Interview med Allan Bode

Allan Bode Interview - Trommeslageren.dk

I Holbæk bor en trommenørd. Han hedder Allan Bode, og er måske Danmarks mest ambitiøse samler af vintagetrommer. Derudover er Allan også manden bag årets største danske trommebegivenhed – DrumShow 2004. Vi besluttede derfor at ligge vejen forbi, for at høre Allans historie…

TS: Allerførst, hvem er Allan Bode?
AB: Allan Bode er en mand på 38 år, jeg har spillet siden jeg var teenager, så det er jo noget der ligner 25 års tid efterhånden…

TS: Kan du fortælle lidt om din musikalske baggrund?
AB: Det startede meget klassisk med, at jeg interesserede mig for funkmusik i de første år. Jeg dyrkede meget det der var på den danske scene – Sneakers, News og Blast – de var jo fremme dengang, jeg gik i gymnasiet, og jeg sad altid oppe ved siden af scenen og dyrkede trommeslageren – Jan Sivertsen, Niels Ratzer, Klaus Menzer, og hvad de nu hed alle sammen. Jeg kom hurtigt til at spille en del til fester, fordi min fætter kom tidligt i gang som røvballemusiker, og så hægtede jeg mig på der, og vi har så spillet sammen lige siden…

TS: Så du spiller stadig?
AB: Jeg spiller absolut stadigvæk, ja – men ikke ligeså meget som jeg godt kunne tænke mig. Det er stadigvæk i balle- og bluesgenren – sådan noget boogie/blues derudaf – og jeg elsker sådan noget, hvor aftalerne, inden man går i krig, er yderst begrænsede. Det der med at have ”store ører” elsker jeg. Derudover, så skal tingene være organiske og levende, og så må vi bare se, hvor vi kommer hen… Jeg har været rigtig heldig igennem årene at spille med nogle knalddygtige musikere, så det har givet mig rigtig mange gode oplevelser.

Et DeLuxe Drum Outfit fra sidst i 20’erne. Datidens top sæt med en 28″ double tension stortromme med knobbygold hardware. Lilletrommen er en original graveret Black Beauty med 10 tube lugs.

TS: Du er i visse kredse kendt som lidt af en vintage-freak, hvordan og hvornår startede hele ”samler-trangen”?
AB: Den startede lige omkring 1990-92. På det tidspunkt havde jeg haft x antal trommesæt. Det var jo typisk at man købte ét sæt, og så skulle man lidt videre – det var hele tiden at købe og sælge, og til sidst var drømmen at få det her sorte Yamaha Recording Custom – ren Steve Gadd plagiat – og endnu engang solgte jeg, alt hvad jeg ejede og købte så det sæt og var fuldstændig rolig i mit sind, at nu var det så det sidste sæt jeg nogensinde skulle have, og nu havde jeg trommesæt resten af mit liv. Det gik jo også godt nogle måneder… (griner) Lidt ved et tilfælde fik jeg så muligheden for at købe et Ludwig sæt – Skyblue Pearl – fra 1960’erne i de helt klassiske størrelser, man ser herhjemme; 13-16-20 – møg irriterende skæve mål – men det købte jeg så. Jeg stillede det op, spillede lidt på det, stillede det væk… Der var jo et eller andet særligt over det, men det var simpelthen en kærlighed der stille og roligt voksede, og ja, så gik det jo galt derfra…

Et 20, 12, 14, 14 original Green Sparkle Ludwig sæt fra midt 60’erne i excellent condition.

Det var også på samme tidspunkt at Ludwig lavede en re-issue udgave af deres Black Beauty lilletromme, som de ellers ikke havde produceret i mange år. Jeg husker tydeligt, hver måned når Modern Drummer kom, så havde de altid en annonce på indersiden, når man slog op i bladet, med denne – Black Beauty. Det endte selvfølgelig med at jeg måtte købe sådan én, og fordi den kiggede meget ”tilbage” i tiden, så begyndte jeg jo at blive nysgerrig – hvordan er den i forhold til de helt rigtige gamle trommer? Dem kunne jeg jo bare ikke få fat i herhjemme.

Så fandt jeg ud af at der var noget der hed Not so Modern Drummer – et lille amerikansk magasin, som jeg igennem flere år havde set små reklamer for i Modern Drummer. Så jeg tog mig sammen og skrev et gammeldags brev – det var jo før e-mail og internet – og fik et pænt brev tilbage, og meldte mig så ind. Jeg begyndte så at få det her ”klub blad”, som det vel nærmest var – helt amatøragtigt lavet, men jeg fik en masse information, og det var på det tidspunkt stort set den eneste informationskilde der var. En skønne dag tog jeg mig så sammen og lavede mit første bævrende telefonopkald til USA, hvor jeg ringede og sagde ”hello, my name is Allan Bode, you have a drum for sale…”. Derefter kom så hele det cirkus med at finde ud af – jamen, hvordan køber man i udlandet? Hvordan med betaling? Bliver jeg fuppet? Men fordi jeg var så tidligt ude, gjorde det også at jeg fik fat i nogle ting til den rigtige pris, hvor der i dag er et lidt et andet prisniveau.

Det meget sjældne Stipplegold badge fra 1926.

Da jeg så fik de første vintage lilletrommer fra 1920’erne og 1930’erne, så lød de jo fuldstændig anderledes, og jeg kunne jo se, at de konstruktionsmæssigt var lavet anderledes end trommerne er i dag. Jeg prøver selvfølgelig at skaffe al mulig information om tingene, skriver med amerikanere osv., og fordi jeg har været med så længe, kender jeg notabiliteterne indenfor de små samlerkredse der er i USA. Jeg har også været ovre at besøge Mike Curotto – ham der har verdens største samling af graverede vintagetrommer.

TS: Det er kun Ludwig du beskæftiger dig med?
AB: Det er kun Ludwig ja – det er det faktisk…

TS: Er det noget du har lagt dig fast på fra starten?
AB: Det er en ren og skær tilfældighed. Da jeg kom i gang med det her, havde jeg ikke nogen holdning til at noget var bedre end andet, men blev så forelsket i det. Jeg har dog også haft et Radio King sæt (Slingerland, red.) og lidt forskelligt, men…det giver mig ikke det samme ”kick” som Ludwig. Jeg har altid været fascineret af, at Ludwig opstod hos folk der var musikere og ikke forretningsfolk – alt hvad de har lavet har hele tiden været med tanke på, hvordan det fungerer for musikeren.

Et udpluk af pedalsamlingen. Allan har et eksemplar af samtlige Ludwigs serieproducerede pedaler – lige fra den allerførste fra 1909.

TS: Hvordan får man opbygget en samling i den størrelsesorden du ligger inde med – jeg mener – det virker som et ret uoverskueligt projekt at kaste sig ud i?
AB: Ja – det kan jeg godt forstå at du synes, og det ville heller ikke være noget man bare lige gjorde efter. Det er tusinder af timers søgning efter tingene – jeg har brugt mange, mange aftener og nætter på at skrive og jagte tingene og forhandle. Det der har været rigtig skægt og det som giver ”kicket”, det er jagten – helt klart – det er det der er ”det fede”. Når først det er i hus, så er det skægt i et par uger, men så går gassen ligesom lidt af ballonen, også selvom jeg hver gang har sagt til mig selv ”det er sidste gang” – du skal aldrig mere handle – så….ahh…. (griner). Men jeg vil sige, at jeg i dag har fuldstændig ro på mit samler-gen….også lidt af nød, fordi jeg nu er så specifik og kræsen omkring det, jeg mangler i min samling, og det er ting som koster vanvittigt mange penge – så det giver en helt naturlig grænse.

Dette er den originale Speed King pedal fra 1938. I 1950 fik den sit berømte udseende som vi alle kender.

TS: Hvor mange sæt har du egentlig?
AB: Jeg har omkring 20 Ludwig trommesæt, 75 lilletrommer og 40-50 stortrommepedaler i alt, hvoraf omkring de 30 er Ludwig pedaler og repræsenterer alle de modeller, de har produceret gennem årene. Så har jeg lidt Leedy og en del forskellige pedaler som tydeligt illustrerer, hvorfor Ludwig fik succes; noget af det er simpelthen så håbløst! (griner) – der skete jo det med musikken dengang, at pludselig fik man behov for, som trommeslager, at kunne spille mere ragtimeagtigt, og det kunne de fleste pedaler simpelthen ikke. Så opfandt han den her pedal som kunne foldes sammen, var nem at transportere rundt, og det fungerede bare. Han byggede den jo bare til sig selv, men så var der jo andre trommeslagere der så den, og så kom folk jo og spurgte om ”kan du ikke lave sådan en til mig…” – og sådan kom det i gang, og så greb det bare om sig.

TS: Er der noget specielt du går efter når der skal nyt til samlingen?
AB: Nu er min samling meget bred, så den repræsenterer lige fra Ludwig & Ludwig starter i 1909 og så op til midtfirserne. Hovedvægten ligger på ting fra 1960’erne, men jeg kan se, at jeg i dag mest går efter sjældne farver fra 1960’erne. De farver som var en fiasko dengang – det er typisk farver, hvor der måske er lavet 100 sæt, som ingen ville købe – simpelthen fordi de var for grimme! Det er sådan noget, der i dag gør at det er samlerobjekter.

TS: Har bækkener også din interesse?
AB: Ja – det har de! Jeg er vild med gamle Zildjian bækkener. Igen det mærke jeg faldt for, for mange år siden, og det er jo lidt religion sådan noget. Primært spiller jeg på nogle Zildjian A bækkener fra 1960’erne og 1970’erne. Det har igen taget tyve års søgen at få fat i dem. Så har jeg et komplet setup af de ægte Zildjian K bækkener fra Istanbul som også lyder stinkende fedt, og som jeg også spiller på jævnligt, men som jeg er lidt påpasselige omkring. Så har jeg ellers ”tonsvis” af bækkener fra 70-80’erne – det bliver vel til et halvt hundrede stykker.

2 Jazz Festival Ludwig lilletrommer fra 60’erne. Den ene i Psychedelic Red og den anden i Oyster Black.

TS: Hvordan er markedet for bækkenerne i forhold til trommer?
AB: Jeg gør mig ikke særligt meget i bækkener – i princippet hader jeg at købe bækkener! Køber man dem ubeset aner man ikke, hvad man får. Jeg har ikke rigtigt noget indtryk af markedet for bækkener andet end, at jeg godt ved at Zildjian K bækkener – især i USA – er oppe i en sindsygt høj pris – faktisk lidt højere end hvad man kan få for dem herhjemme, tror jeg.

TS: Handler du udelukkende i USA?
AB: Lidt i England, yderst sjældent Tyskland og stort set aldrig i Danmark, for det eksisterer simpelthen ikke herhjemme.

TS: Bruger du eBay?
AB: Ja! I dag må man sige at eBay jo fuldstændig har sat sig på det marked. Jeg synes der er blevet rigtig langt imellem snapsene, og jeg hader sådan set også at købe ind på eBay, for jeg ved jo godt, at jeg er i konkurrence med tusindvis af andre. Så jeg er igen begyndt at dyrke mine udenoms-eBay-forbindelser; andre samlere i USA som også er lidt trætte af eBay. Man må sige, at det er verdens største, flotteste trommebutik – du kan ikke ønske dig et større udvalg, næsten uanset hvad du mangler, så er det kun et spørgsmål om tålmodighed og tid, så dukker det op.

Allan Bode foran et udsnit af lilletrommer fra hans samling.

TS: Du har aldrig brændt nallerne?
AB: Jo – jeg er blevet snydt et par gange.

TS: Men det er noget du er kommet dig over?
AB: Ja – det må man tage med, det er en del af ”game’et”.

TS: Restaurerer du selv trommerne?
AB: Ja, det gør jeg. Det er så en anden del, der giver mig stor fornøjelse, det at restaurere det fuldstændigt fra A-Z og være 100% tro imod originaliteten i tingene. Jeg kunne aldrig drømme om at sætte noget uoriginalt på. Nogle projekter har jeg haft kørende i årevis, fordi jeg bare har ventet på at få fat i den helt specifikke seidingstrammer, eller hvad det nu måtte være. Og der må man igen sige at eBay har gjort det lidt nemmere…

TS: Hvordan har du tilegnet dig den viden det kræver at restaurere sådanne instrumenter?
AB: Det er ”learning by doing” – simpelthen! Og det er da heller ikke alt jeg har lavet, jeg er lige stolt over… (griner)

En 10 tube Super-Ludwig one ply mahogany snare fra sidst i 20’erne.

TS: Har du en yndlings tromme eller trommesæt?
AB: Nej, det er der ikke. Der er mange ting, jeg er rigtig glad for. Nogle gange siger jeg til mig selv ”nu skal du koge det ned, sælg nu ud, så du kun har 5 favoritsæt og 10 lilletrommer tilbage”, men jeg er ikke moden til det endnu, men det kommer en dag, det ved jeg helt sikkert.

TS: Har du overvejet at lave en mere permanent udstilling?
AB: Det kunne jeg godt tænke mig, men problemet er at finde lokaliteter til det. Der er jo ikke nogle indtægter på det, men jo – jeg kunne rigtig godt tænke mig at have et 100 m2 lokale, hvor jeg kunne stille hele samlingen op, så andre folk kunne have glæde af den. Det er da lidt synd at nogle ting bliver luftet så sjældent, og det er selvfølgelig en fantastisk luksus for mig at rende rundt og sige; ”nå, hvad skal vi tage med ud at spille i dag” – og så plukke ud, hvad jeg har lyst til. Men jo, det kunne jeg godt tænke mig.

TS: Nu nævnte du selv, at der er nogle få helt specifikke ting du mangler at have i samlingen, er det nogen hemmelighed, hvad det er?
AB: Ehhh…ja! (griner)

TS: For nu lige at tale lidt om Drumshow 2004 – kan du fortælle lidt om, hvad DrumShow 2004 egentlig går ud på?
AB: Ja det kan jeg godt – i bund og grund så er det en vaskeægte tromme-nørde-dag! Jeg har igennem mange år savnet at der var sådan en ren trommedag. Selvfølgelig er det mest vintage-siden der interesserer mig, men jeg har jo også igennem årene fundet ud af, hvor forholdsvis få i Danmark der interesserer sig for det. Så ideen gik mere og mere på at lave et så bredt arrangement som overhovedet muligt. Man går jo altid og venter på at nogle andre tager initiativet – det skete aldrig, så engang i foråret tog fanden pludselig ved mig, og så sagde jeg ”nej, så gør jeg det!”

TS: Hvad er dine forventninger til DrumShow 2004?
AB: Mine forventninger er, at de folk der deltager får en kanon trommedag. Det er det der er min ambition, og det tror jeg på skal lykkes. Hænge ud i trommekollegaers selskab, og fordybe sig i trommer!

I 1984 fremstillede Ludwig 75 specialgraverede messing lilletrommer i anledning af deres 75 års jubilæum. Denne her nr. 41 tilhørte i mange år den tidligere Status Q trommeslager Jeff Rich.

TS: Hvad kan publikum forvente sig af dagen mere specifikt?
AB: Man kan forvente sig rigtig mange ting. 1) Der vil være en række butikker og producenter der viser flagskibene indenfor trommesæt, bækkener og tilbehør; 2) Så vil der med garanti være nogle kanon tilbud på dagen; 3) Der vil være udstilling af en håndfuld sjældne vintage sæt – primært Ludwig – og så vil der være en loppeafdeling, hvor man kan købe/bytte/sælge ting og få ryddet ud. Så vil der – ikke mindst – være forskellige optrædener på scenen i løbet af dagen. Safri Duo lægger vejen forbi og giver lidt smagsprøver, der kommer nogen jeg glæder mig rigtig meget til at vise – de hedder ”Nuclear Devils Drumband” og er et amerikansk inspireret show-trommeband i den stil, man ofte ser til store amerikanske sportsbegivenheder. Jeg har set dem flere gange og det er en kanon oplevelse! Så kommer der en trio der hedder ”UHA” med Niels Ratzer på trommer, som jeg har oplevet en enkelt gang og det var bare for fedt! Sidst, men ikke mindst bliver der gennem hele dagen lodtrækninger om rigtig flotte præmier der bliver sponseret af de forskellige leverandører. Så har vi Tom McEwan som konferencier hele dagen, så jo – jeg synes alle sejl er sat for at vi trommefolk får en kanon god dag!

Original 10 tube lug Black Beauty fra sidst i 20’erne. Med kalveskind, datidens stikker og trommebog.

TS: Hvordan har det været at stable et sådan arrangement på benene?
AB: Det har været hårdt og lærerigt, men det er også blevet modtaget utroligt positivt i trommebranchen. Nu er jeg slet ikke indenfor musikbranchen i mit daglige arbejde og har aldrig arrangeret denne type events før, så der er da mange ting, jeg skulle tage stilling til og finde ud af at få til at hænge sammen.

TS: Så har der været mere arbejde i det end forventet måske?
AB: Ja – det har der…

TS: Er du ene mand om det, eller har du et ”crew” bag dig?
AB: Nej, jeg er ene mand. Jeg har så nogle der har hjulpet mig på design siden, min bror har lavet websitet (www.drumshow.dk). På selve dagen får jeg hjælp af en flok jobbere. Men det er mig der 100% er drivkræften, men med god hjælp fra folk.

TS: Hvis det nu viser sig at blive en succes, bliver der så et DrumShow 2005?
AB: Ja det gør der… Bliver det her en succes, både for dem der besøger og dem som deltager, så bliver der et show igen til næste år, og næste år, og næste år… Drømmen er, at det kunne blive en årligt tilbagevendende begivenhed.

http://www.drumshow.dk/


Ingen kommentarer endnu - vær den første til at kommentere dette emne!