Ringo Starr – var det rent held?

Ringo Starr

Af John Bryant, oversat af Gunnar Kristiansen

Nogle mener at Ringo Starr er den heldigste talentløse person på jorden. Alt hvad han behøvede at gøre, var at smile og nikke med hovedet! Nå ja, så skulle han holde rytmen for tre af de mest taltentfulde sangskrivere nogensinde. Hvilket andet indtryk kan man have, når man skal vurdere den rolle som Ringo spillede for The Beatles success? Var Ringo simpelthen bare på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt?

Her er 13 grunde der kunne hjælpe med at vende dette billede af Ringo:

1. Grund
Ringo var den første ægte rocktrommeslager der blev set på TV. Alle rock’n’roll trommeslagerene man så med Elvis, Bill Haley, Little Richard, Fats Domino og Jerry Lee Lewis var R&B trommeslagere der havde skiftet spillestil fra swing a la 40’erene og 50’erene til en mere hårdtslående og “rocket” lyd som man forbinder med numre som “I want to hold your hand”. De var klædt i jakkesæt og holdt trommestikkerne på “den gamle måde” ligesom militær folk, klassiske slagtøjsfolk og jazztrommeslagere. Ringo viste verden at der skulle ligges mere power i ordet “rock” i rock’n’roll, så han holdt begge sine stikker som hamre, og fortsatte med at bygge fundament for rock musikken…

2. Grund
Ringo ændrede den måde hvorpå trommeslagere holdte deres stikker ved at gøre det såkaldte “matched grip” populært. Stort set alle vestlige trommeslagere før Ringo holdt på den gamle måde. Det gamle greb stammer fra militærtrommeslagere der benyttede det for at kompensere for den skæve vinkel lilletrommen havde, når den hang over skulderen. Nu om stunder er selv mange klassiske slagtøjsspillere gået over til “matched grip”.

3. Grund
Ringo startede en trend med at placere trommeslageren på høje podier for at være så synlig for resten af bandet som muligt. Da Ringo spillede i Ed Sullivan Showet i 1964, vagte han straks tusindvis af kommende trommeslageres opmærksomhed ved at placere sig over de øvrige “Beatler”.

4. Grund
De selv samme “wannebe” trommeslagere bemærkede også at Ringo spillede på Ludwig trommer, og de styrtede straks ud og købte tusindvis af Ludwig sæt hvorved Ludwig blev det man dengang spillede på, hvis man var rocktrommeslager med respekt for sig selv.

5. Grund
Ringo ændrede lyden af indspillede trommer. Omkring det tidspunkt hvor pladen Rubber Soul udkom (6. December 1965), blev lyden på de indspillede trommer mere distinkt. I samarbejde med teknikerne i Abbey Road studierne, opnåede Ringo denne lyd ved at stemme trommerne lavere, ved at dæmpe trommerne med diverse materialer, og ved at sætte mikrofoner på alle trommerne.

6. Grund
Ringo har næsten perfekt tempo. Dette gjorde det muligt for bandet at indspille en sang 50-60 gange, og så klippe en perfekt version samme af alle indspilningerne uden at man kunne høre det. I dag bruger man clicktracks til den slags, men Ringo klarede det dengang uden, og mange mener at The Beatles’ plader havde lydt helt anderledes hvis ikke de havde haft denne mulighed.

7. Grund
Ringos “feel” har sat standard for hvordan et beat skal spilles. Det er afslappet, men aldrig slæbende. Stabilt, men altid levende. Og ja, der er en god portion musikalsk velovervejelse bag hvad der blev spillet og hvornår. Under de fleste optagelser er trommeslagerens “grundspor” et barometer for hvor godt resten af det som orkestret indspiller kommer til at lyde. Hvis ikke trommerne lyder/føles godt, så er resten af bandet dødsdømt fra starten. The Beatles havde sjældent – hvis ikke aldrig – dette problem med Ringo.

8. Grund
Ringo hadede trommesoli, hvilket han vandt point på hos mange. Han spillede kun én trommesolo med The Beatles. Det var 8 takter i “The End” på B siden af Abbey Road albummet. Nogle siger at det ikke var nogen teknisk fremvisning der er værd at snakke om. Men tag en metronom, sæt den på 126 bpm, og du kan sync’e Ringo og metronomen op let som ingenting!

9. Grund
Ringos evne til at spille i skæve taktarter hjalp til med at skubbe sangene ind på ukendt land. To eksempler er “All you need is love” i 7/4 og “Here comes the sun” som har en gentagende passage i 11/8, 4/4 og 7/8 i omkvædet.

10. Grund
Ringo havde færdigheder i mange forskellige stilarter. Dette viste han f.eks. med “two-beat” swing i “When I’m sixty-four”, ballade spil i “Something”, R&B swing på “Leave My Kitten Alone” og “Taxman” samt country spil på Rubber Soul albummet. Dette hjalp Beatles til let at udforske mange forskellige musikalske retninger.

11. Grund
Ideen om at Ringo bare var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt er forkert. Rent faktisk udtrykte producer George Martin sin utilfredshed efter den første session med den oprindelige trommelslager Pete Best. Derfor besluttede Paul, George og John at hyre – hvad der var betragtet som den bedste trommeslager i Liverpool på det tidspunkt – Ringo Starr.

12. Grund
Rygterne om at Ringo ikke spiller på særlig mange af The Beatles sange holder heller ikke. Faktisk spillede Ringo på samtlige numre (hvis man ser bort fra Anthology 1) bortset fra “Back in the USSR” og “Dear Prudence” hvor Paul McCartney spiller trommer fordi Ringo midlertidigt var hoppet ud af orkestret, “The ballad of John and Yoko” hvor ligeledes Paul spiller – denne gang fordi Ringo medvirkede i en film, samt 1962 versionen af “Love me do” hvor session musikeren Andy White spiller.

13. Grund
Da Beatles blev opløst, og de alle prøvede at komme væk fra hinanden, valgte John Lennon Ringo til at spille trommer på hans første solo album. Som John engang sagde: “If I get a thing going Ringo knows where to go, just like that..” En god sangskriver kan ikke ønske sig mere af en trommeslager… det skulle da lige være at smile og vippe med hovedet.

John Bryant er en 43 årig gammel trommeslager og producer fra Dallas, Texas. Han har indspillet og turneret med Ray Charles. John startede med at spille trommer efter at have set Ringo Starr i Ed Sullivan Show i 1964.

Ingen kommentarer endnu - vær den første til at kommentere dette emne!