Drum Workshop – eller DW – er det mest succesfulde af de nye amerikanske trommemærker i dag. DW er grundlagt af George Way/Camco. Da Camco i midten af 70’erne besluttede sig for at stoppe produktionen, købte L.A. trommeslageren Don Lombardi maskinerne til fremstilling af hardware.
Den første produktsucces Lombardi fik, var den patenterede Chain-and-sprocket-drive stortrommepedal 5000CX. Pedalen blev en kæmpe succes og var snart fulgt op med turbo versionen 5000T, med fast underlagsplade, samt accelerator modellen 5000A. I 1980’erne stod DW i spidsen for dobbeltpedal-versionen af 5000 serien, længe før andre trommefabrikanter producerede deres egne dobbeltpedaler.
DW er blevet en af de førende custom-tromme producenter i verden. Og med valgmuligheder på over 150 finishes, valgfrihed mellem krom-, messing- eller sort hardware, er der virkelig tale om custom-trommer.
DW er også kendt for deres lilletrommer – ikke mindst edge modellerne, der er en hybrid mellem messing og træ.
Udover den fine udvælgelse af træ, bliver hver enkelt kedel testet og stemplet med kedlens egenresonans-tone før der bliver boret huller til beslag. Igen et DW speciale. Og når nu talen falder på træ, så har DW i de senere år nærmest kørt ret opvisning, når det gjaldt fremstilling af trommer i eksotiske finerer og træsorter. Her har nuværende leder af firmaet – John Good – vist sig som lidt af en troldmand.
DW fremstiller også billigere trommesæt med deres PDP serier, ligesom en udgave af DW’s trommesæt med lidt mindre spændehuse, fremstilles i Mexico, som en mellemklasses variant. På denne måde har man imødekommet i svært marked, hvor man tidligere kun sad på de helt dyre trommesæt.
Du kan læse meget mere om alle DW’s spændende trommer og projekter på deres hjemmeside.
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.