Med Saybia i studiet

Palle Saybia

Saybia startede den 10. januar indspilningerne til deres opfølger af kæmpe successen “The Second You Sleep”. Hvordan de 5 “Nyborgdrenge” klarer denne nærmest umenneskelige opgave kan du læse om her, hvor trommeslager Palle Sørensen fra orkestret med jævne mellemrum holder os opdateret om slagets gang på Gotland…

Af Palle Sørensen, SAYBIA

1.rapport, 20. Januar 2004

Forhistorie
Den 21. Januar 2002, udgav 5 unge knøse med oprindelse fra Fyn og Norge en plade. En debutplade. Pladen hed The Second You Sleep, og bandet hedder Saybia. Efter 2 år og 200 koncerter er det tid at komme videre…

Nutid
Vi har 20 ideer, færdige og halv-færdige numre med i kufferten som skal ud af systemet, ned på bånd, og det bedste af det skal ud på en plade. Den svære to’er. Heldigvis er det nærmere en smuk solopgang, end en tung sky over hovedet.

Til Gotland
En Convoy bestående af en lastbil fra Eurocar, et grønt folkevognsrugbrød fra 1975 uden varme og en svensk Volvo, drog vi afsted fra øveren fredag den 9. Januar, klokken ca. 12:30. Lastbilen pakket med trommer, guitarer, basser, forstærkere, højtalere, keyboards, et flygel, et orgel, lamper, tæpper, kondicykel (ja!) og alverdens andre ting. Turen gik mod Øresundsbroen, gennem Skåne til Oscarshamn, hvor vi skulle nå en færge klokken 21. I et folkevognsrugbrød uden varme er det en lang og kold tur…

Klokken ca. 00:30 nåede vi Gotland og studiet, og følte os hjemme med det samme. Her er en virkelig god vibe. Ud over studiet, hvor vi naturligvis kommer til at bruge langt det meste af tiden, har vi lejet os ind i en lejlighed oppe i byen, så vi har et sted at sove. Der er desværre rygning forbudt i lejligheden, men heldigvis er der altan med havudsigt, hvor man kan ryge sin morgencig, så det er et kompromis der er til at leve med…

Trommerne, Ludwig
Jeg har taget to trommesæt med mig. Et blue sparkle Ludwig fra midt 70´erne bestående af 26” stortromme og 14”, 16”, 18” toms. Jeg fandt det i 2001 da alle grundspor til TSYS (The Second You Sleep, red.) var indspillet, og vi skulle til Stockholm og indspille strygere. Vi gik en tur rundt i området og kom til at stikke hovederne ind i en musikforretning der solgte Vintage-instrumenter – hovedsageligt guitarer og trommer. Mit første møde med vintage-trommer. Foran mig stod mit drømmesæt. Det fik mine håndflader til at svede, og mit hjerte til at slå hurtigere. Det var jeg nødt til at have med hjem. Siden har jeg brugt det live, hvilket det egner sig fremragende til og har ikke haft det med i studiet, med undtagelse af et par demo-indspilninger. Så jeg er meget spændt på hvad det kan på det område.

Trommerne, Slingerland
Det andet er et senere fund. Et champagne sparkle Slingerland fra midt 60´erne, som består af 22” stortromme, 13″ og 16” toms. Det har et hurtigere anslag, og er klarere og rundere i lyden, og nemmere at styre end Ludwig-sættet, som pga. de store kedler er mere skramlede og tungere at spille på.

Lilletrommer
Jeg har tre lilletrommer med mig: En 14×5” Ludwig blue sparkle jazz festival fra midt 60´erne, en 14×6” Ludwig i blik, og en Pearl Masterworks 14×4” i rosentræ som desværre er blevet skæv i reifen. Så den er der ikke meget ved pt… Ud over disse har jeg slæbt et lille sortiment af bækkener med, 6″, 8″, 10” rototoms, en Gong og div. raslegrej.

Fortsættelse følger…


2. rapport, 26. Januar 2004

Rare vibrationer
Vi er kommet godt i gang, og har efterhånden fundet os godt til rette i de rare omgivelser. Både i og udenfor studiet. Visby er en by med ca. 20.000 indbyggere. Den indre by er omgivet af en næsten intakt bymur fra middelalderen, og byen inden for denne mur er en velbevaret middelalderby, uden nyt hi-tech byggeri, busser og larmende trafik. Her hersker en enestående og beroligende stemning man ikke finder mange steder. I det hele taget finder man ikke noget der ligner disse omgivelser mange steder. Uden for bymuren finder man nybyggeri og indkøbscentre, burgerrestauranter osv.

I studiet
Indspilningerne er også kommet godt i gang. Vi har brugt de første par uger på at falde til, og finde ind i en slags arbejds-rytme. Et nummer ad gangen. Der ligger 20 numre i en stor blandet bunke som vi hiver ned et ad gangen, og arbejder med at finde ind til kernen af.
Vi har på nuværende tidspunkt ca. fire grundspor nede, og jeg har haft gjort brug af begge trommesæt. To numre på Ludwig-sættet, et nummer på Ludwig-sættet med Slingerland-stortrommen, og det sidste på Slingerland-sættet alene.

Lilletrommebøvl…
Jeg har haft en del bøvl med at stemme mine lilletrommer. Måske fordi den ene er blevet tabt på jorden så reifen er slået skæv, og den anden har været pakket op og ned og ud og ind ca. et par hundrede gange de sidste par år. De skulle nok have haft et tjek inden vi tog herop…!
Men man bliver klog af skade, så i morgen sætter jeg mig ombord på færgen, og tager til Stockholm og får dem tjekket efter. Jeg ved der er fristelser at finde i Stockholm, så jeg er lidt spændt på hvad jeg har med den anden vej…

Måske mere om det næste gang…


3. rapport, 10. Februar 2004

Så er vi tilbage med et nyt afsnit – eller udsnit – af begivenhederne på den i øjeblikket vindblæste ø i Østersøen.

Tur til Stockholm
Udflugten til Stockholm blev jeg nødt til at udskyde en uge. Tanken var at tage afsted i bil og færge i tilfælde af jeg skulle have noget tungt med tilbage. Men de lunefulde Svenskere havde åbenbart besluttet at indstille færgesejladsen lige nøjagtig i denne uge.
En uge senere satte jeg mig på et propelfly sammen med Søren, de to problematiske lilletrommer og en sur stewardesse, der kiggede ondt på mig. Jeg fik dem fikset, og faldt over en Slingerland Blue Sparkle lilletromme i træ og en Ludwig i aluminium. Slingerland-trommen er af træ, og har en tør, varm, fed lyd. Den lyder meget karakteristisk. Meget vintage. Den måler 14×5.5″ og er fra midt i 60’erne engang. Aluminium-trommen er ligeledes 14×5.5″, men mere aggressiv i lyden og lyder som en mellemting af træ og metal. Også denne er fra midt i 60’erne. Jeg har ikke brugt den til noget endnu, men jeg kunne forestille mig at den ville klæde et uptempo rockbeat godt.

Arbejdet
Vi er kommet ind i et godt flow arbejdsmæssigt. En arbejdsdag i studiet er mellem 12 og 15 timer, så der kommer noget fra hånden. Der begynder at tegne sig et billede, og man går hjem med en god og tilfreds fornemmelse i kroppen, og sover godt om natten.
Jeg vil undlade at komme så meget ind på musikken i sig selv, og hvilken udvikling der er sket siden vi lavede en plade sidst, for to et halvt år siden. Det vil jeg overlade den enkelte lytter selv at bedømme det færdige resultat til den tid…

Alt for nu…


4. rapport, 4. Marts 2004

Så er vi tilbage med det sidste kapitel.

Tiden går
Bedst som man næsten føler man har bosat sig her, er det snart tid til at rykke rødderne op og drage tilbage til Danmark, og den virkelige verden. Forude venter mixning af pladen, sammensætning af pladen, mastering, cover, foråret, sommeren, og release af det endelige resultat. Det kribler lidt i maven, når man tænker på at det vi har gået heroppe og haft helt aldeles for os selv, på et tidspunkt skal søsættes, med alt hvad det indebærer. Men det er en godartet kriblen, for en stor del af det som det indebærer er, at vi skal ud og spille på en masse scener og trykke den af med et nyt repertoire, og det er fa´me fedt! Her og nu
Det føles stadigvæk som om det er langt ude i fremtiden, og lige nu er vi jo stadigvæk her, i gang med indspilningerne. Vi har nu kun ti dage tilbage, og på en måde føles det som om vi kom i sidste uge, og på en anden måde som om vi har været her et år.
Men man kan nå meget på ti dage, og der er blevet jammet en del nye ideer op, så der er masser af nyt musik at fordybe sig i og drømme væk til. Så glemmer man hvor mange dage der mon er i en uge, hvad dato det mon er, og hvad klokken mon er blevet. Så kan tiden løbe hvorhen den vil…

Om trommerne…
De to lilletrommer jeg fandt i Stockholm holder perfekt. Slingerland træ-trommen er blevet brugt til alt hvad der er blevet indspillet siden, indtil i dag, d. 2. marts, hvor alu-trommen endelig skulle komme til sin ret. Den er sprød og varm, og er ”frisk” i lyden.
Hvis man skulle give den en smag, skulle den nok smage lidt af frisk, skyllet salat… Det er faktisk de hotteste nyheder omkring selve trommedelen, for i virkeligheden har der ikke været nogen problemer ud over dem der var med lilletrommerne i begyndelsen af opholdet, og det lille problem blev løst ved at drage til Stockholm og finde de rigtige trommer, der havde den lyd jeg forsøgte at pace ud af de andre…

Foto serie
I stedet for at sludre videre om problemer der ikke har været der, har jeg taget nogle billeder af noget af gearet, som er blevet anvendt på denne plade.

http://www.saybia.dk/

Ingen kommentarer endnu - vær den første til at kommentere dette emne!