Recommended Posts

Posted

Tyske Sonor har sendt 2 nye Gavin Harrison "Protean" signature lilletrommer på gaden. Begge modeller er fyldt med særlige features der er med til at gøre trommerne unikke.


I slutningen af 2011 påbegyndte Sonor og Gavin Harrison deres samarbejde omkring disse "Protean" lilletrommer, som skulle være ligeså musikalsk alsidige som Gavin Harrison selv (!). Navnet "Protean" stammer fra den græske mytologi og betyder "alsidig".


“When I had the chance to design this Snare Drum together with SONOR I knew exactly what I wanted to achieve because it is based on my experience of the last 30 years playing professionally. I chose the shell material, the hybrid bearing edges, the dampening rings, the S-Hoop and the 8-strand snare wires because I know they work in all sorts of different situations.


We called the drum ‘Protean’ because it’s versatile and you can change the features very quickly to get a sound that will be musically right. I wanted the look of the drum to be able to fit in with any drum set. It has a sleek Art Deco look about it with a classic black satin finish.


It‘s the best of vintage meets modern innovation and to play it is my dream come true.”, udtaler Gavin Harrison.


OPBYGNING

Trommerne er håndbygget i Tyskland og kommer i to størrelser. 12x5" og 14x5,25". Kedlerne er lavet af birk, og har en tykkelse på 6mm.


Kedlerne har hvad Sonor kalder "hybrid-kanter", dvs. forskellige kanter i hhv. top og bund. Toppen har den samme "vintage round bearing edge" som Sonor sidst brugte i 1975, hvor bunden har en mere "normal" 45 graders kant.


Det samme gør sig gældende mht. reifer. Her finder man nemlig en S-Hoop på toppen og en standard triple flange reife på bunden.


DUAL GLIDE

Trommerne benytter desuden Sonors Dual Glide seidingsystem, som muliggør lynhurtig udskiftning af trådene. Dette udnyttes til fulde i disse trommer, hvor der medfølger to forskellige seidinger (Premium versionen) som således let kan skiftes imellem efter behov.


MERE TILBEHØR

Til trommerne medfølger også nogle særlige "finger-skrue" trommenøgler, samt nogle dæmperringe - igen udført efter Gavin Harrison ønsker.


Trommerne sælges i to versioner. Standard og Premium. Standard "pakken" består af trommen, 3 dæmperinge samt 2 Protean stemmenøgler. Premium pakken indeholder en speciel Protean Hard Case, samt to seidinger i en dertil indrettet specialæske af træ.


VIDEO

Se Gavin Harrison selv fortælle om trommerne i denne video.





PRISER

Den danske distributør har oplyst følgende priser:


Standard Signature 12x5" - DKK 4.090,-

Standard Signature 14x5,25" - DKK 4.835,-


Premium Signature 12x5" - DKK 5.208,-

Premium Signature 14x5,25" - DKK 5.952,55


Levering fra februar.


For yderligere info, besøg Sonor via dette link.

Posted

Den ser meget spændende ud. Jeg bliver varmere og varmere på de der S-Hoops. Jeg forstår bare ikke, når man som Gavin her kan vælge mellem alt Sonors hardware, at man så vælger de der tunge, klodsede spændhuse.

Posted

Jeg tænkte akkurat det samme - Rene.. Men så tænkte jeg også: måske de er valgt netop på grund af massefylden, for at påvirke lyden.

 

Men udover alt dette, så ser det bare mega spændende ud! Og det seidingsystem ser for vildt ud!!

Posted

Der er nogle gode tanker i seiding systemet og kanterne.. Helt sikkert!

 

Men generelt er jeg godt nok ikk vild med sonors lugs heller.. Meget tunge og klodsede og dræber resonans i kedlen. Men som Lause siger så er det måske med vilje for at holde lyden kort og mindre levende.. Han er jo ikk til den åbne ringende lyd..tja

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now