Er du en ægte Copeland-fan, så er det måske nu du skal være opmærksom. Et af Stewart Copelands gamle trommesæt er nemlig røget på auktion, hos auktionshuset Julien’s Auctions.
Trommesættet er det blå Tama Imperial Star trommesæt, som Copeland brugte på live og i studiet, i perioden 1976 til 1990.
The Blue Kit – som det kaldes – fik Steward Copeland af Tama i 1976, da herren kun var 23 år gammel. Trommerne blev først brugt i gruppen Curved Air (hvis navn stadig står på de medfølgende kasser), og senere – da Copeland mødte Sting – med The Police.
De første Police sange er således blevet til på disse trommer, som gennem 1977 blev slæbt ind og ud af europæiske klubber. Trommesættet blev også brugt i studiet, da The Police indspillede deres første single “Fall Out / Nothing Achieving”.
I 1978 tog bandet trommerne med i studiet, da de indspillede deres første album “Outlandos D’Amour”. Det er fra dette album de fire top-ti singler Roxanne, Next to you, So Lonely og Can’t stand losing you kommer, og trommernes klang må således siges at være kendt af de fleste.
I 1979 indspillede Police deres andet album, Regatta De Blanc – igen med The Blue Kit. Herfra kender man nok særligt Message in a bottle og Walking on the moon.
Trommerne har været brugt på mange andre indspilninger, samt et utal af koncerter. Med andre ord er affektionsværdien tårnhøj her!
Sættet består af:
22″ x 14″ Bass Drum, serial number 55474
12″ x 7″ Rack Tom 1, serial number 55672
13″ x 8″ Rack Tom 2, serial number 52753
16″ x 15″ Floor Tom 1, serial number 55407
14″ x 5″ Snare drum, serial number 62500
Dertil følgende bækkener:
10″ Paiste 2002 Splash, serial number 313565
20″ Paiste ‘Sound Creation’ Bell Ride, serial number 9261(or 7)84
24″ Paiste Rude Ride/Crash, serial number 122031
18″ Paiste Signature Series Fast Crash, serial number C6066359
14″ Paiste 2002 Top Sound Edge Hi-Hat, serial number 122039
14″ Paiste Rude Hi-Hat (bottom), serial number 122038
…samt før omtalte transportkasser.
Startprisen er USD 5.000, og den forventede salgspris ligger på USD 20.000 – 40.000. Vi får se 😉
OPDATERING 24.5.2017
Auktionen er nu slut, og trommerne blev solgt for – hold nu fast – USD 121.600.
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.