Brandbjerg Jazzstævne 2004

Af Per Simonsen, 2004

Gennem længere tid havde jeg gået og luret på et højskoleophold, men havde aldrig fået sparet sammen til det – delvis grundet en nørdet grejfreak som blev ved med at bruge mine penge… Ad flere omgange havde jeg hørt om forskellige steder, hvor man kunne tage et kortere eller længerevarende højskoleophold, der kun gik ud på at spille musik. Blandt andet havde jeg hørt lidt om Vestbirk, Ærø og Brandbjerg Højskoler. Sidste år tog jeg så for første gang på det 9 dage lange Brandbjerg Jazzstævne.

Jazzstævnet har en lang historie bag sig og var faktisk tidligere et professionelt musikstævne ledet af Den Danske Jazzkreds. Dette sprang de dog fra for 7 år siden og valgte at bruge deres ressourcer udelukkende på Vallekildestævnet, der så til gengæld også er på et virkeligt højt niveau; det er der, de kendte jazzmusikere tager hen for at lære nyt! Siden hen har Brandbjerg kørt deres eget stævne videre med stor succes, og stævnet har sandsynligvis den højeste koncentration af professionelle jazzmusikere som instruktører og de bedste amatører/kommende professionelle som deltagere.

Deltagerne rangerer aldersmæssigt fra 18 til et-par-og-70, men fælles for alle er en brændende interesse for musik og jazz i særdeleshed, samt en god portion talent og viljen til at gøre noget for at blive bedre. Endelig påvirkede det selvfølgelig også at jeg kunne tage af sted sammen med en kammerat fra Odense, som havde været af sted året før, og som anbefalede Brandbjerg Jazzstævne på det kraftigste! Guess what? Jeg blev sgu’ nødt til at tage af sted igen i år, og det vil jeg berette om i det følgende!

Danny på doktorrotation ved The Jazz Ensemble

The Jazz Ensemble
Nu er det jo ikke længere en hemmelighed her på forummet, at Danny Gottlieb var årets stjerne på Jazzstævnet, hvor han kørte sit eget sammenspilshold med pianisten Christoffer Møller som assistent. Dette hold kom jeg så ikke på…
Til gengæld kom jeg på et andet hold, som jeg blev fantastisk glad for at være havnet på! Jeg kom nemlig på ”The Jazz Ensemble”der er tænkt som et bigband-hold, men i realiteten vist nok nærmere var et ”small-band”. Dette hold blev ledet af den fantastiske basunist og arrangør Peter Jensen, der har fast plads i Radioens Big Band og som lige har vundet en international arrangørkonkurrence. Og sidst, men ikke mindst, så var Anders Senderovitz fra vores eget lille forum assistent på holdet. Og det var slet ikke så ringe endda; Anders dirigerer selv bigband i Odense, og havde den fordel i forhold til Peter, at han kunne give mig, som trommeslager, noget ret håndgribeligt at arbejde med. Så Peter og Anders supplerede hinanden godt, set fra en trommeslagers synspunkt!

Det var en glædelig overraskelse at havne på et hold fuldt af dygtige og engagerede musikere, der sagtens kunne hygge sig sammen – og det gjorde vi! – men som arbejdede koncentreret med musikken i de timer, der var sat af til det. Det er for mig klart at se, at jo mere man gør for det, jo mere får man ud af at være på et stævne som dette!

Danny Gottlieb – Undertegnede – Anders Senderovitz

Vi spillede numre af blandt andet Gil Evans og Peter Jensen, alt sammen i Peters lækre arrangementer, hvor man virkelig kunne nyde at alle instrumenter kom til deres ret, både hver for sig og i den ene ting jeg elsker allermest ved bigband: Ensemble-stykkerne! For de uindviede vil det sige de steder, hvor f.eks. alle blæserne spiller melodien eller blot samme del af et sted i melodien. Lyden (og lydtrykket) fra mange blæsere – det er fantastisk at være en del af! Endelig er der yderligere en fordel ved at spille i et bigband! Som trommeslager spiller du hele tiden, og det betyder ikke alene at du får lov at agere chauffør og vejviser for blæserne på den måde, hvor du kan lægge op til deres figurer, men også at du i solostykkerne sådan set fungerer som i en mindre besætning; det vil sige, at det oftest kun er rytmegruppen samt solisten i disse stykker, så her kan man altså også få lov at boltre sig! Og så ikke et ord om at man altid skal vente på at blæserne lærer deres stemmer – det var ikke et problem på nogen måde på vores hold! Tvært imod måtte jeg tage mig gevaldigt sammen for at følge med, men det lykkedes så også til sidst. Når jeg selv skal sige det… Hehe, nej, seriøst talt, så er en del af mit personlige formål med at tage på sådan et stævne netop at blive udfordret, og fordelen ved dette hold var, at jeg blev tvunget til at læse noder i tempo. Og det virker, skal jeg hilse at sige, når der sidder et helt orkester og venter på dig…

Stævnet generelt
Nu fulgte jeg jo ikke undervisningen på de andre hold, men så vil jeg benytte lejligheden til at sige lidt generelt om undervisningen og underviserne på stævnet, således som jeg oplevede det!
Undervisningen foregår på 3 forskellige måder: Sammenspilsundervisning, doktorrotation og workshops. Sammenspilsundervisningen er det bærende element på stævnet. Her har instruktørerne de melodier med, som holdet skal arbejde med, og det er – som navnet antyder – sammenspillet, der er fokus på. Nogle instruktører giver også plads til, at man selv kan tage et arrangement med. Undervejs bliver der også arbejdet med teori, klang, intonation osv., men normalt kun i det omfang, det er relevant for sammenspillet.

Doktorrotationen er et dagligt indslag, der finder sted efter sammenspilsundervisningen. Ideen er, at holdenes instruktører roterer rundt til de forskellige hold, således at man får så mange og forskellige input som overhovedet muligt! Og endelig er der workshops’ne, der varetages enten af en af de faste instruktører, en gæsteinstruktør eller ligefrem en gæstestjerne! Her er det, at der bliver fokuseret på de enkelte instrumentgrupper, hvor man får et mere personligt input i forhold til ens instrument. Det være sig såvel teori som teknik, øvelser, håndstilling, klang, variation, improvisation o.m.m. Instruktørerne er valgt således, at alle rytmiske instrumentgrupper og sang er repræsenteret. Det betyder også at man via doktorrotationen mindst en gang, udover workshoppen, får en professionel instrumentkollegas vurdering og gode råd. Og det giver lige så vel et instruktør-orkester, som hvert år giver en koncert, hvor deltagerne på stævnet kun kan sidde og måbe…

Cæcilie Norby og Lars Danielson (jazzbassisten – ikke hans rockkollega) er efterhånden faste gæstestjerner på stævnet, og det er fantastisk at få yderligere input af musikere på så højt et niveau! Cæcilie er supersød og dybt professionel, og Lars er mindst lige så flink, og har – udover det at han er en fænomenal bassist – den fordel, at han spiller stort set alle instrumenter selv, så han kan virkelig give alle i et orkester noget at arbejde med! Sidst, men absolut ikke mindst, så var Danny Gottlieb den helt store stjerne på Brandbjerg i år. En mere professionel og fænomenalt dygtig trommeslager, der samtidig er så sød, imødekommende og helt nede på jorden, skal man lede meget, meget længe efter! Det var selvfølgelig også ham, der stod for trommeslagernes workshop, og det var fantastisk at se ham demonstrere hans håndledsteknik igen! (Jeg så ham også til hans clinic i Odense). Her skal også nævnes, at Danny fik Anders Senderovitz til at vise whiskers-teknik, da Danny ikke selv mente, at han havde en decideret teknik til dette, men blot brugte samme håndledsteknik som til stikker. Anders har gået et helt år ved Ed Thigpen, og havde derfor mange ting han kunne vise. Efterfølgende har Danny også sagt, at det eneste han fortrød ved stævnet, var at der ikke var tid til, at han kunne få en time ved Anders!

Apropos workshops skal det da også nævnes, at Cæcilie og Lars stod for henholdsvis sang- og bas-workshops. Så får man vist ikke mere velkvalificerede instruktører her i landet!

Der gik for øvrigt en sjov historie på stævnet omkring et doktorrotationsbesøg: To doktorer (instruktører) er på deres rundtur nået til et hold, som de beder om at spille et nummer for dem. Og det går forrygende, men instruktørerne synes, at der er en mislyd et eller andet sted, som de ikke umiddelbart kan placere. Så holdet må på den igen og spille nummeret en gang til. Mislyden placeres så til at komme fra trommesættet, hvor på trommeslageren selvfølgelig prøver alt af og der nås frem til at det er hihatten der knirker. En af instruktørerne siger så: ”Det er da et G?” og trommeslageren knirker lidt mere med hihatten, hvorpå den anden instruktør siger: ”Narh, er det ikke nærmere et A?”. Det prøves efter på et klaver og vupti – vi har simpelthen en trommeslager, der knirker i G…

Og det sjove…
Udover selve undervisningen og sammenspillet foregår der også mange andre ting på stævnet. Maden på stævnet er et kapitel for sig selv! Så god mad har jeg ikke fået, siden jeg boede hjemme ved Mors kødgryder! Over en uge på den måde resulterer da også gerne i en lettere vægtforøgelse…
Hver aften er der forskellige musikrelaterede aktiviteter, såsom førnævnte lærerkoncert, vokaljam, stomp, lærerdiskotek eller en stævnedeltager kan have en musikdvd med, som man så kan nørde over. Så er der også fri jam hver aften, som foregår meget spontant. Det vil sige, at de forskellige jam sessions opstår spontant i de forskellige sammenspilslokaler, og hvis der er ledig plads – ja, så kan man være med! Dette resulterer så også i, at der ofte er adskillige jam’s i gang på samme tid. Og ikke mindst er der en fantastisk bar, som servicerer alle os musikere hele natten igennem. Og bagefter er der som regel fest på et eller andet værelse, hvis man kan holde så længe! Dette begynder også at kunne ses på enkelte deltagere allerede efter de første par dage…

Stævnet slutter med afslutningskoncerter, og det er vildt spændende dels at præsentere det, som man selv har arbejdet med hele ugen, og dels at høre alt det, som de andre har lavet. Og så bliver der ellers festet igennem bagefter! Alt i alt er der en helt fantastisk stemning på Brandbjerg Jazzstævne. Hvor finder man ellers sammen med så mange andre, der interesserer sig for nøjagtig det samme som en selv og er mindst lige så fokuseret på at blive bedre?

Ingen tvivl om at jeg skal af sted igen næste år!

OPDATERING: Siden denne artikel blev forfattet, er stævnet flyttet til Engelsholm – www.engelsholm.dk – i så fald at du skulle have fået blod på tanden.