theghoul

Member
  • Posts

    17
  • Joined

  • Last visited

Reputation

0 Neutral

Profilinformation

  • Bopæl
    København
  1. Det kunne jeg godt være interesseret i, Henrik. Du må gerne sende mig en sms m. evt. foto: 27 20 30 87
  2. Jeg har bygget cocktailtrommer før, en i 12" x 24" af tre pearl-export-tammer limet sammen og en 16" x 25" af 1 Slingerland 16" + 1/2 pearl-export-tam ovenpå. Jeg har også bygget en cocktailtromme af en pearl-export 16" med 1/2 tama-rest ovenpå. De har allesammen passet perfekt i diameteren, så jeg har kunnet fylde limfugen ud usynligt før lakering. Denne gang vil jeg gerne pakke en 13" lilletromme og en 10" tam ind i cocktailtrommen og så transportere det hele i én kasse. Hvad lyden angår er det altid lidt svært at lave live-lyd på en cocktailtromme, som fungerer som både stortromme og gulvtam. Jeg forestiller mig at det bliver en mere åben og kontrollerbar lyd, hvis jeg adskiller de to trommer. Den store mængde luft, som bliver flyttet, når man spiller på stortrommen vil så ikke resonnere på den samme måde på gulvtammens skind (tænker jeg). Jeg kunne godt tænke mig at se et billede af din cocktailtromme, Hasse. Smid endelig et foto af den, hvis du har et.
  3. Mon ikke også en tapetsererrulle kan også bruges?
  4. Jeg vil bygge en 16" cocktailtromme af to 16" tønder så man kan justere den i højden og evt have muligheden for at dele den i stortromme og hængetam så jeg kan konvertere til cafesæt. Jeg skal bruge en 16" rest min. 6" høj. Nogen der har en rest at sælge?
  5. Det er sejt, ja. Men før det lyder rigtig godt, så kommer det ikke på tavlen. Kufferten er lavet i ca. 2 mm tyk plast. Der er lukke- og låsemekanismer der rasler. Sættet står og vipper, når jeg spiller på det. Der er udfordringer nok. Men når stortrommelyden bare er fed nok, så klarer vi nok også det.
  6. En af mine venner inviterede mig for et par år siden på en jam, hvor jeg spillede på hans hjemmelavede kuffertsæt. Her den anden dag faldt jeg så over en kuffert i vores storskrald og besluttede mig for at bygge et kuffertsæt selv. Samtidig ville jeg benytte lejligheden til at få ryddet op i mit loftsrum, hvor jeg har lidt for mange ubrugte trommer og ubrugte dele liggende. Idéen er, at have en piccolo og hi-hat og ridebækken i en taske. Resten skal kunne passe ned i kufferten. Jeg spiller pt i en skramlet bluesduo, hvor vi gerne skal kunne hoppe i en taxi, når vi skal ud og spille. Desuden spiller vi nogen gange i meget små lokaler, hvor et trommesæt simpelthen er for meget. Der er brugt en 12" tom til stortromme, en 14" sidetam er skåret ned i højden, så den passer i kufferten og så havde jeg en 10" koncerttam. Mine krav til mig selv var, at jeg ikke ville ud og købe noget nyt. Resultatet er ikke værst, men sættet er ikke færdigt. For ikke at sættet skal lyde af lort, har jeg dæmpet "stortrommen", så meget at den lyder fint, men lidt for dæmpet til vores blues (!). Jeg har en 16" afskåret top, som er blevet til overs fra et cocktailsæt, jeg byggede for nogle år siden. Den skal jeg have i som stortromme i stedet. Og så mangler jeg dele til en ordentlig skinne til pedalen og noget Pearl bækkenstativ, som passer til at glide ned i et pearl-tommount, som skal monteres i højre side og være teleskopagtigt, lidt som antennen på en transistorradio. Nu må jeg lige have skrabet de sidste dele sammen, så poster jeg det færdige resultat. https://www.dropbox.com/s/kh4p09g8ct70prd/DSC_0105.jpg?dl=0 https://www.dropbox.com/s/jdshfnm35xipd9y/DSC_0108.jpg?dl=0 https://www.dropbox.com/s/6wak1bu5xxdtxxj/DSC_0106.jpg?dl=0
  7. Så fik jeg lavet en mappe med billederne taget med mine mobiltelefoner, ikke supergode, men man kan se, hvad der sker. Der er et billede hvor "tapetserer" teknikken er illustreret. Man skærer ned igennem de overlappende ender, der hvor man gerne vil have samlingen og så er man i stand til at samle enderne som en syning. Jeg spændte en bøgetræsliste på samlingen og lod den sidde natten over. Som man kan se på billederne er samlingerne ikke helt perfekte. Jeg brugte 2 stållinealer, som jeg spændte på til at skære efter med en skarp hobbykniv. Men det er svært at undgå at de flytter sig en smule. Metoden kan dog godt anbefales. Ved påstrygning af finéren er det navnlig med store trommer et godt fif at have en buk stående ved siden af trommen til at føre finéren hen over, så fineren ikke kommer i kontakt med trommen, før man ønsker det. Jeg er godt tilfreds med resultatet, men det er en større arbejde at gå i kast med, end man lige tror. Trommerne ser en anelse mere orangerøde ud på billederne end i virkeligheden, hvor de ser mørkere ud. Jeg glæder mig til at se dem på en scene. Jeg er i gang med at finere en nyere Gretsch 6 1/2" lilletromme i samme finér. Jeg har en del palisander fineline-finér til overs, nok til et sæt mere, bare ikke bredden skal være mere end 42 cm. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at bruge den, så jeg er modtagelig overfor tilbud. Mit næste projekt er også Asba-trommer. Jeg købte et 20. 16. 13" sæt, som havde fået malet coatingen sort og desuden var hjemmemalet i rasta-farver på træet. Jeg har nu skaffet en del teak-finer og jeg har antagelig dele nok til at lave et sæt, som kommer tæt på at være et komplet og originalt udseende asbasæt i teak. Men kommer tid. Tak for de gode råd, D'herrer Jakob Øllgaard
  8. https://www.dropbox.com/sh/hmah145trjaq5nd/AADaefnjzLhwAcAF4zuBbEA6a?dl=0
  9. Jeg har forsøgt at lægge nogle billeder op, men der er ikke plads og jeg kan ikke finde ud af at komprimere dem; Jeg har lige fået Windows 10
  10. Efter at have researchet (bla. herinde og tak for det!) valgte jeg en fremgangsmåde med gul lim (vandfast lim, som traditionelt kommer i gule flasker, heraf navnet) og påføring med strygejern. Jeg lagde tønderne på en lægte over to bukke, så jeg kunne rotere dem frit. Finéren og tønderne fik smurt et lag lim på, som blev fordelt jævnt med en tapetsererulle. Jeg sprayede vand på den anden side af finéren. Så lod jeg det tørre til det var fingertørt. Dette gjorde jeg i alt tre gange, altså tre lag lim både finér og trommer. (Her har man så meget som 24-36 timer at gå på inden man behøver at rykke videre, så man kan godt holde fyraften her hvis det er ... ) Selve påføringen er ikke nervøs, når det kommer til strygejernet og temperaturen, som skal være tæt på max, men som ikke kommer tæt på at brænde mærker i finéren, men man skal selvfølgelig passe på. Men problemet opstår, hvis finéren ikke kommer på lige og man bliver nødt til at korrigere. Så er det min erfaring at man bør påføre et ekstra lag lim og vente til det er tørt. For man trækker limen af, når man bakker tilbage igen. Efterfølgende gik jeg efter med strygejernet igen, der hvor der var luftlommer. Så sad den der også, bortset fra et enkelt sted, hvor jeg måtte have fat i en skalpel og en injektionssprøjte for at få mere lim ind under finéren. Samlingerne er selvfølgelig vanskelige, hvis man ikke vælger at overlappe. Uanset om man vælger at overlappe eller, som jeg valgte at gøre, at lave et tapetserer-snit ned igennem begge stykker finér og pille enderne ud, så ser det bedst ud, hvis samlingen går ned igennem et par spændehuse. Så er der også bedst styr på, at den ikke løfter sig igen. Jeg brugte en lang lineal som jeg spændte på med to tvinger. Jeg slap fint (ikke perfekt men fint) fra samlingerne, som blev næsten snorlige og fint tætte. Efter at have tørret i en uge skulle trommerne slibes. Jeg startede med korn 400, selvsagt skal man være meget forsigtig med 0,6 mm finér. Så 600, 800, 1000 og 1500, som jeg havde liggende fra et andet projekt. Jeg købte en kinesisk tung-olie i Biltema, som er måske de eneste der forhandler den slags olie) og prøvede lidt på nogle prøvestykker, som jeg havde fineret med nogle rester. Det blev meget pænt, men ikke sådan wow-pænt. Jeg fandt en træolie på min hylde og bare for at sammenligne prøvede jeg den. Den var wow-pæn. Så den valgte jeg. En Skovgaard og Frydensberg, klar olie til indendørs brug. Så den sleb jeg på med mere korn 1500 og til sidst med korn 2000.
  11. Forhistorie: Sådan så trommerne ud. Jeg købte dem af en fyr i Holland for 800€. De lød rigtig godt, et rigtig rock-sæt, med en varm og fed lyd. Selve trommerne og alt hardware var i fin stand uden rust, bortset fra skruerne til spændehusene, som var meget tærede. Jeg lagde dem i citronsaft over nogle gange og efter at have ligget i petroleum blev de nogenlunde rene. Men finéren var revnet med huller, luftlommer (!) og så var den misfarvet, jeg mistænker at en eller anden har prøvet at spritte dem af eller vaske dem med vand og sæbe. Jeg forsøgte først at lime og tætne og slibe i den tynde finér, men det blev ikke rigtig pænt. Det var der, jeg begyndte at tænke på omfinéring. Selvom risikoen var overhængende for at gå fra et slidt men originalt finish til en uoriginal og mislykket en. Så skræk og rædsel, jeg gik i gang. Jeg brugte et strygejern og en ziehklinge til at lempe finéren af. Limrester fjernede jeg med sprit. Efter at have slebet kedlerne fint og fyldt de små huller der var ved finérsamlingerne med plastisk træ, gav jeg mig til at lede efter finér. Det var et problem at finde teak i brede nok stykker til at finére en 16" gulvtam (det er dog lykkedes mig senere). Til sidst fandt jeg en webshop, der hedder designholz.com, som sælger 0,6 mm fineline finér i brede stykker. Men teak havde de ikke. Så eftersom Asba også lavede trommesæt i palisander, valgte jeg at købe tilstrækkeligt meget til at finere 2 sæt incl. lilletromme.
  12. Tak for de gode råd. Sættet er jo ikke længere originalt, så jeg ikke er i tvivl om, at jeg godt kan være bekendt at omfinere det. Men vil udvælge en finér, så sættet vender tilbage som originalt udseende ASBA sæt. Jeg har et par andre trommer, som jeg vil øve mig på først inden jeg svinger kniven. Og jeg skal nok fotografere flittigt og lægge billederne op her
  13. OK, det er interessant, Jon. Skal man så stryge finéren på med våd trælim? Og klæber limen så med det samme?? Hvis det er muligt at få finéren til at fæstne på den måde ville jeg klart foretrække trælim frem for kontaktlim.
  14. Det er brun mahogni (sættet er et ASBA 20, 16, 13 superbaby fra 1965)
  15. Metoden med strygejern lyder rigtig i mine ører. Mon ikke man også kan løsne den gamle finér ved at bruge strygejern. Jeg har tidligere, da jeg arbejdede som pianoinstrumentmager udskiftet en del pianoklaviaturer ved at varme belægningen op, for så at skrælle den af med et stemmejern. Her brugte jeg også kontaktlim til at fæstne den nye belægning. Den kedelige hage ved kontaktlim er ganske rigtigt, at det ikke er noget, man gider at "gå tilbage til" igen. Tak for svaret, Henrik Rathje! Jeg tror at jeg kaster mig ud i det.