Fra Billund Til London


Andreas Friis

Recommended Posts

Hej, og velkommen til min blog (:

 

Jeg har valgt at oprette en ny blog, da jeg føler jeg er ved at starte et nyt kapitel i mit liv. Så nye tekster, billeder og videoklip burde være obligatorisk.

 

Lad mig lige starte med at fortælle lidt om mig selv:

Mit navn er Andreas Friis, jeg er født d. 22.4.93 og er opvokset i Billund. jeg har spillet trommer siden jeg var sølle 3 år gammel... Min far er klassisk trommeslager, så det med stikkerne var ret naturligt for mig. Men det var først da jeg var omkring 10 år, at jeg begyndte at tænke på, om man måske skulle prøve at satse på musik som en livsstil. Som en karriere!

 

Og det har jeg så valgt, at jeg vil satse på!

 

D. 3. oktober starter jeg på One Year Diploma efterfulgt af en 3 Year Bachelor in Commercial Music Performance på TMS, i London (måske nogen af jer kender det som DrumTech?). Jeg flytter til London omkring midten af september, og jeg glæder mig som et lille barn!

 

Til slut vil jeg lægge ud med et lille flash af mit splinternye Yamaha Manu Katché sæt.. Det er bestemt ikke en erstatning for mit Kirchhoff, snarere et nyt familiemedlem til den efterhånden halvstore trommefamilie, der blandt andet indeholder elektroniske sæt, SPD-S'er, trommer fra 70'erne, akryl sæt, en masse lilletrommer og en pokkers masse bækkener, både fra 70'erne og 80'erne, til min halvstore Avantgarde samling.

 

Jeg håber min blog vil blive lidt interessant (: jeg vil i hvert fald gøre mit, bl.a ved at smide nogle af de trommeøvelser jeg arbejder med, op, fortælle om dagligdagen på et engelsk musikkonservatorie og måske skrive et par sjove historier i ny og næ.

 

Velkommen til min blog!

 

 

IMG_4007.JPG

IMG_4008.JPG

IMG_4009.JPG

IMG_4010.JPG

IMG_4021.JPG

IMG_4022.JPG

IMG_4023.JPG

IMG_4025.JPG

Link til kommentar
Del på andre sites

Hey,

 

Tillykke med sættet! Og held og lykke med opholdet i London. Det er fedt at nogle tager springet, og lever deres drømme helt ud.

 

 

ER det egentlig stadig min gamle IC du bruger? :)

 

 

Glæder mig til om 5 år når du rejser DK rundt med de store stjerne, som en anden Peter Düring. :b

Link til kommentar
Del på andre sites

Som jeg skrev i den "gamle" tråd, så bliver det spændende at høre om dit ophold i UK. Det må være fedt, at skulle forfølge sin drøm. Håber det bliver en succes.

 

Det ER fedt! Og tusind tak (:

 

 

Lyder fedt, Andreas!

Hvordan er det foregået, har du været igennem en optagelsesprøve?

 

2 optagelsesprøver (: den første var jeg til d. 5. juni sidste år. Den kvalificerede mig til diplomuddannelsen. D. 3. juni i år var jeg så til endnu en prøve, som kvalificerede mig til den 3årige bachelor.

Og tak!

 

 

Tillykke med sættet! Og held og lykke med opholdet i London. Det er fedt at nogle tager springet, og lever deres drømme helt ud.

 

 

ER det egentlig stadig min gamle IC du bruger? :)

 

 

Glæder mig til om 5 år når du rejser DK rundt med de store stjerne, som en anden Peter Düring. :b

 

Tak for det (: Ja, det er stadig din gamle IC! Den bliver stadig flittigt brugt som dobbelt når jeg spiller hiphop.

Og ja, man kan jo altid håbe på at det går sådan (: jeg skriver om 5 år, så kan vi se hvordan det gik..

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 1 month senere...

Så nærmer London sig. Om 16 dage sidder jeg i London. Flyver kl. 10.20 d. 28. september.

I starten bliver det dog noget værre flyveri.... Jeg skal spille i Danmark de første par weekender efter jeg er flyttet, så jeg flyver lidt frem og tilbage. Men ikke desto mindre; d. 28. september flytter jeg til London!

 

Hvad bruger jeg så tiden på indtil da? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv de sidste par dage. For tidligt at pakke, og for sent at begynde at lære kinesisk.... Så i stedet spiller jeg trommer.

Der er et par Anders Gøttsch jobs inden d. 28., og når jeg ikke er ude at spille, så spiller jeg herhjemme. Lige for tiden dyrker jeg Jojo Mayer helt vanvittigt meget, specielt inspireret af

. Derudover bruger jeg meget tid på mit lille one-man drum'n'bass projekt, hvor jeg programmerer alt andet end trommer, og så indspiller trommer ovenpå. 3 sange er i kassen so far, og jeg satser på at lave en EP på 4 sange medio oktober. Mere om det til den tid :)

 

Ja, så det var vist bare det. Jeg tæller dagene nu! 16 dage! 16!

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 4 måneder senere...

På forhånd undskyld for den vildt sene opdatering! På fredag er jeg halvvejs med mit diplom, så det er vist ved at være på tide at jeg skriver noget. Så der kommer til at være meget!

 

Som sagt, så er jeg halvvejs nu. Der er 3 terms i alt og jeg er midtvejs med det 2. (surprise.).

1. term var en vild oplevelse. Udover det naturlige kulturchok over at flytte til et andet land, så var der bare meget at få styr på. Jeg tog derover et par dage før jeg startede, for ligesom at flytte ind. Planen var at bo sammen med 6 andre fra Tech i et hus i North Acton, 30 minutters gåtur fra skolen. Det blev dog ændret i løbet af den første uge, fordi der var insekter i sengene og i alle hjørner, og huset var forøvrigt ved at falde sammen. Vi kæmper stadig en indædt kamp om at få depositum tilbage (7x1164 pund. Regn selv efter..).

 

Vi fandt ret hurtigt et andet hus, som 5 af os flyttede ind i. Så nu bor vi lige ved Acton Town station i et dejligt stort amerikaner hus (vi snakker palmer i begge haver, kæmpe køkken og jacuzzi). Det var en sær fornemmelse at flytte i hus med de her 4 andre personer, mest fordi det er første gang jeg flyttede hjemmefra. Så der var lidt start besvær med lange telefonsamtaler hjem til Danmark, men da jeg først kom igang og fik mig et par venner, var alt jo som det skulle være.

 

Men skole! Skole skole skole!

 

En uge går med 15 timer (plus en helvedes masse øvning oveni, både individuelt og med bands og artister. Og så kommer der auditions og masterclasses oveni. Sidstnævnte kommer jeg nærmere ind på!)

 

Diploma_Drum_Group_2-1.pdf

 

Timerne jeg har hedder;

 

Pre-Production 1&2

I 1 øver vi med en baslærer. Læreren hedder Chris Borud, og er pt. bassist for Cee-Lo Green ved siden af sessions for bl.a Jason Derulo og Taio Cruz. Det er rigtig lærerrigt og spændende, fordi der bliver sat fokus på at groove med en bassist.

I 2 øver vi op til de 2 timers LPW vi har ugen efter.

 

Session Styles 1&2

I de timer arbejder vi med at begå os i forskellige genrer. Tanken er at give os en fundament i de forskellige genrer, alt fra reggae og latin, til stoner rock og metal.

 

Theory and Harmony

Gæt selv. Gættede du på teori? Bingo. Bonusinfo; jeg har en dansk lærer, Jacob Quistgaard, til det her fag. Prisbelønnet guitarist som har boet i London i en årrække nu. Super kool.

 

Reading

Nodelæsning. Ikke så meget der. Samme fyr som skriver øvelser til Drummer Magazine.

 

Techniques

Som navnet antyder, er det teknik det handler om. I det her fag har jeg skolens Head of Drums, Erik Stamms, som bl.a skriver på Modern Drummer mag og Rhytm Mag, laver undervisnings CD'er til disse magasiner og er på forskellige tvprogrammer. Rigtig rigtig fedt og klart et af mine yndlingsfag.

 

Percussion

Igen behøver jeg vist ikke forklare. Vi har prisbelønnede Carlos Fuentes til dette fag, og aldrig har det været sjovere at spille percussion. Sjovt fag hvor der bliver leget meget.

 

Music Technology

I det fag producerer vi musik. Vi lærer at bruge Logic og at arbejde med digitale studier. Vi har Hugh Neal til dette fag. Ikke en man kender som producer, men han er en fantastisk guitarist og sanger, og kunne for nyligt ses på Letterman som guitarist for James McCartney.

 

Ear Training

Endnu et fag, hvor jeg ikke behøver forklare hvad det handler om.

 

Music History

Spændende fag, hvor vi sjovt nok arbejder med musikhistorie. Vi lytter til musik og snakker om hvor genrer kommer fra og sådan.

 

Music Industry

Også et super fedt fag. Vi kommer til bunds i, hvordan industrien fungerer. Vi bliver undervist af Harry Leckstein, som ejer FreePortEntertainment og ved siden af det er manager for bl.a One Minute Silence og Pink Punk.

 

Song Writing

Endnu engang gider jeg ikke gå til bunds i, hvad det handler om. Vi bliver her undervist af Victy Silva, som bl.a har arbejdet som korsanger og vocal coach for Tom Jones, Placebo og Paul McCartney.

Extended Studies

Det er mere eller mindre bare en fællestime, hvor vi snakker om alt fra, hvordan eksamener skal forløbe, til om der er ændringer på vores course. Engang i mellem har vi gæstetutors inde og fortælle, senest Marc Cox, som har været percussionist på flere Paul McCartney, Tina Turner og Depeche Mode albums.

 

Live Performance Workshop (LPW)

Her bliver vi undervist af Laura June (som er vokal coach for de kor der skal optræde til OL2012) og Simon Colam (pianist for X Factor, Take That, Mariah Carey og enkelte liveoptrædener med Queen). Det er en form for sammenspil, men på en fed måde. Det forløber over 2 timer, hvor vi er omkring 40-50 elever samlet. Forskellige bands kommer så op og optræder en sang som de har fået for (alt fra Smells Like Teen Spirit til Superstition) og får så konstruktiv kritik på både musik og performance af alle de andre elever. Rigtig fed måde at arbejde med sin stage presence.

 

 

Det første term gik hurtigt, og man får nogle vildt fede muligheder på Tech. Jeg har oplevet masterclasses med Gregg Bissonette, Geoff Dugmore, Steve White, Jessie J's band, Mike Stern, senest med the A-team indenfor backing vocals i sidste uge. Vi får så meget smidt i hovedet, og det er bare med at gribe det mens man kan. Specielt vores masterclasses. Vores lærere er også vanvittigt dygtige, og de kan bare give os så meget.

 

Og så er der jo det fede ved at bo i London (: der er vildt fede jams herovre, hvor det er de kendtes musikere der kommer og drikker en pint og spiller noget fed funk. Musical scenen er heller ikke at kimse ad, og jeg har set 7-8 West End musicals i løbet af de sidste par måneder. Og så har jeg mødt nogle mennesker jeg aldrig havde drømt om at møde, lige fra Gavin Harrison til Nick Mason.

 

Alt i alt er alt fedt! Jeg kan ikke skrive mere nu, men spørg endelig løs, så svarer jeg på hvad der lige er. Der er sket meget mere end jeg har skrevet, og jeg er lykkelig for at have taget beslutningen om at flytte herover! Så spørg løs!

 

- Andreas

Redigeret af Andreas Friis
Link til kommentar
Del på andre sites

Opret en konto eller log ind for at kommentere

Du skal være medlem for at skrive en kommentar

Opret en konto

Opret en konto på siden her. Det er nemt!

Opret en ny konto

Log ind

Har du allerede en konto? Log ind her.

Log ind nu