Gunnar Kristiansen Posted January 26, 2014 Share Posted January 26, 2014 Pearl har netop introduceret en helt ny prisstærk trommeserie i birk, ligesom de har sendt en sand flodbølge af nye lilletrommer på markedet. Et par små listige opfindelser er der også kommet med i købet - vi kigger nærmere… PEARL MASTERS BCX SERIES Pearl har hvert år et stort trækplaster på NAMM. Sidste år var det tilbagekomsten af det legendariske Pearl Export-trommesæt, og i år er det så introduktionen af et nyt Masters BCX trommesæt. Kedlerne på dette nye sæt er af ren birk, leveret i lakfinish og til en stærk pris. Mere specifikt er her tale om 6-lags 7.5mm kedler bygget efter Pearls SST teknik , monteret op med deres Optimount-tomholdersystem, Masters "bridge lugs" (spændehuse, red.), støbte Mastercast reifer samt Remo skind. Trommerne kommer i 3 konfigurationer og 3 finishes: Golden Bronze Glitter, Piano Black og Lava Bubinga. Læs mere om de nye BCX trommer her. PEARL FREE FLOATER - TASK SPECIFIC Pearl fejrer 30 års jubilæet for deres free-floating lilletrommerne med en række nye modeller. Modeller der alle på en eller anden måde er tænkt ud fra et koncept om, at ramme den optimale størrelse set i forhold til det materiale kedlen er konstrueret af. Dette gør trommerne - som Pearl kalder det - "task specific", altså opgavespecifikke. Pearls nye 14x3.5" free-floater udgaver fås således enten med en 1.2 stainless steel kedel, eller en 6-lags birketræskedel. Pearls nye 14x5" free-floater udgaver fås med en 1.5mm messing eller en 6-lags ahorn kedel. Pearls nye 14x6.5" free-floater udgaver fås med en 1.2mm phosphor bronze eller 6-lags ahorn (med et indre lag af afrikansk mahogni (sapele)) kedel. Pearls nye 14x8" free-floater udgaver fås med en 1.2mm "seamless" aluminium eller 8-lags afrikansk mahogni kedel. Disse trommer er alle udstyret med et nyt seidingsystem indholdende Pearls smarte nye click-lock opfindelse. En medfødt "griber" der gør at fingerskruen til seidingen fanges - og låses. Således løsner den sig ikke når man spiller. Dertil har Pearl sendt en "limited" free-floater på gaden, som kun fremstilles i 45 (!) eksemplarer. Denne er lavet af 3mm messing, og med et særligt patina-look. Du kan læse mere om disse nye free-floating lilletrommer her. NY SERIE AF HYBRIDLILLETROMMER Pearl sender også en helt ny serie lilletrommer på gaden kaldet Hybrid Exotic Snare Drums. Disse er fremstillet af 3 forskellige - ret særlige - kedler, der alle har det til fælles, at de er hybrider. Disse kedler tæller VectorCast, Cast Aluminum samt Kapur Fiberglass. Trommerne måler 14" og fås i hhv. 5" og 6.5", samt en 8" udgave i Kapur Fiberglass. Trommerne er udstyret med en ny opfindelse fra Pearl kaldet spin-tight. Dette er en ny trommeskrue der - vha. en "skrue i skruen" - kan låses, således at den ikke går op. Disse skruer kræver en særlig dobbeltnøgle som Pearl selvfølgelig også laver. Læs mere om disse specielle lilletrommer her. PEARL SENSITONE Pearls Sensitone og Sensitone Premium lilletrommer kommer tilbage. Trommerne er udstyret med tube lugs samt Pearls nye SR-150 seidingstrammer med den før omtalte Click-Lock mekanisme. SensiTone fås med kedler af beaded steel, beaded brass samt Seamless Aluminum, hvor SensiTone Premium derimod fås med kedler af Phosphor Bronze eller 5.4mm ahorn. Læs mere om disse lilletrommer her. Du kan se Modern Drummers 8 minutter lange gennemgang af nyhederne her. Link to comment Share on other sites More sharing options...
Nicolaj Fage-Lorenzen Posted January 27, 2014 Share Posted January 27, 2014 Laaaaaaaaang video og meget få billeder af faktiske produkter! ????? Link to comment Share on other sites More sharing options...
Recommended Posts
Create an account or sign in to comment
You need to be a member in order to leave a comment
Create an account
Sign up for a new account in our community. It's easy!
Register a new accountSign in
Already have an account? Sign in here.
Sign In Now