Musikliv + Familie...


difquin
 Share

Recommended Posts

Hos jer har hun åbenbart valgt at børn er hendes hobby. Super.. Respekt for det!.

Men medmindre du er indforstået, så må hun ikk forlange det samme af dig! .. Og det betyder ikke at du prioriterer hende eller ungerne ned!!

Men man kan intet være for andre hvis man ikke er noget for sig selv!.. Er min erfaring gennem en del år efterhånden.. Lyder som lommefilosofi, men der passer sgu

Nu bryder jeg mig ikke om, at være uenig med dig, Henrik :argh: ....men:

 

At få børn kan IKKE være en hobby - det er et fuldtidsjob i sig selv, hvis det skal lykkes. Som "Lille John" skriver: "Dine unger er for evigt - og de er kun små børn en gang. Misser du det nu, er det væk for altid."

 

Hvis du ikke afsætter tid nok til børnene - må du hellere lade være med at få dem. Jeg har - i mit arbejde som socialpædagog - set alt for mange eksempler på børn, der rent ud sagt aldrig skulle være født!

 

Vælger man at få børn, bliver man NØDT TIL - i en periode - at vælge andet fra. Ellers kommer børnene hurtig til at lide under de voksnes fravær.

 

Men det er da korrekt, at man også skal have tid til sig selv - for at være noget for andre. Man må bare indstille sig på, at "tiden til sig selv" blir i mindre bidder, mens børnene er små - fx. kan man jo sidde og skrive her på TS, mens børnene sover!! :hmm:

Edited by søs
  • Upvote 1
Link to comment
Share on other sites

1330986775[/url]' post='726146']

Nu bryder jeg mig ikke om, at være uenig med dig, Henrik :argh: ....men:

 

At få børn kan IKKE være en hobby - det er et fuldtidsjob i sig selv, hvis det skal lykkes. Som "Lille John" skriver: "Dine unger er for evigt - og de er kun små børn en gang. Misser du det nu, er det væk for altid."

 

Hvis du ikke afsætter tid nok til børnene - må du hellere lade være med at få dem. Jeg har - i mit arbejde som socialpædagog - set alt for mange eksempler på børn, der rent ud sagt aldrig skulle være født!

 

Vælger man at få børn, bliver man NØDT TIL - i en periode - at vælge andet fra. Ellers kommer børnene hurtig til at lide under de voksnes fravær.

 

Men det er da korrekt, at man også skal have tid til sig selv - for at være noget for andre. Man må bare indstille sig på, at "tiden til sig selv" blir i mindre bidder, mens børnene er små - fx. kan man jo sidde og skrive her på TS, mens børnene sover!! :hmm:

 

Helt enig!

Det at få børn er en rigtig stor oplevelse som kræver ens fulde opmærksomhed. Ihvertfald hvis man gerne vil være en del af den første tid i deres liv. Den kommer aldrig igen...

Når det er sagt, så er det selvfølgelig ikke ensbetydende med at man som selvstændigt menneske skal gå helt nedenom og hjem.

Jeg droslede ned for musikken da vi fik den første, den anden kom hurtigt efter, men nu hvor de er lidt større (3 og 5 år), bruger jeg igen mere tid på musikken.

For mig er det ikke så meget et spørgsmål om hvad konen "giver lov til", som det er mig selv der gerne vil være der for mine børn.

Nu er det jo heldigvis sådan, at sådan nogle rødder skal ordentlig tid i seng, så når jeg er ude og spille i weekenderne, så kan jeg som regel nå at putte dem inden jeg smutter. Og når de vågner er far hjemme igen. Bevares, de ved godt at far har sovetid når han har været på job, så de skal ikke vække mig Y-Smile.gif Men de synes jo det er lidt sejt at far har været ude og spille trommer.3Dbiggrin.gif

Mht. Øvning, så er jeg afsted 1-2 gange om ugen. Det er ungerne helt ok med, så længe jeg bruger tid sammen med dem de andre dage. Hvis det bliver for meget, så er de faktisk gode til at sige de savner een og tro mig, så bliver musikken hurtigt nedprioriteret, når ens knægt står og siger han savner dig!

Som andre har skrevet, så hjælper det også på forståelsen fra fruen, hvis hun selv har noget at gå op i. Min kone er så hundetræner, hvilket hun bruger 2 dage om ugen på.

På et helt grundlæggende plan, så tror jeg det er rigtig sundt for parforholdet, børn eller ej, at man hver især har noget at gå op i som ikke indvolvere ens bedre halvdel. Det med at sidde derhjemme og kigge på hinanden hele tiden, det er der sgu' ingen der holder ud i det lange løb!

Så Jonas, lige så vigtigt det er at i bliver enige om præmisserne for dit musik, er det at hun får noget at gå op i, en hobby eller noget i den stil.

Edited by Niki
Link to comment
Share on other sites

 

Det er svært at forestille sig et liv uden musikken, men et liv uden familen er nu engang endnu værre.

 

 

 

Det er meget klogt skrevet Mads!

 

Og derfor er det supervigtigt, at man får "taget snakken" i tide - og IKKE når udfordringerne er der.

Link to comment
Share on other sites

Vil lige pointere at jeg IKKE MENTE at børn ikke var vigtige eller at de ikke skulle prioriteres højest i en periode!!..

Eller for den sags skyld resten af livet!

 

Men husk nu for,at der er et liv UDENFOR.. Hvis musik er en del af en selv, så er det noget der skal Plejes..

Kan huske kæresten engang bad mig om at spille mere musik igen, for jeg var ikke den samme som før!

Man kan nemlig gå i selvsving hjemme i "hytten"

 

Nej jeg har ingen børn, men har dem tæt inde på livet gennem tætte venner og familie.. I det hele taget ser jeg ikke noget problem i at udtale mig om dette emne alligevel?.. Det er for mig at se et universelt problem i livet.. Balancen mellem familie og hobby/arbejde

 

For mig er mine hunde feks mindst lige så vigtige som andres børn.. Noget nogle mennesker ikke forstår.. Så det er også med dem i mente jeg udtaler mig.

Og jo.. Hunde er lige så meget familie som børn for mig..

 

Men det er som sagt ikke emnet.. Emnet er balancen ml famileliv og "det andet liv"

 

Min pointe er: hvis musikken betyder noget, så find en plads til den.. Seføli kan den i en periode nedprioriteres... Men hvis den VIRKELIG betyder noget og er en del af dig, så fornægt den ikke på sigt.. Det vil potentielt ødelægge dig indefra.. Bitterheden vil melde sig.

Link to comment
Share on other sites

For mit vedkommende er al live optræden lagt på hylden for en tid.

Bandet kører på "skabermode" og vi får skrevet en uhyggelig masse musik ved at mødes en gang om ugen,og klare resten over dropbox o.l..

På den måde får vi også skrevet alle de numre som senere droppes igen, fordi de kun er fede i det kreative øjeblik de bliver til.

Med hensyn til arbejde har jeg meget skiftende arbejdstider med flere 12-timers vagter hver uge, men derfor også de tilsvarende fridage, hvor man så kan sørge for at huset er pletfrit, opvasken er taget, og ungerne bliver hentet og bragt fra børnehave, til fritidsinteresser osv..

 

Mit helt grundlæggende råd må være at hive stikket i et par måneder indtil fruen er kommet oven på igen, og så opfordre hende til at komme ud af huset og give dig plads til at være far ind imellem, imens der stadig er mulighed for at få de lækre små øjeblikke hvor man opdager at der ikke er noget vigtigere end den lille guldklump man er blevet givet.

Derefter skal spilleriet igang igen, men hvis du sætter en dato sammen med fruen og siger : jeg holder bandferie ind til f.eks 1/6, tror jeg da også hun må synes det er dejligt, at hun (og jeg tror det er hende og ikke familien det handler om) bliver opprioriteret, og du kan se det som ferie og gå derhjemme uden dårlig samvittighed.

At hun vælger at blive den altfavnende hjemmegående MOR, bør ikke lægge låg på dig og dine gøremål, selvom jeg kender det udemærket selv. Min frue gik også hjemme, og ventede og ventede på at jeg skulle komme hjem og "overtage" når nu hun havde haft ham hele dagen. Hun glemte bare lige at jeg altså stadig havde været på arbejde og give den en skalle, og derfor ikke altid var lige givende på den tid af dagen, og hvis mit ugentlige "frikvarter" så også ryger i vasken bliver jeg meget utilnærmelig og irriterende at være sammen med.

Som en lille sidenote skal det også lige med, at da min mindste søn var to mdr. skulle jeg på kursus i England i forbindelse med mit arbejde i tre uger. Det tog noget hårdt på fruen, men bagefter satte hun utroligt meget pris på alt hvad jeg gjorde derhjemme, og åbnede samtidigt hendes øjne for hvor meget hun egentlig kan klare selv.

 

Håber i finder den rigtige løsning for jer.

Link to comment
Share on other sites

Igen: Fed debat. Og lad os lige afholde os fra at pege fingre af de, der vil deltage på trods af de ikke har børn. Husker tydeligt hvor meget jeg afskyede, at folk med børn altid virkede bedrevidende og nedladende overfor de barnefri/-løse. Jeres meninger er velkomne, selvom I måske ikke helt ved, hvordan det er at have en/flere lille/små.

 

Doc: Jeg vender det lige med fruen, og så kan det ske du får et opkald eller en mail :)

 

 

 

Jeg ville meget gerne nedbringe engagementet for en tid, men bandet er pt. er inde i en periode, hvor alle aktiviterer eskaleres pga. kommende pladeudgivelse. Der er studietid, videooptagelse, fotoshoot og de løse spillejobs. Jeg kan ikke bede bandet drosle ned, da det er nu toget ruller. Ingen af de andre vil kunne acceptere at vi nedjusterer projektet, så jeg vil stå som en decideret stopklods. Jeg vil samtidig føle mig noget ussel ved måske at skulle springe helt ud, da det vil bringe toget til et fuldt stop indtil de finder en værdig afløser. Det er nok bare eneste løsning, da bandet fortjener en slager, der kan dedikere sig 100% og kan sparke dem solidt opad. Jeg vil altid skele til uret og tænke på, hvornår jeg kan skride hjemad, og det kan jeg ikke rigtig forsvare i længden.

Link to comment
Share on other sites

Puha jeg synes godt nok det er en hvad-nu-hvis-diskussion det kører med dig selv. Hvor mange fotoshoots er der aftalt? Hvor mange dage er der afsat til at skyde musikvideoen, og hvad er pladeselskabets strategi i forhold til at koordinere udgivelsen med booking?

 

Hvis alt kører på fuldt gas kan jeg se et problem. Ellers er min erfaring at tingene altid bliver blæst op til MEGET mere end der egentlig sker.

 

I betragtning af hvor mange bands der er LIGE der hvor toget ruller finder jeg det i hvert fald mærkværdigt så lidt vi hører til jer:) :whiteflag:

Link to comment
Share on other sites

Puha jeg synes godt nok det er en hvad-nu-hvis-diskussion det kører med dig selv. Hvor mange fotoshoots er der aftalt? Hvor mange dage er der afsat til at skyde musikvideoen, og hvad er pladeselskabets strategi i forhold til at koordinere udgivelsen med booking?

 

Hvis alt kører på fuldt gas kan jeg se et problem. Ellers er min erfaring at tingene altid bliver blæst op til MEGET mere end der egentlig sker.

 

I betragtning af hvor mange bands der er LIGE der hvor toget ruller finder jeg det i hvert fald mærkværdigt så lidt vi hører til jer:) :whiteflag:

 

 

Hehe, ja "toget" er nok mere en intern ting - vi har gang i mange projekter, og der ligger en undertone af, at vi virkelig skal have vores navn ud med kommende plade. Det sagt så er der ikke noget pladeselskab, og der er endnu ikke aftalt datoer til shoots af hverken det ene eller andet. Men heri ligger nok problemet, da det er fleksibilitet, jeg ikke længere kan tilbyde. De andre har langt nemmere ved at hive en eftermiddag/aften ud af kalenderen med kort varsel til at fuldføre et projekt, kun én anden har barn (som er noget større), og en har hund. Desuden er vi midt i et studieforløb, der har været ret så kaotisk med utallige aflysninger, genplanlægninger og mærkelige arbejdstider. Den slags slider på forhold og familie.

 

Men ok, det kan også ske, jeg bare er en drama queen, der lige skulle have luftet sine bekymringer. ;)

Link to comment
Share on other sites

Men ok, det kan også ske, jeg bare er en drama queen, der lige skulle have luftet sine bekymringer. ;)

Nix, der vil altid være et dilemmea mellem selv-realisering og forældre-skabet.

 

Det gælder om at få diskuteret dette i gennem - inden familien bliver til "virkelighed" (når børnene bliver født).

 

Det "sjove" :argh: i hele den diskussion er, at noget af det, ens udkårne faldt for (nemlig musikken) nu bliver noget, der er i vejen. Hvis man så opgiver musikken, kan det måske ende med, at den udkårne ikke længere synes, man er den, hun blev forelsket i??.... Hvordan man lige kringler den, er svært at sige!

 

P.S. Så for nylig filmen "Råzone" - føj hvor den film stinker langt væk af svigtende forældre - forældre der ikke har tid/lyst til børnene! Disse piger har oplevet mange svigt gennem deres opvækst - derfor ender det så galt!

Link to comment
Share on other sites

Muligvis det er fordi jeg ikke selv har børn, men jeg kan ikke forstå, hvorfor 1-2 aftener ugentligt skal give anledning til så drastiske overvejelser. Som flere har været inde på, ville jeg umiddelbart overveje, om ikke det var noget der skulle fikses i parforholdet, snarere end straks at skære i engagementet.

 

Jeg kan godt forstå, at det kan komme til at virke "uretfærdigt", hvis ens partner er hjemme hele tiden, og ikke bruger krudt på andet end familien. Men er løsningen at begge to skal sidde hjemme og dyrke tosomheden alle ugens dage?

 

At man bliver mindre fleksibel som forælder, virker logisk. Det må bandet nok bare indstille sig på. Det er vigtigt at forventningsafstemme i begge ender.

Link to comment
Share on other sites

Hehe, ja "toget" er nok mere en intern ting - vi har gang i mange projekter, og der ligger en undertone af, at vi virkelig skal have vores navn ud med kommende plade. Det sagt så er der ikke noget pladeselskab, og der er endnu ikke aftalt datoer til shoots af hverken det ene eller andet. Men heri ligger nok problemet, da det er fleksibilitet, jeg ikke længere kan tilbyde. De andre har langt nemmere ved at hive en eftermiddag/aften ud af kalenderen med kort varsel til at fuldføre et projekt, kun én anden har barn (som er noget større), og en har hund. Desuden er vi midt i et studieforløb, der har været ret så kaotisk med utallige aflysninger, genplanlægninger og mærkelige arbejdstider. Den slags slider på forhold og familie.

 

Men ok, det kan også ske, jeg bare er en drama queen, der lige skulle have luftet sine bekymringer. ;)

 

Hvis det skal blive mere end en "undertone af..........", så skal i blive mere tjekkede. Det, du kalder fleksibilitet, er for mig at se blot mangel på seriøs (langtids-)planlægning.

 

Og seriøs langtidsplanlægning (sammen med en justering af din kærestes forventninger til dig) er nødvendig, hvis ikke du skal miste enten kone og barn eller orkesteret - eller begge dele. Stil krav til dine band-mates om at opføre sig professionelt mht. til planlægning og udnyttelse af tiden. Stil krav til konen om at indse, at den musiker, hhun forelskede sig i altså stadig er musiker, samtidig med at han er en ansvarlig far.

 

Få for guds skyld klare linjer for, hvad du kan forvente fra konen i forbindelse med turneer.

 

Musik tager tid, men hvis den kommer på et professionelt plan, er der vel også penge i det, så du kan skære ned på arbejdet - eller? Brug evt. det, du tjener på musikken til at gøre noget ekstra for kæresten - kærlighedsferie i Paris eller Wellness-weekend eller..... hvad kan din kone og du lide?

 

Og så skær ned på udenomsaktiviteter med bandet - koncentrer jer om det nødvendige, det der handler om at spille. De frie fugle kan så tage sig af det praktiske vedr. f.eks. jobs. De stiller op ordner lydprøver osv. På den måde hjælper de dig. Få flyttet øvetiderne til noget mere familievenligt, de ligger jo lige i ulvetimen.

 

Og hvis du mener, at du ikke kan få tingene til at nå sammen, så træf valget så hurtigt, du kan. Om bandet smadres nu eller lige før den altafgørende turne, fordi du træder ud, er jo lige meget. Og hvis du med dig selv ved, at det her kommer du aldrig til forståelse med konen om, så få det overstået nu - hun er nemmere at forhandle forældremyndighed og børnebidrag med nu, end når hun først er godt sur og indebrændt og træt af dig, fordi hun gennem lang tid har følt sig valgt fra til fordel for musikken.

 

Mvh

Erik

Edited by erik frey
Link to comment
Share on other sites

 

Og så skær ned på udenomsaktiviteter med bandet - koncentrer jer om det nødvendige, det der handler om at spille. De frie fugle kan så tage sig af det praktiske vedr. f.eks. jobs. De stiller op ordner lydprøver osv. På den måde hjælper de dig. Få flyttet øvetiderne til noget mere familievenligt, de ligger jo lige i ulvetimen.

 

En kombination af at skære ned på det sociale engagement, samtidig med at der pålægges extra tidskrævende, og fysisk belastende ekstra byrder på enkelte medlemmer, kan altså hurtigt bringe fnidder med sig.

Link to comment
Share on other sites

En kombination af at skære ned på det sociale engagement, samtidig med at der pålægges extra tidskrævende, og fysisk belastende ekstra byrder på enkelte medlemmer, kan altså hurtigt bringe fnidder med sig.

 

Enig - lyder ikke som nogen man selv gad være i band med, synes jeg...

 

Måske det nemmeste ville være at få en aftale i stand på hjemmefronten - hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre - og så forelægge resultatet for bandet (jeg kan øve X gange om uge i X timer, spille ca X koncerter, skal varsles med en uges varsel osv osv osv...)

 

Så kan bandet tage stilling til om de synes du er så fed og integreret del af bandet at de vil beholde dig, selvom du er "det besværlige medlem" for en periode, eller om de vil finde en anden og "starte forfra".

Link to comment
Share on other sites

:-) ... ... ... dette er så én af de mere "dybe" tråde her på TS ... og hold nu kjæftan hvor er den interesseant ... der er mange - rigtig mange gode indput og vinkler ... - jeg tror bare jeg holder her ... -er lidt bange for at mine tanker i denne forbindelse ikke kan fremstilles korrekt på papir ...

 

 

 

:doo:

 

 

 

:doo:

 

 

... nej faén eller ... - nu får du den råt for usødet ...

(følgende læses i små doser ... koncentrat)

 

- NU tar du dig bare sammen Jonas, det må aldrig blive et "enten / eller" ... Aldrig ... -det skal være et "både / og " ...

 

- du ER en trommeslager ... - gudsbenådet og en fandens go´ en af slagsen ... -du ER en far ... og en fandens go ´en af slagsen ...

 

- du bliver ALDRIG en god mor ... - og det gentager jeg lige ... - du bliver ALDRIG en god mor ...

 

Du er:

Jonas, ... din kones mand, ... dit barns far, ... dit bands trommeslager, ...

 

"Tempus mutantur et nos in ilii"

"Tiderne Skifter, og vi med den"

- selvfølgelig er der ting og sager der skal omfordeles i de skemalagte timer i døgnet ... - og det pis får du bare styr på ... men ingen gider have én halv Jonas som mand, far eller trommeslager ...

 

- du skal være "tilstede" når du er derhjemme uden at have dårlig samvittighed over for bandet ...

- du skal være "tilstede" når du er sammen med bandet, uden at have dårlig samvittighed over for familien ...

- måden at opnå det på, - er ved at have klare aftaler ... - når der er klare aftaler, kan man helt klart lettere være tilstede i nuét ...

 

- jeg ku´ blive ved længe ... men det kræver "facetime" og ØL ...

 

 

-tænkt af:

- Grevens, far til 3 børn, 1 der læser Antropologi, 1 der starter på kostgymnasium til sommer, og 1 for tidligt født, afgået ved døden... - jeg mødte min kone på ét af mine "eventyr" i Kolding, - afsted på "eventyr" til det krigshærgede Armenien, afsted på utallige "små eventyr" og øvelser/uddannelse i Kongens klæder samt én stor tur på 6 mdr. til Balkan ... - alt sammen med små børn ...

 

Pointen med at nævne det, er at vise, at jeg "fik lov til" at vedblive at være, den jeg var, da jeg mødte min kone ... ... - selvfølgelig med det in mente at " tiderne skifter, og vi med dem" ...

 

Gu´ har det da til tider været røvtur for familien, og børnene har helt sikkert taget skade, og konen har uden tvivl og med garanti taget det største læs, og holdt sammen på det hele -og mig med... men det kan lade sig gøre at leve et helt liv ... hvis man vil ...

 

 

PS: - husk naturligvis at give din kone samme "rum" at leve i som du forventer ...

PPS: - ved godt jeg ik´er heelt normal ... blev sku helt stolt af min datter da hun idag kom hjem og sagde hun havde fået en eftersidning !!! ...

  • Upvote 5
Link to comment
Share on other sites

En kombination af at skære ned på det sociale engagement, samtidig med at der pålægges extra tidskrævende, og fysisk belastende ekstra byrder på enkelte medlemmer, kan altså hurtigt bringe fnidder med sig.

 

Ja, hvis ikke det er aftalt, altså hvis nogen bare "skulker". Kammeratskabet i en gruppe bør kunne klare den et pænt stykke ad vejen. Jeg har da haft sådan en aftale "begge veje", dvs. både perioder, hvor jeg havde lov til at komme i sidste øjeblik og andre perioder, hvor jeg tog "mere end min del" af slæbet. Det kan godt fungere, hvis alle ved hvorfor, det i en periode er sådan.

 

Mvh

Erik

Link to comment
Share on other sites

Og 5 svin herfra til dig Grevens! :tu:

 

Jeg vendte dilemmaet overfor kon en igår aftes, og det var da interessant at høre hendes synspunkter.

Det skal lige sides, at vi har afstemt forventninger til hinanden inden der kom børn, og de aftaler bliver hele tiden revideret - med vores begge fulde accept. Jeg har musikken som en meget vigtig del af livet, men har også motion som en vigtig del (da det SKAL være en del af min livsstil). Og på det musiske, så får jeg fuldt ud oopfyldt mine behov med en ugentlig øver + 5-6 jobs om året. Mere har jeg ikke brug for, hvilket også er det samme med resten af bandet.

Mootion har været ca. 2 * 2 timer pr. uge, men bliver lidt mindre nu.

 

Men min kones holdning er, at det IKKE er et projekt at få børn, men at de omvæltninger der sker, er meget på hendes boldgade. Af naturlige årsager (amning og barsel) så bliver det moren, der må sætte sig ind i langt de fleste ting omkring barnet. Det er lige fra:: Mad, tøj, institution, søvnbehov, rytmer, meget stimuli med mere - og det er OK, for de har barslen. Og ja, de kan godt tage et par middagslure, men mange af de barslende mødre, vil også gerne kunne gøre noget lækkert for dem selv og også i hjemmet, således, at når faren kommer hjem, har han tid til barnet og ikke skal slås så meget med det praktiske.

Så jo, vi fædre går på arbejde, men i MINE øjne er det også et arbejde at have børn.

 

Min kone har ikke nogen "udenfor-hjemmet-hobby", men har masser andre aktiviteter. Hun netværker, indretter, udskifter børnenes tøj + 1000 andre ting. Det har været underligt for mig, at hun ikke har større lyst til at forlade hjemmet (som jeg gør med bandet og motion), men hun "forsvinder" mentalt, når hun sysler med sine interesser, omend det er ved pc'en eller andre steder i hjemmet. Og så er det mig der er 100 % på med begge børn.

 

Så Jonas: Mærk godt efter i maven om, hvad du helst vil. Lav en prioriteret liste, find ud af, hvor meget du gerne vil bruge på band osv. - og tag så samtalen med konen. I skal finde en fælles løsning!

 

Når I wer enige, kan du gå til bandet og fremlægge dine muligheder. Vær realistisk og ærlig, så kan de være med til at træffe den bedste beslutning.

Selvfrølgelig kan alt lade sig gøre, hvis baggrunden er til det.

 

Pøj pøj

Link to comment
Share on other sites

Lige en tilføjelse:

Der er altid én nr.1 og en til flere 2'ere.

Lav din liste og find ud af hvad der er din nummer 1, så er det pludselig meget nemmere at prioritere.

Dine omgivelser må så oplyses og reagere som de gør, for de har alle deres egen liste med deres nr.1

Man vil så gerne gøre alle tilfredse og glade, men det er ikke dit job. Det er deres eget.

Den eneste som du har et decideret ansvar for er din søn/datter, og du må gøre op med dig selv hvor på listen det ansvar ligger, og om fruen gør sit job som mor så godt, at der plads til at du ikke sidder og holder i hånd dag ud og dag ind.

Link to comment
Share on other sites

Tjaa - efter at have prøvet at køre tingene parallelt i små 2 år endte jeg med at droppe det seriøse band - hive teltpelene op, købe et hus og smide trommerne ned i kælderen.

 

Så spørger man nok: "Savner du ikke det seriøse band-miljø?" Svaret er jo - selvfølgelig. Det er godt nok slet ikke det samme at sidde og tjatte lidt til trommerne nede kælderen, som det er at fyre den af live på små og mellemstore scener landet over. Men det kapitel er overstået (for en stund i hvert fald) - og jeg ville under ingen omstændigheder vælge om.

 

Dine unger er for evigt - og de er kun små børn en gang. Misser du det nu, er det væk for altid. Og man behøver ikke blive "sur og bitter" af at spille lidt mindre, og lægge sine rock-star drømme på hylden for en stund.

Fedt indlæg!!

 

Jeg gjorde det samme for snart små 30 år siden ....

Godtnok kom børnene først lidt senere end det, men heldigvis viste sønnen sig meget interesseret i trommer, så han spiller en vis legemsdel ud af jeans'ne idag. Så trommerne kom snigende ind "i stuen" igen!!

 

Og, nå ja, jeg kom selv igang igen efter ca. 22 års pause. :zzz:

 

Så det kan lade sig gøre - det hele!!!! :hmm:

Link to comment
Share on other sites

... nu bryder jeg mig ærlig talt ikke om, at andre mennesker skal fortælle mig, hvordan og hvorledes jeg skal leve mit liv ... ... ... - det skal dog ikke forhindre mig i det omvendte ... - man skal ikke be´ om regnvejr hvis man ikke vil være våd ...

;-)

 

... før du nu murer dig inde i din tænkeboks, så skal du have taget en viljesbeslutning, om den rigtige prioritetsrækkefølge ... - og der er ingen grund til at holde den beslutning hemmelig for dig selv eller din kone ...

 

Din kone har førsteprioritet ... din kone har første prioritet ... din kone har første prioritet ... ... intet må komme mellem dig og din kone ... intet ... hverken børn eller arbejde eller musik ... intet ...

 

Det er dig og konen der står sammen ... både når solen skinner, og når vejret er lidt barsk ... og så kan hele verden bare komme an ... - de kan bare komme an ... -for vi står sammen ...

 

 

(( - ovenstående skal der lige mediteres lidt over ... det hjælper at sige det højt ud i rummet "min kone har førsteprioritet og det har jeg besluttet, med min vilje" ... ... dernæst vil der indfinde sig en ro og velvære der spreder sig fra maveregionen til læbemuskulaturen, og kroppen udskiller herefter en dosis endorfiner der bekræfter at det var en rigtig beslutning ))

 

 

... når det ligesom er faldet på plads ... - så giver resten sig selv ... -jeg er dog nød til at understrege, at det vigtige i dette her, er at konen er overbevist om, at verden ifølge Jonas ser sådan ud ... det giver et megaudslag på tryghedsbarometeret, og hvis kvinden i dit liv er tryg ... ... ... så bliver alting meget lettere ...

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

- i praksis,

... er du dog oppe imod alle de følelser der nu kan rummes i denne verden ... - en dag som er bestemt til kun at være 23 timer og 59 minutter lang ... manglende sex (hvis det er endt som alle andre med børn)... et band der vil have din krop ... et arbejde der tager på dit mentale beredskab... rudekurverter ... og alle de øvrige påvirkninger i dit liv der samlet set er "krigens gnidningsmodstand" ( selvstændigt kapitel) ...

;-)

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

- verden ifølge Grevens ... der elsker at give gode råd han ikke nødvendigvis selv lever efter ... -og spændt venter på sine egne børns tilbagemelding om det nu var godt nok at være barn af mig ... - det ved man jo ikke før ungerne når en alder af 20-25 år ...

  • Upvote 1
Link to comment
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now
 Share