Mv Blog


Mads Valther
 Share

Recommended Posts

En lille snas fra Beta. Optaget ude i siden, med kamera, så ikke den bedste lyd:

 

Det er så fedt et nummer! Jeg elsker den måde, det stille og roligt udvikler sig på - og hvordan det bare bliver ondere og ondere..!

Kom snart tilbage til Århus - sådan en livesnas smitter!

Link to comment
Share on other sites

Så har vi i dag lavet store mikrofontest på toms. Vi har testet md421, ev re16, 57er. Når toms er dæmpet kan jeg simpelthen ikke rigtig høre forskel på 421 og en 57. Når toms synger meget ender det med en smal sejr til 421. Fremover kommer vi helt sikkert til at bruge 421 - fordi vi har dem. Skulle vi købe igen, ville jeg helt sikkert spare pengene og købe en stribe 57er. Ikke fordi det er en billig løsning. Men fordi det simpelthen lyder pissegodt.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

I går var jeg til en fantastisk koncert med bandet "selvhenter". Støjjazz af bedste skuffe med især en trombone-spiller i høj høj klasse! Det var højt, og det var voldsomt. Nuvel.

 

Under hele koncerten blev der ikke sagt ET eneste ord fra bandet. Der var lange passager med fuldstændig ro. Efter koncerten stod folk og roste bandet, for hvor indlevede de var. Denne ro mellem sangene viste virkelig hvor fokuserede de var på opgaven.

 

Under vores koncert i forrige uge blev der heller ikke sagt meget. Her fik vi den sædvanlige kritik: Der var meget stille. Hvorfor siger vi ikke noget?

 

Uden at gøre mig selv hellig, vil jeg tillade mig at hævde at den musikalske kvalitet på begge bands er lige høj. Tilbage står derfor (groft sagt) kun genre og den stemning denne afstedkommer.

 

Stilhed mellem sangene i jazz: Indlevelse, fokusering, nerve, fokus, kvalitet, underholdning. Musikken er nok.

Stilhed mellem sangene i rock: partyslukker, kedsomhed, dovenskab, antiunderholdning. Musikken er ikke nok.

 

Just sayin' og selvfølgelig groft generaliseret, men jeg fik oplevelsen af at jazz kunne noget, som rocken ikke kan levere.

 

Og vi snakker altså ikke dinnerjazz:

Link to comment
Share on other sites

I går var jeg til en fantastisk koncert med bandet "selvhenter". Støjjazz af bedste skuffe med især en trombone-spiller i høj høj klasse! Det var højt, og det var voldsomt. Nuvel.

 

Under hele koncerten blev der ikke sagt ET eneste ord fra bandet. Der var lange passager med fuldstændig ro. Efter koncerten stod folk og roste bandet, for hvor indlevede de var. Denne ro mellem sangene viste virkelig hvor fokuserede de var på opgaven.

 

Under vores koncert i forrige uge blev der heller ikke sagt meget. Her fik vi den sædvanlige kritik: Der var meget stille. Hvorfor siger vi ikke noget?

 

Uden at gøre mig selv hellig, vil jeg tillade mig at hævde at den musikalske kvalitet på begge bands er lige høj. Tilbage står derfor (groft sagt) kun genre og den stemning denne afstedkommer.

 

Stilhed mellem sangene i jazz: Indlevelse, fokusering, nerve, fokus, kvalitet, underholdning. Musikken er nok.

Stilhed mellem sangene i rock: partyslukker, kedsomhed, dovenskab, antiunderholdning. Musikken er ikke nok.

 

Just sayin' og selvfølgelig groft generaliseret, men jeg fik oplevelsen af at jazz kunne noget, som rocken ikke kan levere.

 

Og vi snakker altså ikke dinnerjazz:

Link to comment
Share on other sites

I jazzen, i hvert fald dele af den, er der efterhånden en lang tradition for ikke at sige noget mellem/om numrene, netop efter devisen "musikken taler for sig selv". Selv som inkarneret jazzentusiast finder jeg til tider den holdning lidt arrogant: livemusik handler vel om at spille for folk, ikke sig selv...? Sikkert et emne med stort debatpotentiale...

Link to comment
Share on other sites

I jazzen, i hvert fald dele af den, er der efterhånden en lang tradition for ikke at sige noget mellem/om numrene, netop efter devisen "musikken taler for sig selv". Selv som inkarneret jazzentusiast finder jeg til tider den holdning lidt arrogant: livemusik handler vel om at spille for folk, ikke sig selv...? Sikkert et emne med stort debatpotentiale...

Link to comment
Share on other sites

Jamen jeg oplevede bestemt også at bandet i går spillede for mig. De snakkede bare ikke mellem numrene. Jeg synes det var fantastisk. Jeg kan ikke se det er arrogant, med mindre man gør det bevidst. Men hvis man ikke har noget at sige, er det i min optik fair nok at være stille.

Link to comment
Share on other sites

Så skal vi snart til Holbæk og spille vores første hus-koncert i Holbæk. I den forbindelse har jeg øvet med mit nyt Premier i 12, 14, 18. Det passer bare perfekt. Op til koncerten fik jeg lige lyst til at poste en af vores øl-sessions hvor alle venner inviteres til øl og musik. Her var det en session med otte mikrofoner rundt omkring i lokalet, og så spillede vi ellers bare. På denne sang var vi følgende:

Bas

Trommer

Guitar

Guitar

Guitar

Stål

Mandolin

Shaker

Tamborin

Fodstamp :hmm:

 

Lyt med hvis I lyster, og god weekend:

https://soundcloud.com/madsvalther/strikes-you-down

 

 

Link to comment
Share on other sites

Mega fedt!

 

Det tager mig direkte tilbage til en lang støvet landevej mellem Show Low, Arizona og Carlsbad, New Mexico, hvor jeres country-album kørte på repeat en hel dag, mens Dodge'en kæmpede med sand og tumbleweeds på kilometer efter kilometer af amerikansk beton. Tak for det!

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg debut med min nye Premier-sæt. Samtidig var det debut med de såkaldte hus-koncerter - det var fanme fedt! En diehard vennekreds på 35 mennesker, som havde rådyrket vores countryplade i forbindelse med deres uddannelse, og nu alle boede omkring Holbæk. Der blev skrålet med, og vi endte med at spille i 2½ time (!).

 

Mit Premier var fantastisk. Spillede med 12, 14, 18. Da jeg hentede sættet havde Jon ikke haft tid til at lytte/rode med 18'eren. Det er dog den jeg er allermest tilfreds med. Den har det helt rette boing, og samtidig masser af bund. Den lave volumen gør den perfekt til koncerter på små steder. Desværre driller den 14 tom mig virkelig meget. Jeg kan ikke rigtig få den til at lyde godt, og jeg tror der skal nyt skind på snarest, så det er bestilt.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Overvejer i øjeblikket at indspille en session med mono-OH. Det er der jo ikke noget nyt i - faktisk er det en rigtig gammel måde at gøre det på, men vi har endnu ikke haft rummet til det før. Pointen er groft sagt at det er rum-fornemmelsen der skaber "størrelsen" af sættet frem for panoreringen. Jeg har nemlig selv været lidt "træt" af fornemmelsen af mine trommer, når de bliver panoreret. På samme måde bliver placeringen af trommerne nu sidestillet med placeringen af en guitar i lydbilledet (so to speak), Det stiller rigtig store krav til rummet, men jeg tror vi har rummet til det.

 

I så fald bliver det:

Snare top: AKG 451

Snr bund: 57'er

BD: Lauten Clarion (muligvis D12).
HH: KM84 (hvis det er nødvendigt)
Toms: 421're
AMB: M/S Stereo: Sela og Lauten Clarion
OH: Sela/Lauten Horizon
Jack White har i øvrigt forsøgt det samme på hans sidste plade. Som ofte vellykket:
Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Indspilning:

MonoOH var fedt! Gav god plads til toms, og det er egentlig slet ikke noget jeg tænker over udover at det hele lyder godt. En stor anbefaling til AKG 451 på snaretop! Fuldstændig overset (også for mig), men hold kæft den lyder godt!

 

Studiet:

Vi har desværre fået en skade på pulten, ifm flytningen. Rammen er blevet en smule skæv, og det betyder at det ikke er alle kanaler der "får ved" motherboardet. Det er noget værre pis. Så nu skal hele pulten skilles ad igen, og så håber vi at vi kan rense og justerer os ud af resten.

 

Udover det er vi gået i gang med at bygge yderligere 2 mikrofoner. Denne gang overvejer vi at skifte rør ud med transistorer, da rør ikke reagerer hurtigt nok til at fange stortromme og bas, og det vil vi gerne kunne.

 

Trommer:

Jeg er simpelthen så glad for mit Premier. Jon var så flink at komme til Vallekilde med en 8 tom som matcher sættet. Jeg ville virkelig gerne kunne give et godt argument for at købe den. Det kan jeg ikke. Det var mit samlergen som købte den. Hver gang jeg slår på den ser jeg en klovn i cirkus der vælter. Men - igen - det er dælme sjovt at have så mange muligheder:

8, 10, 12, 13, 14, 16, 18, 22.

 

Jeg må også indrømme jeg fortryder at jeg ikke har haft et sæt i mindre størrelser i mange år. Det er virkelig fedt at øve på.

Link to comment
Share on other sites

Det har jeg sgu ikke lige nu, for de næste mange uger er pulten skilt ad i atomer...

 

Men der må MEGET gerne krydses fingre for at pulten står til at redde indenfor nærmeste fremtid. Vi har et helt album vi meget gerne vil indspille snart :-)

Link to comment
Share on other sites

Her et billede af mit Premier til en folk-koncert for nylig. Shit jeg kan godt lide at spille med 18 stortromme, når musikken er til det. Det er en helt anden måde man spiller på synes jeg. Jeg havde til dagens koncert lavet en ny shaker. Min tidligere shaker - en Jolly med grove ris - blev stjålet på Loppen sammen med en masse andre ting. Min nye shaker var en Carlsberg Danskvand med almindelig ris. Lad mig sige det sådan: Jeg skal snarest have mig en jolly igen!

 

Premier_zpslssmi0pw.jpg

 

 

Link to comment
Share on other sites

Jeg er faktisk lidt overrasket over hvor meget denne finish skiller folks holdninger. Der er faktisk en del, som slet ikke bryder sig om den, og i min verden er der virkelig ikke langt mellem denne og almindelig gold glitter/gold sparkle.

Så jeg kan egentlig ikke se at den er noget særligt - bortset fra jeg synes den passer helt perfekt til Premiers enkle hardware. Havde det siddet på et DW var det nok blevet lidt for porno.

 

 

Link to comment
Share on other sites

Her et billede af mit Premier til en folk-koncert for nylig. Shit jeg kan godt lide at spille med 18 stortromme, når musikken er til det. Det er en helt anden måde man spiller på synes jeg. Jeg havde til dagens koncert lavet en ny shaker. Min tidligere shaker - en Jolly med grove ris - blev stjålet på Loppen sammen med en masse andre ting. Min nye shaker var en Carlsberg Danskvand med almindelig ris. Lad mig sige det sådan: Jeg skal snarest have mig en jolly igen!

 

Premier_zpslssmi0pw.jpg

 

 

Jeg er fuldstændig enig - en 18" BD ændrer markant den måde, man spiller på.. Og også hvordan man ligger på beatet typisk.. Det er fed en oplevelse!

 

 

 

 

 

Og selvfølgelig er Jolly bedst...

Link to comment
Share on other sites

Jeg er faktisk lidt overrasket over hvor meget denne finish skiller folks holdninger. Der er faktisk en del, som slet ikke bryder sig om den, og i min verden er der virkelig ikke langt mellem denne og almindelig gold glitter/gold sparkle.

Så jeg kan egentlig ikke se at den er noget særligt - bortset fra jeg synes den passer helt perfekt til Premiers enkle hardware. Havde det siddet på et DW var det nok blevet lidt for porno.

 

 

 

Nu er jeg heller ikke til gold glitter/sparkle ;-)

 

Link to comment
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now
 Share