alle muligheder for en løsning med Trommestikker.dk, og som værende en, der tidligere er blevet snydt af en dansk webshop for et anseeligt beløb, synes jeg trods alt at det er min pligt at informere ligesindede trommeslagere i dette lille land hvor mange kender hinanden.

Advarsel: Dette er en lang og irriterende historie. Orker man ikke detaljerne, kan man nøjes med at læse sidste afsnit :)

 

D. 4/11 sidste år startede webshoppen Trommestikker.dk en konkurrence på deres facebookside https://www.facebook.com/trommestikker. Man skulle poste en video af sig selv hvor man spiller et trommecover, og videoerne med flest likes vandt gavekort eller stikker. Der var faktisk pænt mange præmier i forskellige kategorier, så der var i og for sig stor chance for at vinde et eller andet.

Jeg selv og en håndfuld andre håbefulde trommeslagere fra ind- og udland deltog med hver vores video. Deadline var 10 dage efter startskuddet. Men af en eller anden grund, blev deadlinen for konkurrencen rykket intet mindre end 4 gange under den igangværende konkurrence. Man kan jo så spekulere i, om der måske ikke var så stor deltagelse som butikken havde håbet på, og en længere løbetid gav deltagerne mulighed for at invitere endnu flere til at like deres video - og her igennem promovere butikkens navn.

Vinderne blev så endeligt udtrukket d. 23/11. Og det var så det. Ingen deltagere har indtil videre modtaget deres præmier nu her over 2 måneder efter. Ikke et pip fra webshoppen.

 

Jeg har løbende været i dialog med trommestikker.dk via deres FB side, da jeg undrede mig over de skiftende deadlines (jeg stod og skulle på tour i December, og ville da gerne nå at indløse min præmie, så jeg kunne få lidt stikker med hvis det var muligt). Undkyldningerne lød på alt mellem himmel og jord; "travlt med eksamensopgaver" (?) osv.. Det er altså en eksisterende webshop, det her. Men efterhånden er de holdt helt op med at svare på mine beskeder.

 

Jeg ved godt at det måske er en fjollet ting at himle op omkring. Men der er altså noget i mig der bliver alvorligt provokeret når folk render fra aftaler i en sådan grad. Og så i en boldgade, der er noget så usædvanligt hyggeligt og uhøjtideligt som det danske musikermiljø.

Jeg har måske ikke mistet penge i kontant form i dette tilfælde, men det har trods alt kostet tid og kræfter i filmning og redigering samt udnyttelse af og gratis marketing til mit facebooknetværk.

 

Det korte af det lange: Hvis de ikke kan finde ud af at administrere en simpel konkurrence og sende præmierne ud (jeg lader dem tvivlen komme til gode og anklager dem ikke for at svindle, selvom det ellers sagtens kunne være tilfældet), ser jeg ingen grund til at de har lov til at føre forretning. Jeg vil derfor ganske enkelt fraråde at handle ved dem, da man udfra mine oplevelser ikke ved, om man nogen sinde får, hvad man betaler for.

Redigeret af Leo
Link til kommentar
Del på andre sites

Ok....har lige været inde på deres side og se, det er en som hedder Martin Bødker som står som ejer.

 

Ham købte jeg nogle stikker af på Facebook...20 sæt wincent 5b xl i hvid...

 

Han skulle åbenbart sende dem to gange før jeg fik dem, også her var det en svar tid på 1 uge fra jeg skrev først.

 

Og så da jeg fik dem var der 10 sæt hvide, og derefter var det en blandet landhandel...resten var bare hellere hellere ikke 5b xl.

 

Han kunne ikke finde ud af at svare tilbage på den sidste mail hvor jeg skrevet om hvordan vi evt kunne løse sagen...har lige været inde og kigge..han har stadigvæk ikke set min besked.

 

Så han snyder helt sikkert med vilje mener jeg, dette er 100% tilfældet i min sag.

 

Jesper

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg prøvede at ringe et par gange i December uden svar.

Det tyder lidt på at manden er skrækeksemplet på en iværksættertype. Han har muligvis bedste intentioner, men evner ingenlunde at leve op til dem og har en meget ringe moral.

Redigeret af Leo
Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu