Besøg på Paiste’s bækkenfabrik

Folk der kender mig ved, at de to trommudstyrs-mærker der betyder mest for mig er Ludwig og Paiste. Lige siden jeg var barn, og første gang så KISS’ Animalize koncert fra 1984 på VHS, har de to mærker hængt uløseligt sammen for mig. At se Eric Carr lægge al sin energi og sjæl i sit spil bag det enorme Ludwig trommesæt, var helt fantastisk for en 8 årig knægt. Og man må sige at deres product-placement fungerede.

Lige siden jeg fik mit første rigtige bækken som 14 årig – et 20” Paiste Innovations Medium Ride – har det været en drøm for mig at se hvordan netop Paiste bækkener bliver lavet. Den drøm gik efter mange år endelig i opfyldelse…

Kort om Paiste

Estisk-fødte Michail Toomas Paiste startede allerede helt tilbage i 1901 med at reparere og producere slagtøjsinstrumenter i en lille musikbutik i Rusland. Den russiske revolution betød at Michail Toomas Paiste i 1917, var nødt til at flytte tilbage til Estland hvor produktionen blev genoptaget.

Anden verdenskrigs udbrud gjorde, at produktionen var nødt til at flytte til Polen i 1940-44, og senere i 1945 til Nord Tyskland. I 1957 rykkede bækkenproduktionen til Nottwil i Schweiz, hvorimod gongproduktionen forblev på fabrikken i Tyskland, hvor også de helt billige bækkener bliver produceret i dag.

Optakten

Den 16. juli 2017 tog jeg bilen fra København og satte kurs mod Tyskland. Den 19. juli 2017 ankom jeg til Schweiz, efter en længere tur ned igennem Tyskland, med nogle indlagte stop og overnatninger på vejen. Heriblandt en halvdagstur til Thomann i Treppendorf, med rundvisning på det enorme lager- og logistikområde.

Turen

Den 20. juli 2017 klokken 8.30 tog jeg bilen mod Nottwil. En lille by som huser 3.439 indbyggere (2010), og som ligger lige ned til den skønne Sempachersee. Jeg havde en aftale med Paistes artist-relations manager Christian om en tur rundt på fabrikken. Normalt er sådan en tur kun mulig for Paiste artister, distributører og forhandlere, så jeg var vist ret heldig – alt taget i betragtning. Det er desværre ikke tilladt at tage billeder på selve fabrikken, så billederne af produktionen i denne artikel er fra Paiste selv.

Produktionen

Modsat andre bækkenproducenter, så får Paiste deres råmaterialer ”færdige”, forstået på den måde at de får nogle metalskiver der allerede er den rette størrelse samt tykkelse og varmebehandlet. Skal bækkenet være mørkere i lyden får skiverne dog en ekstra tur igennem Paistes egen ovn. Dette sker bl.a. med Signature Dark Energy bækkenerne.

Derefter bliver centrum af skiven varmet op, før klokken bliver presset ud og hullet stanset.

Det begynder nu at ligne et bækken men skiven er, bortset fra klokken, stadig flad og bækkenprofilen mangler endnu. Hvor nogle andre bækkenproducenter, samtidig med at klokken bliver presset ud også presser skiven i form, så sker dette hos Paiste ved hjælp af hamringen.

Hamring

Til det grove hamringsarbejde bruger Paiste en maskine der ved hjælp af pneumatik (lufttryk, red.) presser en hammer ned med stor kraft. Bækkensmeden styrer trykket og hastigheden med foden på en pedal, mens han eller hun fører bækkenet rundt. Helt inde rundt om klokken skal hamringen være tæt, og så bliver der større afstand mellem slagene jo længere ud mod kanten man kommer.

Nu ryger bækkenet videre til håndhamringen. Her fintunes bækkenet så det får den helt rette profil. Alle Paiste bækkener har en ”klangmuster”, en form for master bækken som følger rundt i produktionen. Så kan der hele tiden tjekkes og måles om bækkenerne får den rette hamring og profil. Denne master bliver desuden også brugt til at teste lyd i sidste ende.

Drejning

Efter bækkenet er blevet håndhamret er det tid til en tur på drejebænken. Her adskiller Paiste sig ikke fra andre producenter, og metoden er den samme. De fleste bækkener bliver drejet ned, med undtagelse af f.eks. Paiste RUDE serien. Serien, der blev introduceret tilbage i 1980, var den første serie af udrejede bækkener, og hvor man i dag mest ser udrejede bækkener i jazz og fusionsmusikken, så er RUDE serien henvendt til de mere hårdtslående genrer og trommeslagere.

Nu er bækkenet sådan set færdigt og mangler kun de sidste detaljer – serienummer, logoer samt et beskyttende lag lak/cymbal-protector som Paiste påfører alle bækkener inden logoerne bliver stemplet på.

Nu er bækkenerne klar til den endelige test. Dette gøres ved at teste bækkenerne op imod det førnævnte master-bækken. Dette bækken har ofte nogle år på bagen, hvorfor lyden i dette bækken er en anelse mørkere end de helt nye. Dette er en naturlig ting der sker for alle bækkener fra alle producenter. Bækkentesteren ved dette, og har derfor lært at lytte “uden om” den forskel som er i de nye kontra master-bækkenet.

Bliver bækkenet godkendt er det færdigt og klar til forsendelse. Paiste har ry for at være utroligt konsistente i lyd og kvalitet. To ens bækkener lyder også ens! Det er minimalt hvad der er af lydforskel, på trods af at de er håndlavede.

Efter rundvisningen på fabrikken, fik jeg lov til at komme en tur ind i bækkenrummet. Her er alle de bækkener som Paiste producerer pt. Her kan testes lige så tosset man har lyst. Desværre var jeg så overvældet så jeg ikke vidste hvad jeg ville teste, lidt som et barn i en slikbutik der ender med blot at vælge en pose vingummibamser.

Paiste Spirit 2002

I et tilstødende rum står lidt af en sjældenhed. Her står nemlig et Paiste Spirit of 2002 trommesæt. Der er kun produceret tre af disse sæt; et til Danny Carey, et til Carl Palmer samt dette som tilhørte Erik Paiste. De er lavet af samme legering som Paiste Signature bækkenerne, og eftersigende skulle de være lavet af genbrugte bækkener. Jeg forsøgte at løfte 14” gulvtammen, og jeg vil normalt ikke betragte mig selv som svækling, men jeg kunne kun løfte den få cm. over gulvet. De er tunge som bare pokker!

Efter turen

Min guide rundt på fabrikken var Paistes Artist Relations Manager Christian (til venstre i billedet nederst), og turen sluttede af med en omgang Schweizisk pizza i hyggeligt selskab med ham og Renato (til højre i billedet nederst) – den internationale Marketing Manager hos Paiste. Selv om jeg bare er en tosset amatør, så fik jeg en nærmest kongelig behandling.

Under mit besøg var jeg så heldig at få lov at hamre mit eget bækken. En ting der, som med resten af turen, normalt er forbeholdt Paiste artister og lignende.

Et fantastisk minde om en fantastisk tur!