Projekt: Gabriel’S Dixon Artisan 1/3


Gabriel
 Share

Recommended Posts

Projekttråden

Dette projekt handler om at give et trommesæt en ny træfinér, bejdse og afslutte med oliering. Projektet kommer i tre dele der bliver oprettet efterhånden som det skrider frem.

 

Det at dele projektet i tre store posts er problematisk, da nogle elementer hænger sammen på tværs af trådene. På den anden side er løbende dryp af billeder og tekst én stor tråd med alt i en pærevælling, heller ikke skide brugbar, for den der bare vil ha’ en ide om hvordan man fx. får en eyelet af kedlen. Jeg har selv brugt uger på at pløje nettet for inspiration og how-to så vil jeg gerne samle mine findings i et overskueligt format. Jeg synes det er et stort tab ikke at kunne redigere løbende, så nye erfaringer, andres god tip og fremskridt kan samles i én opsummerende de tre første post til gavn og glæde for både den der søger og den der giver svar. Så må hele den levende debat med vildtskud af uprøvet råd, ekspertviden og semi-OT, gerne følge efter som en hale, men i post #1-3 ligger det hele kogt ned til ’sådan-gjorde-jeg’. Anyway, den diskussion kører bl.a. her. Jeg forstår Gunnars bekymring, men sætter pris på overvejelse om måske at køre en prøveperiode - så tilbage på sporet.

 

Del 1: Sættet, redesign, forberedelse og materialer – denne tråd

Del 2: Værktøj og Metode – ny post om en måneds tid

Del 3: Resultat, tips og tricks – afslutningspost omkring jul 2016

Del 1 – Sættet, redesign, forberedelse og materialer Sættet

Sættet er et Dixon Artisan omk. 2007-09 i ren ahorn med støbte reifer. Størrelser 22x18, 10x8, 12x9, 14x14, 16x16, 14x6,5. Høj kvalitet på håndværk og finish samt i mint condition.

 

0101s%C3%A6t.jpg

 

Hvorfor overhovedet et remake med ny finér? Tjoooh, jeg har et drømmesæt i hovedet og det er ikke purple sparkle. Nu fandt jeg et fedt sæt i de helt rigtige størrelser og så er det sådan set bare at ændre på hårfarven.

Designvalg

Eksperimenter på 10” og 16” toms. Jeg går efter et design med to stykker mørkt bejdset valnødfinér adskilt af et perlemorsbånd. Hvor bredt skal båndet være? Skal der være forskel på båndbredde tam, gulvtam og stortromme i mellem? Hvordan spiller båndbredde sammen med Dixonskiltet? Osv.

 

0104design-b%C3%A5nd.jpg

 

Valg: Jeg synes det smalle bånd er mest elegant. 10 mm er for kleint og 15 mm er for meget, så pilen stopper på 12 mm og ens bredde på alle trommer (ikke vist her).

 

Materialerne er landet!

 

0103materialer.jpg

 

Valnødfinér - ’Crown’mønstret for jeg vil gerne ha’ tydelig åretegning efter bejsning. Otte baner i 250x32 cm fra designHolz.com i Tyskland til kun 90 kr./stk! Væsentligt billigere end STdrums.de og meget, meget større udvalg med super fotoreferencer. Topkvalitet, paperbacked, fin åretegning, ark skraldet fra samme træ og i rækkefølge dvs meget homogent udtryk er muligt. Jeg køber to ekstra ark for en sikkerheds skyld, men alle ark er prima.

 

Antique pearl wrap (TW) fra Stdrums.de. Et ark i 135x60 cm. Jeg bruger kun ca. halvdelen til smalle bånd og lilletromme. Jeg vælger antique versionen af pearl da jeg synes at hvid pearl bliver for ’nyt’ i udtrykket.

 

Det er virkelig værd at overveje grundigt, hvordan man skære stykkerne op. Dels bør enderne spille nogenlunde sammen (venstre foto), så samlingen ikke skriger til himlen og dels kan langsiderne enten samles så crown-mønstret mødes på midten eller ligger i top og bund af trommen (højre) med rolige linjer i midten. Jeg vælger det sidste, da der jo også skal et pearlbånd med en sprælsk struktur i mellem arkene.

 

0104design-finerm%C3%B8nster.jpg

 

Jeg laver et skema som holder styr på stykker, størrelser og udsnit.

 

0104design-finerskema.jpg

Farveprøver

Jeg er ret vild med mørkt træ. Valnødfinér er valgt pga den interessant træstruktur som er tydelig, selv efter mørk bejdsning. Jeg fravælger lakéring. Jeg synes trommer med træfinér og otte lag dygtig håndlak er flot håndværk, men også at træfinéren lidt får karakter af plastik. Jeg vil slutte af med oliering. Mat og tre-fire lag. Det er ikke et tour-set, så oliens smudsafvisning er rigelig beskyttelse til det sæt som skal parallelparkeres i mit hjemme-øvelokal.

 

Eksperimenter. Jeg laver en håndfuld prøver i forskellige farver og toner.

 

0104design-farve.jpg

 

Jeg bliver glad for bejdse #56 mørk eg i blanding 1 brev i 0,25 L vand. Den gør de bløde dele af træet næsten sort og resten dybe nuancer af brun.

 

Junckers Rustik Bordplade olie er klar uden tone, mat og trækker kontrasterne frem i åretegningerne.

 

Fremgangsmåder bliver beskrevet i Del 2 - Værktøj og Metode

Forberedelse

Af med hardwaren og sikker opbevaring af kedlerne for at beskytte de perfekte kanter.

 

0102hardware-af.jpg

 

Genbesøgt designvalg

Jeg beskriver processen med finérsamling i næste projektdel, men efter bejdsning af de løse finerstykkerne laver jeg en mock-up uden at limme finéren på, for jeg kommer i tvivl om de mørke trommer med det hvide bånd (BD og Toms) skal spejlvendes i lilletrommen. Jeg synes det ser fedt ud hver for sig, men også at det er alt for 80’er skaktern-ish sammen...

 

0104design-b%C3%A5nd02.jpg

 

Så det lander på en ren pearl lilletromme der giver ekko i båndet.

 

0104design-b%C3%A5nd03.jpg

 

Jeg ta’r i øvrigt nogle bedre fotos af finish senere. Antique pearl ser hvid ud på billederne, men har i virkeligheden en cool gulig nuance som står fedt til det sortbrune træ.

Næste del af projektet

Det rigtige værktøj er halvdelen og fremgangsmåde vel cirka resten :-)

Stay tuned for

Projekt: Gabriel’s Dixon Artisan remake - del 2 Værktøj og Metode .

 

Den dukker op neden i denne tråd i løbet af en måneds tid (oktober 2016).

 

Dér fokuserer jeg på metoder og redskaber så vær tålmodig med spørgsmål, råd og kommentarer til slibe, skære, limme, værktøj, opstilling osv.

 

01-02teaser.jpg

 

Lige nu handler tråden om Sættet, designvalg, forberedelse og materialer.

 

 

 

 

 

Edited by Gabriel
  • Upvote 1
Link to comment
Share on other sites

Fedt, fedt, fedt projekt! Jeg glæder mig meget til at følge med. Jeg får selv en stor lyst til at kaste mig ud i noget lignende, særligt efter du linkede til finér-siden tidligere, og man sidder og falder i staver over de fantastiske træsorter. Lige nu overvejer jeg om jeg burde give mig i kast med at smide noget rosewood på mit Sonor sæt:

http://www.designholz.com/product/SaRaiFo-Fineline-Veneers/Rosewood-Santos/Santos-rosewood-SaRaiFo-veneer-palissandro-250x42cm-1sheet.html

 

Alle dine valg virker meget velovervejede. Har du egentlig en baggrund som håndværker, eller er det bare interessen for det flotte trommesæt der gør at du har givet dig i kast med det?

 

Og hvad er egentlig grunden til at du har bejdset finéren inden montering? Er det bare nemmere at arbejde med?

 

Jeg lover at holde på spørgsmålene omkring limning til du når dertil ;-)

 

Link to comment
Share on other sites

Tak og spændende med Rosewood på Sonor (hvilken serie?). Jeg fór vild på designholz.com og kom først ud da sneen begyndte at tø ;) Der er så mange fede træsorter. Og så er det min oplevelse at referencefotos er fotograferet af det batch som du køber.

 

Jeg er arkitekt og har tidligere lavet, stort set, alt som GDS på egne huse. Nu kniber det med tiden, så et trommesæt-projekt er tilpas i udfordring og omfang. :tu:

 

Jeg overvejede at bejdse efter pålimning, men gik bort fra det. Pearlbåndet vil være for bøvlet at dække ordentlig af efter samling. Jeg olierer dog først efter pålimning. Olien er nem at tørre af båndet.

Link to comment
Share on other sites

Det er superfedt at du hejser flaget, Henrik. Finéren er 0,5 og jeg har tjekket. Men jeg tjekkede afstand mellem kedel og reifen *doh!*.

 

Det er selvfølgelig afstand mellem kedel og metalkant på skind som er kritisk.

 

Såååå...

*tjekker igen*

...det går fint med træfinéren! :)

 

Derimod er wrappen (Snare) er sgu for tyk.

 

Jeg har læst om det problemet og løsningen er at friholde de yderste 15 mm mod kanterne for wrap. Jeg tænker at afmaske området med afdækningstape, lime wrappen (i overstørrelse) på trommen og så finde en måde at skære præcist 15 mm inde. Så skulle reststykket være til at pille af inkl. afdækningstape. Gi'r det mening? Og hvordan vil du lægge det præcise snit? Jeg er også åben for alternative forslag.

Link to comment
Share on other sites

Klart nemmest at sætte finér til kant. Og så fjerne.

 

Metode. Finér på.. Skær det til med Stanley kniv så kanten er plan.. Sæt kedel på et plant bord med kant nedad... Lav en lille træklods som er 13-14 mm tyk.. Lim/tape et Stanley Blad fast på oversiden... Tryk imod kedel og roter kedel på bordet langsomt mens du presser klodsen imod. Der skal nok 2-3 omgange til.. Så kan du pille finéren af med en kniv bagefter. Gør det straks efter finér er sat på kedlen!

Edited by henrikrathje
Link to comment
Share on other sites

Tak og spændende med Rosewood på Sonor (hvilken serie?). Jeg fór vild på designholz.com og kom først ud da sneen begyndte at tø ;) Der er så mange fede træsorter. Og så er det min oplevelse at referencefotos er fotograferet af det batch som du køber.

 

Jeg er arkitekt og har tidligere lavet, stort set, alt som GDS på egne huse. Nu kniber det med tiden, så et trommesæt-projekt er tilpas i udfordring og omfang. :tu:

 

Jeg overvejede at bejdse efter pålimning, men gik bort fra det. Pearlbåndet vil være for bøvlet at dække ordentlig af efter samling. Jeg olierer dog først efter pålimning. Olien er nem at tørre af båndet.

 

Ja, Rosewood er super klassisk og ægte "Mormor", præcis som vi lider det! Det er et 80'er Phonic i sort. Folk synes at sorte trommesæt er så klassiske og tidløse. Jeg synes de er kedelige som bar' pokker!

13442196_10153759970120197_7084003452572

 

 

Rosewood er bare lige lidt federe:

c999100dd633c2389c643169371e84bf.jpg

 

 

Hvor laver du egentlig overlappet med finéren? Bliver det som man ofte gør med coating hvor de to ender rent faktisk overlapper eller bliver det helt plant? Hvis du forstår hvad jeg mener.

 

Mht. coatingen der er for tyk, så plejer jeg at tage et gammelt skind og skære metalringen fra. Jeg sætter så kedlen ned i ringen og skærer forsigtigt! efter ringen hele vejen rundt. Skær gerne af flere omgange. Du mærker hurtigt når du er kommet igennem, og StDrums' TW coating er nem at skære i.

Link to comment
Share on other sites

:tu:

 

...

Så kan du pille finéren af med en kniv bagefter. Gør det straks efter finér er sat på kedlen!

Ingen afmaskning med tape så der ikke er lim på de yderste 13-14 mm af kedlen? Jeg fuldlimer med vandfast kontaktlim (Bostik) og tænker ikke at det trods skæring lige er til at hive et 13-14 mm bånd af efter kontakt.

Link to comment
Share on other sites

Korrekt. Derfor skal der kniv til at fjerne det.. MEN kom lige i tanke om et trick jeg fandt på sidste gang.

 

Sæt prof tesa maler tape på de øverste 15 mm inden du lægger lim på kedlen! Streg op med samme klods som du senere vil skære af med så du ved præcist hvor tapen ska sidde til.. Når du så har skåret igennem (efter limning.. så er det "bare" at få fat i tape laget og så forsigtige trække det af. Det går muligvis i stykker et par gange men det skal nok komme af :-)

Edited by henrikrathje
Link to comment
Share on other sites

Rosewood er bare lige lidt federe:

c999100dd633c2389c643169371e84bf.jpg

 

 

Hvor laver du egentlig overlappet med finéren? Bliver det som man ofte gør med coating hvor de to ender rent faktisk overlapper eller bliver det helt plant? Hvis du forstår hvad jeg mener.

 

 

Nice! Husk at købe ekstra finer så også stolen kan få en omgang ;)

 

Jeg kan se at sættet på dit referencefoto har fineren på højkant. Personlig ville vælge den klassiske retning på langs. I sær med den livlige rosewood som du linker til. Så du ikke bare får et 'rosewood-stribet' sæt, men et mere sammenhængende og bølgende udtryk med færre linjer. Det er et smagsspørgsmål.

 

Overlap? Well, jeg har set flere måder at gøre det. Jeg laver en 'tapet'-samling.

01xxsamling.jpg

 

Jeg limer til de sidste to lug-sæt (afmasket så der ikke er lim på flapper eller kedel på den del), samler med skruetvinger og skære igennem begge lag, åbner flapper igen, limer færdig og samler igen til forhåbelig usynlig og perfekt samling under et lug-sæt. Der er et par andre fif til metoden som ...drumroll... kommer i udførelig fotomontage i Del 2 :)

Link to comment
Share on other sites

 

Nice! Husk at købe ekstra finer så også stolen kan få en omgang ;)

 

Jeg kan se at sættet på dit referencefoto har fineren på højkant. Personlig ville vælge den klassiske retning på langs. I sær med den livlige rosewood som du linker til. Så du ikke bare får et 'rosewood-stribet' sæt, men et mere sammenhængende og bølgende udtryk med færre linjer. Det er et smagsspørgsmål.

 

Overlap? Well, jeg har set flere måder at gøre det. Jeg laver en 'tapet'-samling.

01xxsamling.jpg

 

Jeg limer til de sidste to lug-sæt (afmasket så der ikke er lim på flapper eller kedel på den del), samler med skruetvinger og skære igennem begge lag, åbner flapper igen, limer færdig og samler igen til forhåbelig usynlig og perfekt samling under et lug-sæt. Der er et par andre fif til metoden som ...drumroll... kommer i udførelig fotomontage i Del 2 :)

 

Det var faktisk en god idé med det der skære-aggregat du har lavet! Den vil jeg have i baghovedet næste gang jeg skal coated!

 

Mht. finéren, så synes jeg faktisk at det ser ret godt ud når det er vertikalt yderst, med nogle træsorter. Rosewood, maccasar ebony og tigerwood synes jeg næsten skal være vertikalt. Ellers er jeg enig i at det oftest ser bedst ud med horisontalt.

 

Smart med måden du vil samle på. Gælder det både finéren og coatingen?

Link to comment
Share on other sites

Den øverste skrue gør vel også at bladet holdes i vatter?

Nej den holder alene bladet ud over kanten af klodsen. En tung tommelfinger skal holde både klods og blad sammen og i bordet imens kedlen drejes. Noget præcisionsarbejde skal kunne mærkes i fingerspidserne.

Link to comment
Share on other sites

Du gør verden en tjeneste ved at befri den for et sæt i den farve, så først og fremmest tak for det!

 

Jeg synes, det er den rigtige beslutning, du har taget ift. indlæggets bredde. Jeg er spændt på, hvordan en relativt oldschool finish, som den du laver, kommer til at stå til den moderne æstetik, som præger hardware'n og setup'et som sådan.

 

Fantastisk flot finer - og jeg er helt enig, finer skal løbe horisontalt.

 

Formidlingsdelen er jo også enormt gennemtænkt - jeg er spændt på at følge projektet!

  • Upvote 1
Link to comment
Share on other sites

Hej Kasper :)

 

Jeg hører nu et rungende ekko af 50'erne i hardwaren, hvis du forstår hvad jeg mener:

 

01xx%20design.jpg

 

Med hensyn til opstilling så bliver det med to på gulv og en oppe. Jeg kan bare godt li' at veksle mellem 10" og 12" som den ene oppe.

 

Link to comment
Share on other sites

fuk!

 

Så sluttede hvedebrødsdagene...

Jeg er løbet ind i problemer og kan godt bruge ekspertråd. Trinvis arbejdsgang følger senere. Lige nu ridser jeg bare udfordringen op.

 

Med ekstra hænder får jeg fineren på 10". Min opstregning (Midte og forkant af finer) sidder lige i øjet og båndet flugter fint ved samlingen. 'Tapet'-skæring af overlap bliver også hæderligt.

02xxkoks01.jpg

 

 

Fineren gaber to steder ud mod kanten!

Jeg har en ide om at det skyldes at jeg først pressede fineren hele vejen rundt på midten alene (foto i midten) og først bagefter kørte udad i diagonalen (foto til højre). Det har sikkert sparet buler sammen som jeg ikke lige fik rette ud før tapet-skæring. Lesson learned.

02xxkoks02.jpg

 

Jeg tjekker for steder hvor fineren slipper underlaget (her vist med SD wrappen) ved at tappe med fingeren.

Fineren slap kun ca en milimeter så jeg har fået den på plads ved at spænde et bånd omkring så bulen ikke vandre, (husk beskyttelse af fineren ved spændet) og derefter bruge en limklemme med klods under til at tvinge kontakt (klods ikke vist her).

02xxkoks03.jpg

 

Så langt så godt. Nu er problemet bare at perlebåndet på 12"erne ikke passer skidegodt i samlingen. Det skal tvinges tre-fire mm til siden for at flugte og det får fineren til at rejse sig så meget at metoden ovenfor ikke slår til. Fineren er limet, på nær ved flapperne. Dvs jeg har ca 1/5 af en omgang at arbejde med.

Kan jeg fugte fineren for at smidiggøre den og så trække den på plads? Skal jeg lægge et snit og skære lidt finer væk ind mod båndet? Hvad ville I gøre?

Edited by Gabriel
Link to comment
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now
 Share