Achermann

Branchemedlem
  • Posts

    2,146
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    3

Everything posted by Achermann

  1. Jeg er også meget glad for Beyer Dynamic. Jeg har et sæt DT770 Pro, og de fås også i en endnu mere dæmpende model (DT770M). De lyder godt uden at 'farve' lyden alt for meget. Bruger dem både til øvning, musiklytning og -mix.
  2. in-ears.dk Jeg bruger som Gravengaard JH Audio JH16, som ganske enkelt lyder fantastisk. Ikke bare er lyden frekvensmæssigt afbalanceret, men stereoperspektivet er mere præcist og bredere gengivet end i alle andre høretelefoner, jeg har prøvet.
  3. Fuldstændig enig med Frederik, Shure SM57 er industristandarden af en årsag. Audix i5 er også ofte brugt og mindst lige så fed - den har en anelse mere top og er lidt bedre til ikke at opfange f.eks. hihat. De to mikrofoner koster også ca. det samme. Shure SM7B er en fantastisk mikrofon - først og fremmest i studiet. Den kan klare et rigtig højt lydtryk og lyder fantastisk på herrevokaler. Michael Jackson indspillede Thriller-albummet gennem en sådan mikrofon.
  4. Der er rigtig mange fede øvelser her indtil videre. Flere af dem er faktisk også med på Benny Grebs første dvd, hvor han f.eks. gennemgår øvelser med klikket placeret på forskellige underdelinger. Hvis der er mulighed for det, kan optagelser af ens eget spil også være er fantastisk værktøj til at arbejde på tightness og groove etc.) - hvis man tør!
  5. Jeg har en RT10K trigger, som jeg ikke bruger, liggende her i Aarhus. Måske den også kan bruges?
  6. Jeg ville også gerne slå et slag for HHX Evolution. Jeg har brugt min på utallige ballejobs, og den har altid klaret opgaven med bravour. Let at styre, lækker at spille på og lyder godt mic'et op.
  7. Minnemann har også været på tour med Wilson efter den seneste plade, så han er mit bud.
  8. Jeg har opgraderet lidt på snarefronten og ejer nu følgende tre ret forskellige lilletrommer: 14"x5"Pearl Sensitone Classic II i sortforniklet messing - har jeg ejet i mange år efterhånden. Den lyder som en klassisk messinglilletromme og ser efter min mening rigtig godt ud. 14"x6,5" Mapex Black Panther 'Sledgehammer' - jeg havde brug for en lilletromme med mere power og bund end min Pearl, og denne klarer opgaven så rigeligt. Igen en messinglilletromme, her (grov)hamret. Jeg bruger den i mit glam metal band. 13"x5,75" Sonor Benny Greb Signatue - den behøver ikke megen introduktion. Fantastisk alsidig lilletromme, som faktisk lyder lige som Bennys (næsten). Lavet i bøg og lyder godt både stemt højt og lavt.
  9. Du er ude i en større operation, som dog sagtens kan føre mange gode ting med sig. 1. Hvis du, som du skriver, er 'utrænet' i at bruge en computer, så synes opgaven som en stor mundfuld, men det vil jeg (og ingen andre forhåbentlig) være dommer over. Du kan imidlertid finde stor hjælp for fora som ts.dk og også YouTube, tænker jeg. 2. Yes, MIDI-out er vejen frem! USB-in kan være fint, men det er ikke nødvendigvis nok, se mit svar til punkt 4. 3. Ang. lydprogram (sequencer, DAW) så behøver du ikke nødvendigvis noget avanceret. På Mac er GarageBand et godt bud, men jeg har på stående fod ikke et lignende bud til pc oppe i ærmet. Det er mere et spørgsmål om at vælge det rette 'plug-in' - dvs. det 'program' som skal modtage MIDI-informationerne fra dit modul og lave dem om til trommelyde. Nogle af disse plug-ins kan nemlig også fungere 'stand-alone', dvs. uden noget andet program. Her findes flere, som adskiller sig ved bl.a. antallet af redigeringsmuligheder og for at 'forme' sin egen lyd. Jeg synes personligt, at Toontracks Superior Drummer 2 lyder rigtig, rigtig godt. Det er reelle optagelser af akustiske trommer i nogle af verdens fedeste studier, og det kan høres. Der kan desuden tilkøbes ekstra pakker med andre trommer fra andre studier. Lillebroderen hedder EZ Drummer, og er måske det bedste sted at starte. Andre bud kunne være XLN Audios Addictive Drums eller Steven Slate Drums. Som udgangspunkt har de dyreste plug-ins flest redigerings- og indstillingsmuligheder, men de kræver samtidig (måske) mest arbejde for at få de fedeste lyde frem. Igen, YouTube er en (stor) hjælp på dette punkt. 4. Du får brug for et eksternt lydkort (USB eller FireWire i det tilfælde), og her er det vigtigt at vælge et, som har nok outputs. Jeg ville i hvert fald som lydmand klart foretrække at få f.eks. stortromme, lilletromme, tammer og overheads ud hver for sig frem for ét samlet stereospor. Optimalt er alle trommer ud separat eller i hvert fald tammer og overhead som stereospor (dvs. min. 6 outputs). Forbindelsen til PA er derefter typisk med jack-kabler. Lydkortet kan også have MIDI-in. Forbindelsen er kort fortalt: - Fra modul til pc (via lydkort eller USB) og ind i plug-in - Fra plug-in til lydkortets outputs - Fra lydkortets outputs til mixerens inputs (PA) Jeg håber, denne lange smøre kunne give dig lidt hjælp på vejen eller om ikke andet noget at tænke over.
  10. Eller til den dovne: http://youtu.be/5ukU_9LhQ3s
  11. Nope, denne er så ny, direkte fra Sonor-fabrikken, som den kan være. Altså uden at jeg selv har været der vel at mærke.
  12. Jeg gav mig selv en lille ekstra julegave i form af den lækre Sonor Benny Greb lilletromme i bøg med et ydre lag af birk. Kedlen er ret tynd (5 mm., 9 lag), og lyden er derfor varm og meget alsidig. Den lyder faktisk, som når han selv spiller på den - bortset fra at der mangler en del på selve trommeslagerfronten; det lyder alligevel ikke helt som Benny. Anyways, Sonors håndværk er helt i top, og jeg kan kun anbefale denne lilletromme. Her er lige et par billeder - desværre kun lige skudt med iPhone: P.S. I øvrigt kan jeg varmt anbefale Promarks nye stikker, Select Balance serien, som kort sagt findes i to varianter: Forward Balance og Rebound Balance. Forskellen er primært stikkens 'taper', som har forskellig udformning mhp. stikkens vægtfordeling hhv. fremme eller tilbage. På billedet ses en rebound-udgave i tykkelsen svarende til 5B. Lækre stikker!
  13. Det kan vel også læses således, at Carlock er forpligtet til en Steely Dan tour i 2015, og derfor 'bare' ikke er med på Totos tour? http://totoofficial.com/news/236983 "Drums were performed by Keith Carlock who's commitments to Steely Dan prohibit him from participating in the 2015 World Tour. Shannon Forest will be behind the kit, who was a part of the band's 2014 North American run."
  14. Nøj, der ser lækkert ud, Mads! Hatten af for jeres store arbejde, der lønner sig i sidste ende. Jeg er helt vildt misundelig.
  15. Jeg tilslutter mig koret og glæder mig meget til at prøve dem i det nye år!
  16. Jeg skulle lige til at skrive, at du har overgået dig selv, Kasper. Det er dog en større diskussion, så jeg nøjes med at sige stort tillykke med meget lækkert sæt!
  17. Med dette mente jeg, at man let ville komme til at gaine sine OH lidt mere med denne metode for at få mere lyd fra tammerne, og så kan eventuelle dårlige scenevilkår sagtens blive et problem. Men igen, vi ved jo heller ikke, hvilken type musik det er? Skal det spille hele hallen op? Osv. osv..
  18. Jeg har godt nok spillet min del af den slags haljobs for 1000+ mennesker, og det ville jeg nødigt gøre kun med tre mikrofoner og uden en relativt stor front (PA). Ovenstående metoder fungerer efter min mening også bedst i studiet, hvor der ikke er feed osv. fra andre lydkilder. Det kan med andre ord være svært at få lyd nok fra dine tammer, medmindre du er en af de få trommeslagere, der kan afbalancere forholdet mellem tammer og bækkener. Har I heller ingen lydmand med på sådan et job? Jeg ville i så fald måske vælge at bruge pengene på en sådan i stedet. Mit indlæg er på ingen måder ment bedrevidende, tværtimod er det udelukkende velment.
  19. Jeg havde en 13" i et godt stykke tid, og den sagde sgu fedt! Ret tør med mørke undertoner og en lidt større lyd end man kunne forvente fra en 13". Det er en ret alsidig hihat med et tydeligt 'chick'. Jeg håber, du kan bruge det til noget.
  20. Jeg kan i princippet godt følge din problemstilling, Jonas. Og måske især ift. genren, hvor triggers og samples kan siges at være mere 'tilladte' - den diskussion vil jeg dog ikke bringe op her. Til gengæld vil jeg høre, om du har overvejet at køre akustiske bækkener sammen med? Jeg har gjort det live med stor succes, og Kasper Viinberg (tjek ham på YouTube) gør det i sit studie med rigtig gode resultater, hvis jeg skal sige det. Du kan sågar overveje at indspille bækkerne for sig selv efterfølgende, som flere bands har benyttet sig af. Ift. det rent tekniske, så lærer du hurtigt om velocity og quantize, hvis du bare har en lille smule erfaring med din DAW. De fleste af disse har også efterhånden muligheden for ikke at rette alt 100 %, men bibeholde den 'menneskelige feeling', om man vil.
  21. Det er faktisk ikke engang mig, der har gjort det, men den tidligere ejer. Jeg føler, trommerne har mere sustain med RIMS end med YESS. I hvert fald den form for YESS jeg tidligere har stiftet bekendtskab med. I den sammenhæng skal siges, at jeg pønser lidt på at smide ben på 14" og 16".