Er trommeslagere klogere end andre?

Peter Vuust - Interview Trommeslageren.dk

Af Søren Jensen

De fleste trommeslagere har nok læst de populærvidenskabelige artikler på nettet, der udråber trommeslageren til den klogeste i bandet og derefter følt anerkendelsens behagelige rus. Men er det nu også hele sandheden?

For at teste denne ellers så bekvemme og ifølge internettet (!) veldokumenterede påstand, har jeg interviewet Danmarks pt skarpeste hjerne på området. Nemlig kontrabassist og hjerneforsker Peter Vuust, der netop er aktuel med bogen “Musik På Hjernen”. En bog, der giver forskellige bud på, hvorfor vi har musik.

Kan du kort ridse teorierne op, som du skriver om i din nye bog “Musik På Hjernen”?

Der er grundlæggende tre forklaringer:
1: Magesøgningsteorien, der bygger på Darwins teori om at vi har musik for at kunne tiltrække det modstatte køn og dermed sikre artens overlevelse.
2: Gruppeteorien, der handler om at musik er en social katalysator, der kan få en stor forsamling på bølgelængde ved at man enten synger, lytter til eller spiller musik sammen.
3: Udviklingsteorien, der i bredere forstand omhandler vores art og de sociale kompetencer, som musik også består af og som afgjort har sikret vores overlevelse.

Er trommeslagere klogere end andre musikere? På baggrund af linket her, kunne meget tyde på det?

Det er nok at overdrive forsøgets konklusioner, men der er en korrelation mellem musikalske evner og nogle af de delelementer, som intelligenstests består af, fx arbejdshukommelse. Arbejdshukommelse er evnen til at huske og manipulere med elementer, feks. tal, i korttidshukommelsen.

Hvis man får dopamin ved at tage ud at spille koncert og det går godt, findes der et stof, der bliver udskilt, hvis jobbet går dårligt?

Det er svært at sige, og det er ikke kun dopamin men også endorfiner, serotonin, nor- adrenalin, oxytocin, der påvirkes af musik. Mere generelt vil niveauet af de signalstoffer, der findes i hjernen, gå op og ned, og hvis man feks. er i dopamin-underskud, vil man ofte opleve en ubestemmelig trang til at foretage sig ting, der kan udløse dette stof.

Kan man blive afhængig af at øve og spille for at få dopaminen i omløb?

Ja, det kan man i et vist omfang.

Er det sandt at musik er det, der aktiverer allerflest dele af hjernen samtidig?

Det er en grov forenkling! Hjernen arbejder hele tiden. Det er dog rigtigt nok, at vi har set aktivitet i meget forskellige dele af hjernen under musikalsk påvirkning, men det betyder ikke nødvendigvis at musik er bedre for hjernen end så mange andre aktiviteter. Vi vil gerne som musikere kunne sige at musik har alle disse transfer-effekter (at man fx bliver bedre til matematik og sprog af at lytte til eller spille musik), men sandheden er at disse effekter er meget små. Musik er her nok mest fordi at det bringer os nydelse, både at høre og udføre. Jeg kender ingen, der spiller for at blive bedre til noget andet!

Hvad er det bedst at øve, hvis man gerne vil forbedre sit spil?

Man skal blive ved med at udfordre sig selv og det, hjernen foretager sig, når den forudsiger den nærmeste fremtid, det vi kalder prediction.
Hjernen laver modeller ud fra hvad den har lært og lagret gennem tiden. Og hvis du husker at udfordre disse modeller, bliver hjernen og kroppen stærkere til kernekompetencerne. Hvis du fx vil styrke dit 4/4 groove, kan det være en god idé at spille en masse forskellige taktarter for derved at styrke selve fundamentet i dit spil. Og så skal man blive ved. Jeg var på et tidspunkt mindre god til Db dur, men har i lang tid øvet mig netop på det, og nu glæder jeg mig, hver gang jeg skal spille i netop den toneart.

Hvad er det, der gør at polyrytmer er vigtige i musikken?

Vi har de tre grundelementer: melodik, rytmik og harmonik. Jo mere spænding der er i et af elementerne, jo bedre kan vi lide musikken indtil et vist punkt, så går det den anden vej. Vi kalder det en omvendt U-kurve. Vi er altså nødt til at opleve spænding i musikken, for at den kan have relevans for os. Omvendt kan man sige at hvis musikken bliver for kompleks i rytmikken, vil de fleste lyttere stå af på et tidspunkt, og så forvandles lyden fra musik til støj for os.