Sonor blev grundlagt i Bavaria – den sydlige del Tyskland – i 1875 af Johannes Link. Link startede med at producere militærtrommer. Allerede i starten af 1900 tallet havde han 50 ansatte. Efterhånden producerede Sonor også pauker, koncert percussion og bækkener, hvilket gav fabrikken vokseværk. I løbet af ganske få år talte lønningslisten mere end 150 ansatte.
I starten af 1920´erne startede Sonor produktion af trommesæt op. Sonor overlevede anden verdenskrig med Johannes Links søn – Otto Link – ved roret, og senere Otto’s søn Host Link. I 1950 gjorde den sovjet styrede østtyske stat krav på Sonor fabrikken, og Otto og Horst Link måtte flytte til vesttyskland. Da Otto Link i 1955 døde, var der allerede ved at komme godt gang i produktionen igen.
Sonor blev dengang distribueret gennem Hohner i England og USA. Sonor ville gerne promovere sig selv som trommernes Rolls Royce, men i 1960´erne var de i meget hård konkurrence, ikke mindst fra det tyske Trixon drums, som var lidt skarpere i deres reklame og udvikling.
Det var først i slutningen af 1970´erne at Sonor endelig kunne gøre sig gældende blandt toppen af skalaen. Med lanceringen af Signature serien i starten af 1980´erne (kedler af 12 lag birketræ), fik de ry for at være et af de fineste trommemærker i verden, med en gedigen håndværksmæssig kvalitet, samt hardware der næsten kunne modstå et panserværnsangreb!
Sonor forblev et familieforetagende indtil 1991 hvor firmaet blev solgt til Hohner Corporation. Sonors kraftige Signature kedler holdt ikke i 1980´ernes tromme filosofier. Derfor lancerede Sonor i midten af 1980´erne serien Sonorlite, som var en 1/4” birkekedel. Sonorlite blev efterfulgt af Hilite og Hilite Exclusive i 1988, som var Sonors første 9 lags ahornkedler med tube lugs.
Samtidig kom Sonors mellempris trommesæt Performer. I 1990 kom afløseren til Performer, der hed Force 2000, med tube lugs og 9 lags poppelkedler. Force 2000 blev året efter erstattet af Force 3000 med 9 og 11 lags birketræskedler. Sideløbene var der både budget trommesættet Force 1000 og Force Maple, som blev efterfulgt af Sonic plus serien med 6 og 9 lags birketræskedler.
I midten af 1990´erne kom så Sonors solide og mest luksuriøse flagskib til dato – Sonor Designer. Et trommesæt der virkelig har vagt anerkendelse som værende noget at det ypperligste – uanset pris. Det bør dog tilføjes, at Designer serien absolut heller ikke hører til i den billige ende af prisskalaen.
Sonor har i de senere år været i det kreative hjørne, og har f.eks. lanceret dobbeltpedalen til én fod! (som de dog ikke er de første til at “opfinde”). Om de fortsætter i denne innovative retning fremover, skal blive spændende at se.
Efter årtusindskiftet udviddede Sonor produktionen ud af Tyskland. Fra at have været et helt igennem “rent” tyskproduceret trommesæt kunne man nu også købe kinesisk producerede sæt i den billige ende af prisskalaen. Disse sæt har nærmest sat nye standarder for hvad der kunne lade sig gøre til prisen, takket være de lave produktionsomkostninger i Kina.
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.