Historien om Premier

Premier Vintage trommer - historien om preimer trommer

Premier Drum Company blev grundlagt i Oktober 1922 af den dengang 20 årige Albert Della-Porta. Med kun 27 pund på lommen lejede han en kælder i Berwick Street i det centrale London. Albert var trommeslager og spillede på Boyle trommer, men han havde en del ideer til at forbedre dem. Da Charlie Boyle blev slået ihjel i et slagsmål på en pub i London, blev det enden på trommefirmaet Boyle. Della-Porta overtog Boyle’s produkt manager George Smith, og begyndte sammen med ham at fremstille trommer. Inden længe tilsluttede Alberts yngre broder Fred sig og i 1924 – efter at være flyttet til større lokaliteter i Berwick Street – blev Fred salgsdirektør.

Indtil 1925 fremstillede Premier kun trommer for andre, som så satte deres navn på. Men da deres største kunde, John E. Dallas, begyndte at ville have rabatordninger, besluttede Premier kun at fremstille trommer i eget navn. Igennem 1920’erne og 1930’erne, blev produktionen flyttet sydpå i byen, og dernæst til Park Royal i den vestlige udkant. Et showroom blev også etableret på Golden Square, i det centrale London.

I starten af 1930’erne var Premier blevet en stor producent af militært udstyr, og forsynede det amerikanske militær igennem anden verdenskrig med sigtekorn til anti-tank våben, samt andre militære komponenter. Dermed var præcisionen i Premiers produktion også højnet væsenligt. Park Royal fabrikken blev brændt ned i forbindelse med et luftangreb i September 1940, og Premier blev dermed flyttet til Wigston, lige udenfor Leicaster i det centrale England.

Efter krigen invisterede Premier i støbeudstyr, og blev dermed hurtigt førende på hjemmemarkedet. George Smith gik på pension i 1956. Fred Della-Porta fortsatte med at udvidde Premiers markedsandele i udlandet, lige indtil hans pension i 1972. Albert Della-Porta døede i 1965, og hans tre sønner overtog resterne: Clifford som leder, Gerald som administrende direktør og Raymond som produtionsleder. Clifford havde tilsluttet sig firmaet i slutningen af 1940’erne, og som trommeslager med ingeniørmæssig uddannelse, ledede han Premiers design og udvikling.

Premier var kendte for deres ”flush based” stativer, som var kraftigere og mere stabile end konkurrenternes, takket være deres eksklusive støbeudstyr. Premier fremstillede også støbte reifer af mazac (samme materiale som Gretsch brugte til deres reifer), samt spændehuse belagt med diamond-chrome, en tre trins proces med lag af kobber, nikkel og chrome, poleret hver for sig.

I 1958, knap nok måneder efter Remo, introducerede Premier deres Everplay plastikskind. Disse var fremstillet af ICI’s Melinex. Premier lavede på dette tidspunkt også Krut, Zyn og Super Zyn bækkener. Produktionen af bækkener stoppede imidlertid, men stadig i dag fremstiller Premier selv trommeskind (også Everplay).

Premier var uangribelige på det hjemlige marked, og i 1968 havde de eksport til ikke mindre en 104 lande. Mærket var blevet en favorit hos amerikanske jazztrommeslagere så som Chick Webb (der efter sigende var kendt som verdens hurtigste trommeslager på daværende tidspunkt). Igennem 1950’erne og 1960’erne var Premier foretrukket af folk som Kenny Clarke, Gus Johnson (Ella Fitzgerald), Philly Jo Jones, Sam Woodyard (Duke Ellington), Rashied Ali (John Coltrane), Bill ”Beaver” Harris (Archie Shepp), Max Roach, Louis Hayes og mange flere.

Premiers Royal Ace lilletromme blev brugt af praktisk talt alle trommeslagere på et eller andet tidspunkt imellem 1950 og 1960. Den havde 8 spændhuse, støbte reifer og kunne fås i dybder fra 4” til 12”. Udgaven på 5.5” i træ var den mest anvendte. Trommen havde ”full shell-width” seiding, dvs. at trådene strakte sig over hele bundskindet. Denne blev opereret af et internt system kaldet ”floating parallel action” (flydende parallel styring). Dette lidt klodsede system var altid lidt tungt at arbejde med. Det mere simple HI-FI system med vippemekanisme på siden, var mere hensigtsmæssigt. Royal Ace lilletrommen udviklede sig senere hen til 2000 serien. I 1970’erne fremstillede Premier også trommen 35– en aluminiums tromme med 10 spændehuse. Denne tromme var ment som et svar på Ludwigs Supraphonic 400 model.

Da Ringo Starr for første gang spillede offentligt med The Beatles spillede han Premier, som de fleste andre britiske trommeslagere. Men så snart The Beatles begyndte at blive kendte, skiftede han til Ludwig. Dermed blev der lukket op for sluserne til det amerikanske udstyr, som før havde været så svært at opdrive.

Omkring 1977 flyttede Premier til deres store fabrik ved Blaby Road i Wigston, ikke så langt fra det gamle sted. Premier fortsatte med at fremstille gode trommesæt i 1970’erne og 1980’erne. Specielt Resonator med dets dobbelte indre konstruktion som udgjorde et ”lydrum” inde i selve trommen. Resonator havde to af Premiers varemærker: de støbte reifer, samt de gennemgående bespændinger. Premier ville også være med på moden, og begyndte at fremstille trommer med enkeltbespændinger, samt almindelige reifer. Premier begyndte sågar at lave en 13×9” tom tom i stedet for deres 14×8”.

Efter at have overlevet den amerikanske ”invation” i 1960’erne og 1970’erne, var de dog ikke i stand til at følge med japanerne. De orientalske fabrikanter revolutionerede med deres hardware design og måden hvorpå de fremstillede deres kedler, hvilket satte Premier ud af spillet. I oktober 1983 måtte de ledende figurer trække sig, og en midlertidig bestyrer af konkursboet blev indsat af retten. Men den 11 mand store ledelse formede et konsortium der kunne købe firmaet som kørende forretning, og i April 1984 blev firmaet genstartet som Premier Percussion. Den nye leder – Tony Doughty – formåede at forhandle sig frem til en fusion med Yamaha i Oktober 1987. Yamaha bragte den manglende kapital, og moderniserede Premier så meget, at da Yamaha igen forlod Premier, var firmaet nu fuldstændig forynget.

I 1992 lancerede Premier hvad der skulle vise sig at blive en kæmpe succes – Signia serien. Signia vidreførte den gamle filosofi om tynde kedler med forstærkningsringe, men for første gang i Premiers historie var trommerne lavet af ahorn. Kort tid efter kom så Genista, denne gang i den traditionelle finske birk.

I dag kører Premier igen på fuldt blus med masser af interessante løsninger, som f.eks. blanding af ahorn og birk i deres Gen-X serie. Professionelle trommer i højeste kvalitet. Også i den lave prisklasse har firmaet vist sig at kunne være med, med deres “Cabria” serie som virkelig giver valuta for pengene.

http://vintprem.moonfruit.com/

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar