Anbefalinger - Nyt Trommesæt


Andreas Hemberg

Recommended Posts

Hej alle!

 

Jeg købte for noget tid siden mine DW Design tønder. DW havde for mig altid været lig med kvalitet og top-lækker lyd, og derfor var jeg ovenud lykkelig, da det blev min tur til, at anskaffe mig sådan et sæt.

 

Nu har jeg efterhånden haft sættet i 2 års tid, og jeg har aldrig fundet så lidt inspiration i et sæt. Byggekvaliteten fejler ikke noget - tværtimod - men lyden kan jeg simpelthen ikke forlige mig med.. Jeg synes, den er kedelig, upersonlig og lyder en smule af pap.. (Undskyld, DW-fans..)
Derfor tænker jeg, at det måske efterhånden er tid til at lade sættet gå videre, og prøve noget nyt. - Her kommer i ind i billedet!

 

Jeg leder efter forslag til, hvad jeg eventuelt kunne rette blikket mod..
So far har jeg selv kigget på Gretsch Renown, Ludwig Signet og den slags. Er der nogen, der har erfaring med disse sæt? Hvis ikke, hvilke sæt i det prisleje har så fået jer helt op at ringe gennem årene?

 

- Trommerne skal gerne være forholdsvist all-round, og størrelserne forestiller jeg mig skal ligge i nærheden af 10,12,14,22

 

De bedste hilsner

Andreas

 

 

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg var specielt glade for mine renown, da jeg følte tammerne havde den unikke gretsch lyd, der i min optik skiller sig markant ud fra andre mærker.

Så 1+ for gretsch hvis du leder efter den "personlige" lyd.

Link til kommentar
Del på andre sites

jeg kender ikke DW Design, og kender heller ikke så meget til henholdsvis Gretsch Renown eller New Classic. Jeg har efterspurgt de sidste 2 nævnte serier og jeg er ikke et sekund i tvivl om at hvis jeg skulle have andre kedler lige om hjørnet valgte jeg helt klart at tjekke Gretsch Renown eller New Classic ud, alle snakker godt om dem og er glade for dem. Så jeg stoler naturligvis på hvad folk skriver om dem, men igen det er en smagssag. Hvis jeg skulle anbefale noget i den prisklasse som dit DW sæt vil jeg anbefale dig Mapex Saturn serien som jeg selv har haft 3 sæt af og de er fantastisk lækre både lydmæssigt og så ser de godt godt ud rent visuelt. De er ligeledes fleksible at arbejde med hvis det er nye trommer du er ude efter. Taye Studio Mapel er ligeledes super lækkert, mit gamle sæt er til salg for 8000,- brugt på henholdsvis facebook under (brugte trommer og tilbehør) Nicolas Shorty har et lækkert Mapex Saturn kit til salg herinde, det kunne være du skulle tjekke sættet ud ;-) knæk & bræk med at finde det rette sæt, det kan tit og ofte være svært at finde sig til rette da der er så meget at vælge imellem og så mange forskellige holdninger og meninger fra folk ;-)

 

Mvh Per

Link til kommentar
Del på andre sites

Gretsch - uanset om det er US Custom eller Renown - er dejlige trommer. Der er ret meget smæk i dem pga de støbte reifer og relativt tynde kedler, og det skal man kunne li'. Jeg blev ret overrasket over deres volume efter i en periode kun at have øvet på mit Signia-sæt - der er stor forskel.

Der var et renown-sæt til salg herinde for et stykke tid siden, med 10, 12, 14, 16, 20 - så vidt jeg husker. Ret nye og RET flotte. Jeg ville selv have købt dem hvis ikke jeg lige havde bygget et sæt selv sidste år…

 

Men altså: tag da en tur i Drumcity eller en anden bix hvor de har lidt forskelligt du kan prøve, og find ud af hvilken lyd du egentlig ønsker dig. Det er ørerne der skal afgøre det i sidste ende, ikke vores ellers nok så velmente ord :-)

Link til kommentar
Del på andre sites

Bedste Gretsch Sæt pt. er i mine øjne Gretsch Brooklyn.. uden tvivl de fedeste de har lavet siden 50'ernes 3-ply.

 

Renown er klart bedste valg hvis man vil have nye trommer der lyder som 6-ply jasper.. for det lyder så ens som man kan komme på US custom.. personligt mener jeg ikke man kan høre forskel når der kommer en mikrofon på.

 

der er jo alle de andre mærker.. mange er sgi fine... men som ALTID: PRØV DEM!!

 

Intet vi siger kan give dig andet end lidt flere til din liste over sæt du skal ud og prøve :-)

Link til kommentar
Del på andre sites

Fedt! Tak for alle svarene! Jeg skal helt klar ud at prøve en masse, ja. Gretsch bliver nok første bud.. Så må jeg se, om kemien er der. Mapex og Taye har aldrig sagt mig så meget, så dem holder jeg mig nok fra. - Men tak!

 

Skulle folk have nogle idéer, de ikke synes er blevet luftet, må de selvfølgelig fortsat meget gerne byde ind! :)

- Tak for hjælpen!

//Andreas

 

 

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg kan også tilslutte mig renown koret- har selv købt et sæt først på året. Til gengæld har jeg et 4-lags Pearl masters custom i lige de str. du efterspørger, som jeg så nu ikke har plads til mere. Der er virkelig også hug i dem og så siger de samtidig godt ved lav volumen. Tror dog de fleste i den serie er 6-lags kedler. Hvis du kommer over fyn, er du velkommen til en prøvetur på begge sæt! God jagt.

Link til kommentar
Del på andre sites

 

 

Jeg kan også tilslutte mig renown koret- har selv købt et sæt først på året. Til gengæld har jeg et 4-lags Pearl masters custom i lige de str. du efterspørger, som jeg så nu ikke har plads til mere. Der er virkelig også hug i dem og så siger de samtidig godt ved lav volumen. Tror dog de fleste i den serie er 6-lags kedler. Hvis du kommer over fyn, er du velkommen til en prøvetur på begge sæt! God jagt.

Mange tak, det skal jeg huske!

Link til kommentar
Del på andre sites

Nåh ja, forresten har jeg også et DW collector, 22, 10, 12, 15, hvis der skal nørdes helt igennem. Jeg er altid frisk og samtidig lidt nysgerrig på hvilke skind du har på dit sæt?

Redigeret af rettmer
Link til kommentar
Del på andre sites

 

 

Nåh ja, forresten har jeg også et DW collector, 22, 10, 12, 15, hvis der skal nørdes helt igennem. Jeg er altid frisk og samtidig lidt nysgerrig på hvilke skind du har på dit sæt?

 

Hold da op! Du har været på stort indkøb! - lækkert!

Jeg spiller med coatede emperor på toms samt et powerstroke 3 på ST. - En kombination jeg altid har fundet alsidig og passende til mit spil. Har du andre erfaringer?

Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu