www.trommeslageren.dk
BIOGRAFIER
www.trommeslageren.dk Danmarks førende website for trommeslagere...
ANDRE BIOGRAFIER
Abe Laboriel Jr.
Alex Riel
Buddy Rich
Danny Gottlieb
Dave Weckl
Dennis Chambers
Don Powell
Elvin Jones
Gene Krupa
Jeff Porcaro
John Bonham
John JR Robinson
Laust Sonne
Mike Portnoy
Neil Peart
Omar Hakim
Simon Phillips
Steve Gadd
Stewart Copeland
Vinnie Colaiuta
HAR SPILLET MED
Slade
Slade 2
Ambrose Slade
The 'N Betweens
The Vendors
Johnny Travelle and The Travellers
Dave Hill
Jim Lea
Noddy Holder
Steve Whalley
John Berry
Mal McNulty
Dave Glover
Trevor Holliday
Craig Fenny
Steve Makin
Johnny Howells
Micky Marson
Dave "Cass" Jones
Johnny Shane
Bill Diffy
Sue Wilkinson
Don Powell
Don Powell blev født den 10. september 1946 i Bilston, West Midlands, England.

Grej:
Don Powell spiller på Pearl trommer og Sabian bækkener.

Drummerworld:
http://www.drummerworld.com

Websites:
http://users.swing.be/amazingslade/
http://www.trommeslageren.dk/index2.php?id=25

Diskografi udpluk:
Alive! (Slade)
Slayed? (Slade)
Old New Borrowed and Blue (Slade)

Historien om Don Powell
Donald George Powell kom til verden som den næstældste af Walter og Dora Powells fire børn. Han begyndte at spille trommer som 13-årig spejder og sluttede sig som 16-årig til gruppen The Vendors. I 1963 stødte guitarist Dave Hill til, og i slutningen af 1964 skiftede gruppen navn til The 'N Betweens.

Don arbejdede en overgang i et stålværk, hvor han testede metaller, men blev i 1965 professionel med The 'N Betweens. Bandet indspillede en EP og nød lokal berømmelse. Det var dog først, da bassist Jim Lea og forsanger Noddy Holder i 1966 kom med, at gruppen var på vej mod verdensberømmelse. De fire Wolverhampton-drenge aftjente som så mange andre britiske grupper deres musikalske værnepligt ved at spille i pubber og klubber i England og Tyskland, og efter yderligere to navneskift til først Ambrose Slade og siden Slade samt mødet med manager Chas Chandler (tidligere bassist i The Animals og manager for Jimi Hendrix), nåede gruppen i 1971 toppen som verdens førende glam rock band med hittet "'Coz I Luv You".

På grund af sine kraftfulde slag blev Don hurtigt kendt som "the hard hitter". Han har sin egen rockstil med grundrytmen liggende på beatet samtidig med, at han anvender avancerede mellemslag til at skabe skæve rytmer. Don bruger ofte sin gulv tam til at holde rytmen med i stedet for high hatten og opnår derved en meget tung og mørk lyd.

I 1973 var Don involveret i en bilulykke, hvor hans daværende kæreste Angela Morris blev dræbt, og hvor han selv blev hårdt kvæstet med bl.a. åbent kraniebrud. Hans liv hang i en tynd tråd, men til lægernes forbløffelse begyndte han allerede efter et døgn at bedres, og efter 6 uger var han tilbage hos Slade. Ulykken gjorde dog, at Don mistede smags- og lugtesansen samt sin korttidshukommelse, så det blev nødvendigt for ham at føre dagbog for at kunne huske.

Slade havde over 20 hits på den engelske top 20 i årene 1971 til 1984, herunder "Look Wot You Dun", som Don Powell i 1972 skrev teksten til. I Slades tidlige år forfattede Don adskillige af bandets tekster, men herefter overtog forsanger Noddy Holder rollen som tekstforfatter til bassist Jim Leas musik. Slade spillede sammen i den oprindelige besætning frem til 1991, hvor Holder/Lea forlod bandet, men gruppen fortsatte med nye medlemmer på deres pladser. Slade spiller stadig overalt i Europa, og deres musik er stadig karakteriseret ved Dons massive trommelyd.

Tak til Lise Falkenberg for arbejdsindsatsen.

- TIL TOPPEN -