I Nashville har der netop været afholdt 2014 Summer NAMM Show. Over 500 udstillere fra hele verden viste her hvad de havde at byde på af nyheder. Især Pearl fik opmærksomhed på trommefronten med deres re-issue af Crystal Beat serien.
Pearl havde lidt af en overraskelse med i ærmet, på Summer Namm i år, da de nu har valgt at re-introducere Crystal Beat som oprindeligt blev lanceret i 1973.
Ud over udseendet er en kontrolleret og kraftig trommelyd efter sigende nøgleordene her.
Kedlerne på Crystal Beat er “seamless”, dvs. uden samlinger. Med andre ord er her tale om støbte kedler, og ikke valsede/limede kedler.
De nye Crystal Beat anno 2014 har Opti-Mount og 1.6mm pressede reifer. Specs tæller derudover 6 mm. tom-tommer & lilletrommer samt 7 mm. tykke stortrommer.
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.