Min gode kammerat og musikven fra barndommen kom i 1. g og sagde til sine forældre, at han ville være musiker - tromemslager. Og han fik opbakningen fra sine forældre, så han droppede ud af gymnasiet, fik en privat trommelærer, øvede mindst 6 timer hver dag, senere MGK, en tur til en skole i New York, konservatoriet og blev uddannet musiker. Sidenhen har han undervist på forskellige skoler, haft et studie og lavet musik til forskellige tv-produktioner, spillet i mange forskellige konstellationer (så vidt jeg husker), og er i dag med et i et succesfuldt band, hvor han dog har smidt trommerne og i stedet synger og spiller guitar. Jeg aner intet om musikbranchen, dog har jeg en formodning om, at det er et røvhårdt arbejde, som hvis det kan lykkes være det fedeste job. Jeg har aldrig selv haft ambitionerne om at blive fuldtidsmusiker, men spille på rent amatørniveau. Jeg elsker at spille musik, dog vil jeg aldrig sætte mig i en situation, hvor jeg skal spille af nød (penge til smør og pepsi max) og ikke af lyst. jeg er dog fuld af beundring over dem, som kan få det til at lykkes og få skabt sig en karriere. Så tag en beslutning, og vid at tager du musiker-vejen, så skal der knokles every-fucking-day! Pøj pøj med dine tanker og god weekend.