NiclasBramming

At Spille Med Hjertet

Recommended Posts

Hej trommeslagere!

Jeg kunne godt bruge jeres syn på hvordan man bliver bedre til at spille med hjertet. Det lyder som en kliché, i know, men den måde jeg ser det på er det dem som spiller med mest feeling og hjerte som skiller sig ud fra mængden. Min underviser og jeg havde en samtale i dag om hvor mange som kommer ud på den anden side af kons og egentlig ikke er noget "specielt"

Vi snakkede om at problemet lå i at de alle kan det samme og øver det samme og derfor er der så få, som rent faktisk er noget specielt, hvilket egentlig lyder meget logisk. Derfor vil jeg gerne Høre jeres bud på Hvordan man skiller sig ud og spille med hjertet!

  • Upvote 1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Du nævnet konservatoriet og dermed folk, der formentlig bliver professionelle musikere. Det ligger lidt i ordret "professionel", at man nogengange nok også skal tjene dagslønnen hjem. Dvs. levere et godt og professionelt stykke "håndværk" uden at det er det, hjertet brænder for den dag.

 

Jeg tror ikke at det "at spille med hjertet" er en konstant. Nogle jobs / musikalske situationer er nærmere "zen" end andre. Nogle dage er bedre end andre. Det er min erfaring (både i mit amatørmusiker liv og i min "rigtige" karriere).

 

De musikere du måske dømmer til ikke helt at spille med hjertet baseret på din oplevelse en bestemt dag i en bestemt situation/sammenhæng gør det måske andre gange i andre situtioner - måske når du ikke kigger.

Share this post


Link to post
Share on other sites

dem som spiller med mest feeling og hjerte som skiller sig ud fra mængden.

Er det ikke netop noget bedre feeling du søger?

Hjertet skal helst bruges til at pumpe noget væske rundt i kroppen.

 

Manglende feeling oplever jeg f.eks. fra musikere der skal have musikken ind via øjnene, (noder), og formidlet ud til hænder og fødder via hjernen.

Det kan af og til godt blive lidt stift.

  • Upvote 1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Din trommelærer er meget vis...

Well, man kan ikke LÆRE at spille med hjertet - det skal netop komme indefra!!

 

Søg inspiration fra andre trommeslagere, se hvad DU kan bruge og omsæt det til din egen stil og, i mine øjne, gå så lidt op i teknik og det der med "at spille rigtigt" som muligt ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror der er for meget fokus på node-til-slag og for lidt fokus på krop. Der er i min optik en klar sammenhæng mellem hvordan de fede slagere bevæger sig bag sættet og hvordan det lyder. Tungt , let, rullende, synkoperet, stramt, drevent osv. Hvis du skal finde dit helt eget groove, så er det ud på gulvet og spasse til nummeret inden du slår hjerne til og skille det hele ad i mindste fraktion.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak for jeres svar, det er til stor nytte!

 

 

Jeg har en meget struktureret øve rutine, hvor det er opdelt i punkter, som jeg synes er vigtige at øve, men måske det bliver lidt for stift?

 

 

Teknik 15 min - jeg Fokusere på et rudiment og orkestrer det rundt på sættet.

Jeg fokusere på følelsen, renheden, ramme i midten af trommerne, dynamikken og på at holde tempoet.

 

Nodelære 15 min (forberedelse til mgk optagelsesprøven)

 

Lære noget nyt (fills,groves,sange, osv) 30 min

 

Time (med en masse forskellige øvelser som gaps o.s.v) 15 min

 

Improvisation ( med en masse øvelser bl.a inspireret af Benny greb) 15 min

 

Spil til musik 20 min.

 

Jeg ved bare ikke om det er den "bedste" måde at øve på for at opnå en god feeling og finde mit eget groove.. ?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er et svært og meget spændende emne, synes jeg.

Dette er kun min personlige vinkel. Jeg er sikker på, at der mange andre, som har det på en anden måde.

Ens spil skal selvfølgelig komme indefra, men jeg er ikke enig i, at man skal "gå så lidt op i teknik". Jeg føler selv, at det er utrolig vigtigt at lære håndværket og hele tiden holde sig i form. Det er et redskab der gør, at man i stand til omsætte sine følelser bedre ud på sit instrument når musikken virkelig er i rummet. Jo bedre form jeg er i, jo mere synes jeg at kan kan reagere på det jeg føler ved at være "parat" og "forberedt". Om man vil øve disse ting på eller uden for konservatoriet er egentlig ligemeget - jeg kender MANGE fede trommeslagere, som ikke har gået på konservatoriet.


Kurt Rosenwinkel siger et par gode ord om det her fra 19:35 inde i klippet:
https://www.youtube.com/watch?v=UkWb7Rm1KKc

 

Med hensyn til finde sin egen lyd, og at "alle lyder som alle", fordi de øver det samme, er simpelthen ikke rigtigt. Jeg har mødt over 20 trommeslagere gennem mine 3 år på konservatoriet, og der er ikke en eneste der lyder ens - og vi har haft samme lærer, stort set. Gennem studier af forskellige trommeslagere vælger og fravælger man jo netop de ting hos sine helte, som man synes er fede. De ting som der er fede, stjæler man, og gør til sit eget - sin egen stil - på den måde synes jeg, at man bliver 'sin egen' ved at tage nogle bevidste valg om det man kan lide. Men det er en meget lang snak, som er lidt svær at sætte ord på.

Her er et klip der siger alt om at spille med hjertet, synes jeg:
https://www.youtube.com/watch?v=kJx0fryrcUo

 

Mange hilsner,
Lasse.

 

 

 

 

Edited by The Jazz Drummer

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror hellere ikke at det er et valg mellem teknik eller hjerte. Teknik uden hjerte er som at se en mursten danse og hjerte uden teknik er som at høre et trafikuheld. Nu lyder det bare som om at du er dygtigt skolet i tænke-tænke og så er det ikke er skidt råd at slække en anelse på den musikalsk grænsekontrol.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg synes egentlig at Benny Greb siger det meget godt: Vær sikker på at mene det du spiller, også selv om det er nok så simpelt. En afgørende forudsætning for at mene noget er at man er bevidst om hvad man spiller - før man spiller det, eller i hvert fald inden det er overstået… Den bedste metode til dét er efter min beskedne mening at sige/synge alt hvad man spiller, så det er hovedet - eller hjertet om man vil - der bestemmer, og ikke hænder, arme og fødder.

 

Det handler ikke nødvendigvis om at få geniale idéer hele tiden, men om at man lægger alt hvad man har af hjerte, hjerne, energi og intensitet i alt hvad man spiller - det kan få de simpleste ting til at lyde fantastisk! Lyt bare til Steve Jordan når han groover igennem. Eller Gadd, Idris Muhammed, Purdie eller…

 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fed diskussion.

Jeg er helt på linje med Hasse omkring Benny Greb. Uden bevidsthed og nærvær taber man dem der høre på. Keep it simple og investér 100 %.

 

Men er krydderiet ikke, en gang i mellem, at spille udover kanten af bevidsthed og fuld kontrol? Det Brian Blade link som Lasse lagde op, er et fint eksempel på total tab af kontrol og modet til nærværende at stille sig hen ved siden af det uventede.

 

Jeg har en snigende fornemmelse af at vi er så metode-fokuseret fordi instruktion ALTID er variationer over temaet "10 nemme trin til spille ligeså fedt som X". Og sandheden er at de kan kun hjælpe dig med fundamentet.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tror hele humlen i denne snak er at få fastslået hvad "hjertet" betyder i denne sammenhæng. Har planer om at kaste mig ud i et længere svar, for det er en pisse fed snak, men vil lige høre hvad du mener med "hjertet", Niclas?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg tror det er vigtigst at spille noget man kan. Ikke sådan ment at man kan det på en god dag, men at man kan spille det uden at tænke over det. Derfor skal du blive ved med at øve teknikken, for jo bedre din teknik bliver, jo mere overskud får du.

Forskellen ligger mellem at SLÅ på trommer og at SPILLE trommer. Det er ligesom andre slags kunst, hvor den enkelte kan være en nok så dygtig håndværker, men det unikke udtryk kommer kun gennem at tænke ud af boxen og skabe en ny vinkel. Nogen kan det bare, mens andre forsøger et helt liv.

Share this post


Link to post
Share on other sites

At spille med hjertet? Det tror jeg sgu lidt er noget, man enten gør eller ikke gør, og som man ikke rigtig kan øve sig på. Når det så er sagt, tror jeg, August har fat i den lange ende med det med at spille med sit ydnlingsband. Det handler så for mig både om at spille fed musik, men i den grad også om at spille med de rigtige mennesker, hvor kemien er i orden, både personligt og musikalsk - sådan noget, hvor man ved, hvor man har dem, så man kan slå hovedet fra og spille med kroppen i stedet. Her handler det så også om selv at have teknikken så meget i orden, at man kan sige, hvad man vil, med instrumentet uden at skulle tænke for meget over det. For megen tankevirksomhed er i hvert fald for mig en dræber.

 

Det andet, du spørger til med at finde sit eget groove og den fede feeling, er for mig at se noget mere ligetil at svare på. Det handler om at spille en masse musik med en masse mennesker og om at høre en masse forskelligt, både på plade og især live. Det første fordi, at ligesom man skal øve sin teknik for at blive en god slager, så skal man også spille musik for at blive en god musiker. det andet fordi, det er uendelig vigtigt at få trænet sine ører og finde ud af, hvad for virkemidler, der lige går i blyanten på en selv, som man skal hjem og stjæle...

  • Upvote 1

Share this post


Link to post
Share on other sites

Apropros spille med hjertet... hvis han er nyforelsket, så er det vel okay *host*

 

 

 

 

Krakow-2016-07-20-06.53.27.jpg

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er svært at komme med en defintion på hvad det vil sige og jeg har ikke et svar som jeg synes er rigtigt. Derfor vil jeg gerne starte en debat, da det er utrolig svært, men spænende emne.

Jeg synes også at Brian blade er godt bud på en musiker som virkelig spiller med hjertet!

 

Noget andet som mange af jer også snakker om med at at miste kontrollen og næsten have en out of body oplevelse, handler for mig, om at have nosser og selvtillid, så man kan give slip. For et stykke siden skrev jeg en sang med en gruppe fra min efterskole og resulteret endte med at blive vildt fedt. Jeg følte egentligt ikke jeg have specielt godt styr på formen af sangen o.s.v, men da vi spillede den foran de andre endte det med at gå bedre end nogensinde før. Og selvom det ikke var der jeg fyrede den fede trommesolo af og alt sådan noget, så synes jeg stadig at jeg aldrig har spillet så godt som jeg gjorde der. Det var en utrolig fed oplevelse..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Den er svær. De fleste jeg har indspillet spiller med for meget hjerte; At de vil det så meget at det bliver overgjort og få stift (og ofte for højt). Det er i min verden en bedre definition at spille som sig selv, for så har man altid hjertet med. Det kræver at man er rolig og afslappet og i balance med sangen.

 

 

 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

mit bud er at man skal spille med en kærlighed til musikken og sin instrument.

Det hele handler om at swinge og spille så fedt at folk får lyst til at danse, og det kræver at man spiller med hjertet..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hey Niclas fed diskussion du har startet!

 

Der er allerede mange fede svar, her er et har andre vinkler :-)

 

Først og fremmest vil jeg sige overskud er nøglen(som andre også skriver). Du kan ikke ordentligt lægge dig selv i musikken hvis du skal koncentrere dig om at spille trommer, så det skal du altså ud over først.

 

Når jeg tænker på trommeslagere der spiller med hjertet er Steve Gadd, Steve Jordan, Keith Carlock, Abe Laboriel Jr., Brian Blade, Benny Greb og Jeff Hamilton de første der popper op i mit hoved(og jeg kunne blive ved i lang tid). Ved trommeslagere som dem, kan jeg virkelig mærke hvor de vil have musikken hen. Først og fremmest kan man mærke overskuddet når de spiller synes jeg ;-) Men der hvor de virkelig laver kunst for mig, er når de tager noget simpelt vi alle i princippet kan spille, og for det til at lyde unikt og personligt, som kun de kan sille det - og man kan sikkert skrive lange bøger om hvordan intern dynamik mellem stortromme, lilletromme og hihat, små tidsforskydelser i time, setups og stemning af trommer osv. er med til at gøre det personligt, og det er der sikkert også noget rigtigt i, men det er ikke det der vil hjælpe dig tror jeg!

 

Jeg tror du skal finde nogle plader eller lave en playliste på spotify (hvis du er til sådan noget) med alt det musik du kan lide og de referencer til trommeslagere der spiller med hjertet, og lyt til det ofte når du har tid og lyst. Det er vigtigt at have fed musik omkring sig, så tror jeg at man "mentalt øver" sig på at spille federe :-) Det kan være jeg tager grueligt fejl ved det her, men det kan umuligt gøre skade.

 

Du skal sætte dig bag trommesættet og spille en rock 1 eller tilsvarende i niveau - generelt bare simple ting - og arbejde med at variere det du spiller uden at ændre på selve rytmen. Det skal du give dig god tid til, jeg vil anbefale ikke at sætte en tidsbegrænsning på lige netop det her. Det skal gerne ende med det bare swinger pisse godt når du spiller.

 

Vigtigst af alt skal du spille så meget med andre som du kan komme til. Det er hvert fald min personlige vej til musikalsk udvikling. Sørg for at lytte til de andre i bandet, og hør de andres små finesser og idéer når du spiller. Jeg synes det er vigtigt som trommeslager at forstå de andre instrumenters rolle og forholde sig til hvordan man selv personligt vil spille op ad det og fungere som support til de andres idéer.

 

Hvis du holder disse ting ved lige, så vil du med tiden nok blive en meget musikalsk trommeslager der spiller med hjertet, og vigtigst - spiller på din helt egen personlige måde ;-) - og du skal nok regne med det bliver en livslang process du bliver ved med at forfine, og aldrig som sådan bliver færdig med.

 

 

- Og bare lige i forhold til det med konservatoriet, er jeg meget uenig! :-) Jeg studerer selv i Aalborg og kender nogle stykker fra Århus og KBH, og jeg synes jeg har vildt mange kollegaer fra alle tre centre som spiller vildt fedt og med MEGET personlighed. Måske din lærer referere til den "gamle" model som netop handlede om at uddanne håndværkere og ikke kunstnere. Jeg oplever nu at det er en mere fri uddannelse hvor det handler om at finde en retning og forfine den, og jeg synes det har resulteret i nogle vildt dygtige og interessante musikere.

 

Jeg håber dette hjælper dig :-) Du må endelig stille spørgsmål til min lange smøre, hvis der er noget jeg ikke har forklaret så tydeligt - Held og lykke!

Edited by Jakob Lundbye

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jakob Lundbye: tak for dit svar, der er masser af brugbare tips :)

Det var nok også en meget generaliserende måde at fremlægge kons uddannelsen på, det var mere for at få budskabet frem med hvordan man skiller sig ud fra mængden. ;)

nu vi er omkring emnet, så søger jeg på MGK til februar. Har du/andre nogle ideer til sangvalg og generelt bare nogle brugbare tips?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har sagt de præcist samme ord inden jeg kom på MGK ;-) haha, så jeg ved udemærket godt hvad du mener. Jeg synes jo kun det er fedt at det ikke er sådan!

Men jeg var selv bange for at blive en kedelig trommemaskine på kons, men det fungerer jo heldigvis ikke sådan at man kommer med en masse personlighed i sit spil, og får det vasket ud. - Dog er det vigtigt ikke at tage alt teorien med i øvelokalet eller endnu værre med på scenen, der skal tingene selvfølgelig skilles ad.

 

I forhold til MGK vil jeg i forlængelse af min lange smøre, anbefale dig at spille noget hvor dit overskud og din spilleglæde er på det højeste! Det er der hvor man som censor kan mærke dig mest, og hvor du højst sandsynligt lyder bedst. Hvis du spiller med nogle gutter som spiller fedt og som du kender godt musikalsk, så sørg for at bruge dem. Jeg ser ofte folk lave fejlen at spille en genre de gerne vil lære og udforske, men hvis man spiller noget hvor man er mere uerfaren lyder man jo derefter. Og til sidst vil jeg sige at censor kigger primært efter dine musikalske værdier frem for dine tekniske redskaber. Det tekniske ville man nemmere kunne lære når man er kommet ind end omvendt :-) Så fokuser på samspil, musikalske interaktioner, groove og dynamik. Til min bachelor eksamen på kons spillede jeg ikke trommesolo, og det var ikke noget de kommenterede, så jeg tror altså heller ikke det er noget man behøver gøre, medmindre man selv synes det er en helt vildt god idé. Jeg ser også ofte at folk bruger for meget energi på det fremfor resten af nummeret, og det kan let gå ud over det musikalske overskud :-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvis man spille med hjertet - skal man finde ind i sig selv og glemme skoler, lærer, og normer

 

og mediterer lidt over den musik man skal spille og tænke hvordan man selv godt kunne tænke sig den

 

skal lyde, måske kan man samligne det lidt med, at man godt ved hvilken mad som smager bedst,

 

og hvordan den skal smages til..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now