
I 2012 sendte det amerikanske firma Overtone Labs en stemmemaskine til trommer på markedet. Den skilte sig ud fra hvad der ellers fandtes på markedet dengang. Tune-Bot hed apparatet, som ved hjælp af en mikrofon, en frekvensanalyserende chip og et display, var i stand til at guide trommeslageren i mål når der skulle stemmes trommer.
Nu har Tune-Bot så fået en overhaling. Dels er designet ændret, ligesom den har fået tilnavnet Studio (måske mest for at differentiere den fra lillebroderen Tune-Bot Gig, red.).
Men man finder også andre forbedringer ift. hvordan den er i brug.
Bl.a. har den nye Tune-Bot fået et bredere frekvensområde at måle ud fra, hvilket går den bedre ift. især lilletrommer og bundskind. Det nye farvedisplay i kombination med et nyt “tastatur”, skulle også gøre den noget lettere at betjene.
I forhold til at gemme sine indstillinger, har man nu 5 trommesæt bestående af max. 10 trommer hver. Igen er det blevet noget lettere at finde rundt i.
Som rosinen i pølseenden, kommer Tune-Bot Studio med et “hardcase rør” til opbevaring og transport. Også en forbedring set ift. den pose som den oprindelige Tune-Bot blev leveret med.
Prisen forbliver den samme som på den oprindelige Tune-Bot.
Skriv en kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.