Historien om Gretsch

Gretsch Broadcaster

Friedrich Gretsch immigrerede til USA fra Tyskland i 1872 og begyndte at sælge musikinstrumenter i 1883. Friedrich døde i en ung alder og sønnen Fred overtog forretningen i midten af 1890´erne. Fred Gretsch fik etableret en ganske fornuftig forretning i Brooklyn, hvor han både solgte trommer, banjoer og tromme tilbehør. I 1916 lå Gretsch firmaet i egne store bygninger på Broadway i Brooklyn, indtil man i 1972 flyttede til Cincinnati i Ohio.

I løbet af 1930´erne blev Gretsch’ promoveret af trommeslageren Chick Webb, som spillede på et Gretsch Gladstone sæt, designet af ”The Radio City Hall Percussionist” Billy Gladstone. Efter 2. verdenskrig fik Gretsch for alvor fat i trommemarkedet. Det skyldtes bl.a. en ny produktionsmetode af kedlerne. Gretsch har været pionerer inden for produktionen af fler-lags-kedler siden 1920´erne. Men i 1940´erne udviklede de en måde at sammensætte trælagene på, så der ikke længere blev et ”overlap” i kedlen. Med denne nye teknik var det nu heller ikke længere nødvendig at bruge reinforcement (forstærker) ringe. Udover at at fremstille deres trommer i tynde 3-lags kedler, benyttede Gretsch også die-cast hoops (støbte rejfer), hvor alle andre brugte almindelige rejfer.I 1940´erne var Gretsch de første til at fremstille stortrommer på 18″ og 20″, hvor det i de tidlige bigband år var almindeligt med 28×14″, eller større! Men det var først rigtig på de små jazzklubber i 50’erne og 60’ernenes New York, at de små 18″ stortrommer vandt indpas. Disse var nemlig meget lettere at fragte fra den ene klub til den anden.

Gretsch var også pionerer mht. udvikling af stativer. De udviklede bl.a. hardware som ikke fyldte ret meget, og som let kunne slås sammen når det skulle transporteres. Der blev også eksperimenteret en del med tykkelserne på kedlerne, samt hvor mange lag træ der skulle bruges. I 1960’erne endte man op med en 6 lags ahornkedel, som er den udførelse der har holdt lige til i dag. Det specielle ved Gretsch kedlerne er den hemmelige “coating”, som består i en sølvfarvet lakering på indersiden af kedlerne.

De Gretsch trommer der i dag er størst efterspørgsel på, er trommerne fra 1950’erne og 60’erne med det runde Gretsch badge. Disse trommer havde de runde ”Broadcaster” spændehuse som er blevet imiteret af mange tromme producenter lige siden. De gamle Gretsch trommer har næsten samme samler status som Slingerlands Radio King og Ludwigs Supraphonic trommer. Det er kombinationen af godt håndværk og design, som har gjort disse trommer så fremragende. Det er alment kendt, at mange trommeslagere – bl.a. Jeff Procaro – har brugt Gretsch i studiet, selvom man de har været sponsoreret af andre firmaer. Gretsch havde et meget tæt sammenarbejde med de store jazz trommeslagere fra 1950´erne og 1960´erne som f.eks. Elvin Jones, Tony Williams, Art Blakey og Mel Lewis. Der er også en del rock trommeslagere som foretrak Gretsch. F.eks. Phil Collins, Vinnie Colaiuta og Charlie Watts. Gretsch gjorde også meget ud af den udvendige finish. Der var et hav af bejdsede og lakerede trommer, samt en hel vifte af “pearls”, “sparkels” og skinnende farver.

Da Gretsch blev solgt til Baldwin i 1967, mistede navnet lidt af dets magi. I 1970 flyttede trommeproduktionen fra Brooklyn til Booneville, Arkansas. I 1981 blev produktionen så adspredt til forskellige af Baldwins fabrikker. Gretsch trommer med det ottekantede logo, som vi kender det i dag, har man kunne købe siden 1970. Rent kosmetisk har de ikke ændret sig siden, borstset fra at tommerne nu også laves i power størrelser, samt i koncert udgaver (uden bundskind, red.). Baldwin gik i 1983 i betalingsstandsning, og i januar 1985 blev Gretsch igen familie eje. Overtaget af Fred Gretsch, som er nevø til Fred Gretsch Jr., der var bosiddende i Savannah, Georgia.

Op igennem 1980´erne og 1990´erne er der ikke sket de store ændringer i produktionen af Gretsch trommer, men i 2003 stoppede Jasper Woods i Indiana produktionen af de kedler som Gretsch i mange år havde været fremstillet af. Det er derfor nu ikke længere Jasper Woods kedler, men Kellers man finder i et Gretsch sæt. I starten af det nye årtusinde indgik Gretsch et tæt samarbejde med det amerikanske firma Kaman, som bl.a. er kendt for deres Gibraltar hardware. Efter påbegyndelsen af dette samarbejde, bliver der nu også produceret Gretsch trommer i østen. Disse trommer er selvsagt ikke af samme kvalitet som de oprindelige Gretsch trommer, men tilgengæld kan man nu få et Gretsch sæt til langt under det som bare en stortromme kostede for år tilbage. Dog skal det lige nævnes, at der selvfølgelig stadig bliver lavet eksklusive Gretsch sæt i USA.

http://www.gretschdrums.com/

Ingen kommentarer endnu - vær den første til at kommentere dette emne!