nikj_dk

Member
  • Posts

    56
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Everything posted by nikj_dk

  1. nikj_dk

    Jeff P.

    Jeg er ikke klar over hvor mange der kender skiven "Earmeal" med Janne Schaffer, men Jeff Porcaro er med på alle sangene. Og det er godt at høre ham i en sammenhæng der vægter musikken mere end hit potentialet. Janne Schaffer spiler i vanlig virtuos melodisk stil, og så er der flere af Totoerne med. Prøv lige at lytte til den! Ha en go da trommedaskere! Niels P.
  2. Tak for svaret, jeg går ind og spørger igen, måske ekspedienten havde en dårlig dag.
  3. Hej, jeg havde et par Drum City 3A (nok 20 år gamle!) liggende som jeg lige skulle prøve, og tænk, de passede lige i mine hænder. Tog ind til Aage for at høre om de havde Vic Firth 3A, men desværre ikke. Så er spørgsmålet, hvor i Kbh. området kan man købe 3A stikker, gerne Vic Firth? Mvh.
  4. Jeg har ikke hørt versionen med Steve Gadd! Steve Gadd er en trommeslager der har sat sit mærke på musik i noget der ligner 40 år, og vi tænker alle "Fifty ways to leave your lover". Jeg har bare ikke fantasi til at forestille mig at han kan spille "Sunshine of your love" så det lyder interessant. I mine øjne er "Sunshine of your love" vanskeligt fordi det trommemæsigt er anderledes end det jeg er vant til, nemlig rytme med stortromme, lilletromme og hihat. Som jeg husker det, var Ginger Baker meget interesseret i afrikansk musik, og det er efter min opfattelse det han lever ud i "Sunshine of your love". Og jeg synes at han slipper godt fra det. Jeg mener ikke at der er tale om et nummer der swinger, tvært i mod, mener jeg at det rocker, bla. fordi det er dejligt synkoperet - på en meget direkte måde. Til gengæld er der en Cream video fra tresserne hvor de spiller "I feel free", og den synes jeg swinger som ind i h.....! Zak Wyldes version synes jeg rammer godt, men jeg kender ikke Zak Wylder, men tænker, det må dælme være amerikansk, de er teknisk vildt dygtige, men der er alt for megen guitarlir, det er for meget. Men smag og behag er heldigvis forskellig. Ha en go dag til alle.
  5. Jeg havde også fornøjelsen at høre Benny Greb (BG) med Niels Wülkers, men jeg er kun delvist enig i at musikken ikke var spændende. Jeg blev heller ikke væltet ned af stolen af musikken til koncerten, men på nær trommerne, synes jeg egentlig at lyden var rigtig flot, i sær Nilses horn. Købte på stedet den seneste Nils Wülkers cd for at få BGs autograf, som jeg lyttede til på vejen hjem i bilen. Den er faktisk feeeeeeee, på sin egen yderst stille måde. Nogen gange er det godt med Deep Purple for fuld udblæsning, andre gange er det fedt med noget stille musik, og Nils Wülkers er rigtig stille, men faktisk rart at lytte til. Og så er det jo Benny Greb der rører i gryderne, og han er bare så musikalsk at det gør noget. Hvorfor er der ingen der har arrangeret en Clinic med ham??? Er der nogen derhar prøvet og det kiksede, eller er alle gået på ferie??
  6. Jeg forestiller mig at et af målene er at få mest muligt ud af så lidt energi som muligt, så der må være noget med mekanik. Med det mener jeg at det er ikke helt ligegyldigt hvordan man placerer sin krop i forhold til den ting man ønsker at slå på. Lenny White har været noget træt af at blive kritiseret for hovedsagelig at anvende fransk greb, og personligt ville jeg være udmærket tilfreds med at kunne spille som ham. Men som Jojo Mayer og andre påpeger, kan man med fordel holde på stikkerne med forskellige greb, og som jeg ser og opfatter det, så gør mange trommeslagere præcis det. High Hatten kan man bruge tysk og frans greb til, og ofte bruger man fransk greb til ride bækkenet. Grebet afhænger også af hvor man har placeret trommer og bækkener, så det må være en god øvelse bare at sidde ved sit sæt, og så med stikkerne i hænderne flytte rundt og lægge mærke til hvordan man holder hænderne/stikkerne og tænke over om det kan forbedres. Er der nogen der kan huske dengang nogen trommeslagere nærmest sad på gulvet? Jeg mener Niels Ratzer var en af dem, så han forsvandt bag et dobbelt Fibes, men fik mig til at overveje om ikke jeg skulle finde et andet instrument end trommer, f.eks. redekam. Min konklusion er at man skifter hele tiden stilling bag trommerne, og man må tilpasse sættet til sin krop. Hvilket får mig til at tænke på historien om Ken Gudman som spillede et sæt uden stortrommepedal - han sparkede blot til trommen men sin støvle. Husk en god løgnehistorie er bedre end en dårlig sandhed. Godt nytår!
  7. Tag en snak med Jes - drsdrums, det han laver er ultimativ kvalitet.
  8. Der er også Heavy Joker med Jan Sivertsen, så kan man høre hvordan Jan Sivertsen har tilpasset sin stil senere til mere populære bands, f.eks. Tøsedrengene, Danser med drenge mm. Måske inspireret af Police eller Bob Marleys musik. Jeg har tidligere fundet en del dansk fusions musik på YouTube, det er der nok endnu. Held og lykke med projektet. Jeg ved af erfaring at man kommer nemmest igennem opgaven ved at lave en fornuftig problemformulering - og så hele tiden tjekke at opgaven passer til den.
  9. Tjaaaaaa, var der ikke noget med at Bonham brugte en Speed King en gang i forrige årtusinde? Og hans pedal arbejde var i mine ører ok. Grundlæggende er stortrommepedaler rimelig ens, så hvorfor skulle der være så stor forskel på feelingen? Og i Kina kan man få lavet mange ting billigt og godt, og en stortrommepedal er jo ikke raket videnskab. Fik i øvrigt lagt en fod på en Speed King i Drum City i Aarhus i juli måned, og det føltes rigtig godt. Det kunne man godt tænke lidt over. Hejsa.
  10. Hej, Er der nogen som vil anbefale en underviser i sticking Odense området? Det handler om en nystartet der hurtigst muligt skal indføres i rebound, finger- håndledsteknik inden dårlige vaner indlæres! Har kontaktet Martin Zaurlich, men han er desværre fuldt booket. MVH.
  11. Du har sandsynligvis ondt i ryggen fordi der er muskler der spænder. Det sker typisk efter megen træning. Fagfolk anbefaler afspændingsøvelser, men melder som regel ikke ud med hvor meget træk der skal til. Som jeg oplever det, handler det om at komme i kontakt med den muskelgruppe der spænder, og det kan tage tid at finde ud af det. Derefter prøver jeg forsigtigt at bevæge musklerne. Det handler ikke om at lave et hård stræk, men om at få flexibilitet ind i musklerne. F.eks. hvis du har ondt mellem skulderbladene, kan du prøve forsigtigt at rokke sideværts på din stol og mærke efter om det løsner. Jeg får typisk ondt fordi jeg bruger for megen styrke og for megen bevægelse når jeg øver. Massage kan også hjælpe, men hvis ikke årsagen til problemet er fundet, vender smerterne bare tilbage. Der kan også være andre grunde til at det gør ondt, så du må overveje om du vil diagnosticeres af en læge, fysioterapeut eller lignende. MVH.